Fordomme blokerer for opklaringsarbejdet 2


Der kom noget godt ud af dagens overspringshandling. F.eks. dette indslag.

Laver du også indimellem overspringshandlinger og klikker formålsløst rundt på www? Det har jeg gjort i dag, men det har faktisk kun gjort mig klogere. Jeg deler her mit fund med dig, der også er vild med krimi.

Kulturforståelse er ikke nem, men kræver imødekommenhed fra begge sider. Kulturforståelse er ikke det samme som kulturel accept. Det er derimod det første skridt på vej mod forsoning. Det er måske det, vi kan lære, når vi lader os underholde og forføre af populære krimier.

Citatet stammer fra adjunkt fra Aalborg Universitet Kim Toft Hansen. I en knap tyve minutter lang forelæsning fra Danskernes Akademi sidste år, forklarer han, hvordan nye skandinaviske krimier i stedet for at kritisere maner til forsoning mellem forskellige religioner.

Han refererer især til tv-krimierne Livvagterne og Rejseholdet, men også til den norske forfatter Roy Jacobsens krimi fra 2008: Marions slør

Du har sikker læst skandinaviske krimier eller set tv-krimier, hvor fanatiske muslimer eller kristne har været the bad guys. Med ingredienser som æresdrab, vanvittige prædikanter eller kulturbestemt kriminalitet. Men der er altså, som Kim Toft Hansen forklarer, også masser af eksempler på det modsatte. Hvor krimi-fortællingerne bliver brugt til at vise vores fordomsfulde adfærd. Og hvor kriminaliteten ikke – som både læsere/seere og politi i første omgang tror – er religiøst motiveret.

Du kan se hele indslaget lige her

Jeg håber, at du vil nyde din overspringshandling.

 

 

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Fordomme blokerer for opklaringsarbejdet

  • Jan Findal

    Hej Rebekka
    Kom lige til at tænke på, at Hanne Bech Hansen har en sympatisk indvandrerkvinde, som hovedperson.
    Nordmanden Kjetil Try har også en indvandrerkvinde med i sit opdagerteam.
    Den svenske tv-serie med politimanden Erik Winter har også en af kvinde af fremmed etnisk herkomst med i sit team.
    At andre bøger så har indvandrertyper og religiøse fanatiker med, som er både mordere og terrorister, er der efter min mening heller ikke noget forkert i, for sådan er det jo desværre også i virkelighedens verden.
    /Jan

  • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

    Hej Jan

    Heldigvis vrimler det med sympatiske og kloge indvandrer-figurer i den skandinaviske krimi. Og der er slet ikke noget forkert i, at krimier tager religiøse emner op. Men jeg synes, det er befriende, at det nu ikke kun er religion, der er årsag til kriminalitet. Og at fordomme bliver gjort til skamme. Endelig vil det da være dejligt, hvis fiktion – hvadenten det er på film eller i bøger – er et lillebitte skub på vejen til at gøre os mere tolerante.