Spøgelsesslottet, Den forsvundne skat og Dødsfælden er blot et par af titlerne fra krimi-serien Alfred Hitchcock og De tre Detektiver. Så er der dømt spænding for de unge læsere.
Min snart 11-årige søn er netop ved at pløje sig gennem denne krimi-serie med de tre detektiver: Bob, Pete og Jupiter. De har dannet et detektiv-bureau i Rocky Beach – en lille by ved Stillehavskysten tæt på Hollywood. De kører rundt i en forgyldt Rolls-Royce og løser gåder og mysterier og rebusser af alle mulige slags. Man bliver næsten lidt misundelig. Både på detektiverne og på sønnike.
Læste du krimier, da du var barn?
Ja det gjorde jeg 🙂
Jeg læste Nancy bøgerne 🙂
Mit krimiliv startede netop ved Alfred Hitchcock og de tre detektiver. Jeg pløjede mig igennem hver og en af dem og kan stadig somme tider få lyst til at læse dem igen 🙂
Tine – jeg tror også, at jeg skal smuglæse lidt i bøgerne igen.
Hej Lone
Nancy bøgerne husker jeg ikke, men jeg var også hooked på genren allerede som barn.
Hej ja jeg læste også alle Hitchcock bøgerne. Nu har jeg 3 børn som kan læse nu. Og de skal da også ha lov til at læse dem.
De er bare rigtig gode og spændende .
De første ting jeg læste var Anders And, cowboy-bøger og Norman Conquest. På et tidspunkt dukkede De Tre Detektiver op (jeg husker ikke præcist hvornår, men jeg fandt dem på biblioteket)
Jeg har hele serien (pånær Den Kidnappede Hval).
Jeg læser dem stadig af og til.
Jeg har også de nye der er kommet fra Forlaget Zoom, Forlaget Fahrenheit og SerieKlubben, men jeg synes at de gamle er de bedste.
I de nye kan de tre drenge være uvenner og bide af hinanden og Bobs notater kan “som sædvanlig ligge og flyde på gulvet”. Tonen er en anelse mere rå hvor de gamle var … hyggelige, selvom det var krimi og spænding og der var fare på færde.
Jeg har en Facebook-side om bøgerne: https://www.facebook.com/DeTreDetektiver/
Bøgerne er en god introduktion til krimigenren selvom voksne også sagtens kan nyde dem.
Kære Martin
Tak for din besked og ja, der er masser af minder, der hænger sammen med netop den serie.Hvor fint med din Facebook-side. Og ja, det er nemlig en god introduktion til krimigenren.
Mange hilsner og god læselyst fra
Rebekka