I dag udkommer Huset på klippen, der er tredje krimi om Ruth Galloway. Bogen udkommer på Gads Forlag.

Anmeldelse: Er du vild med Ruth Galloway? Så vær glad for, at Gads Forlag har sat turbo på og udgiver Elly Griffiths tredje Galloway-krimi på dansk i år. Huset på klippen hedder bogen. Britisk såkaldt hyggekrimi med masser af atmosfære og personer, du ikke kan undgå at holde af.

Spoiler-alert: Læs ikke denne anmeldelse, hvis du har de to første bøger om Ruth Galloway til gode. Men du kan godt læse de næste par linjer.

Selvom bøgerne hver især rummer en afsluttet historie, så udvikler personerne sig, og i denne bog er der sket noget, der forandrer Ruths liv dramatisk og som giver ikke så få skrupler, så læs gerne bøgerne i rækkefølge. Begynd med Pigen under jorden og snup derefter Løgnens hus. Og så er du klar til at læse Huset på klippen – og min anmeldelse.

Doktor Ruth Galloway er ekstremt godt og hyggeligt selskab. Hun er begavet, dygtig, arbejdsom og charmerende på sin egen kantede og lidt kiksede facon. Ruth har ikke den store kontakt til sin religiøse familie, men til gengæld en lille kreds af tætte, spøjse venner. Hun er akademiker med stor a og arbejder på det lokale universitet i Norfolk nogle timer nordøst for London. Hun er arkæolog, mere korrekt biologisk antropolog, og Ruth er ekspert i knogler.

I Huset på klippen bliver hun igen involveret i en spektakulær sag og skal hjælpe det lokale politi i Norfolk, med Harry Nelson i spidsen, med at undersøge nogle knogler. Et hold arkæologer har nemlig fundet et lig ved foden af en klippe tæt på det brusende hav – Nordsøen, der grådigt æder af kysten. Og netop havet er årsag til, at liget nu er blevet synligt. Noget tyder på, at liget har været begravet i sandet længe. Måske siden 2. verdenskrig? Og hvem er det, der for alt i verden gerne vil undgå, at sandheden kommer frem?

Hurtigt dukker flere lig op og pludselig står politiet – og Ruth – med en aktuel mordgåde, der også peger tilbage i tiden. Som det sig hør og bør i en Galloway-krimi. Et Griffiths-særkende, som jeg rigtig godt kan lide, og derfor virker det heller ikke kunstigt med en arkæolog på sidelinjen af politiarbejdet. I første bind er der tråde tilbage til jern- og bronzeealderen. I Løgnens hus er det romertiden, der er i fokus. Og nu er det altså en knap så fjern fortid fra 1940’erne, som Elly Griffiths tager fat på.

I denne roman kommer Nelson mere og mere på banen, og især forholdet mellem Ruth og Nelson er centralt i fortællingen. Ruth er ikke kun “mor” for katten Flint, hun er også blevet mor til datteren Kate, forholdet til Nelson, der er far til barnet, er underligt uforløst. Den gæve politimand er nemlig godt og lykkeligt gift og i forvejen far til to snart voksne piger.

Ruth skal også gøre plads i det lille hus på kanten af saltmarsken til en veninde, der pludselig dukker op fra fortiden.

Herligt persongalleri

Det er Elly Griffiths brogede og skønne persongalleri, der gør bogen interessant. Hun tegner kærlige portætter af en lille håndfuld Norfolk-beboere. Og vi lærer også bipersonerne bedre at kende bl.a. Nelsons underordnede betjenten Judy, der er fortællestemme i et par af kapitlerne. Og den excentriske Cathbad, der har flere sanser end de fleste, og som flirter med alt muligt alternativt – ham er jeg vild med. Trods forskelle er Cathbad og Nelson ved at udvikle et venskab.

Plottet er ikke avanceret, men der er et par gysende overraskelser undervejs. Huset på klippen er humoristisk, engelsk hyggekrimi, blødt, behageligt og ret rart at læse.

Læs Huset på klippen, fordi det er tophyggeligt og skønt at være i selskab med en begavet og initiativrig antiheltinde som Ruth, og fordi du får serveret engelsk te, kommer på pub, forkæles med dejlig tør humor (og mange parenteser) og en lille dramatisk hvad-nu-hvis-historie med tråde til 2. verdenskrig. Og det arkæologiske drys, der er Griffiths kendetegn, kan man ikke andet end at omfavne. Forfatteren finder fint balancen mellem banalt fyld og hardcore fagnørderi.

Og så rummer bogen herlige miljøbeskrivelser af et for mig uvant miljø, og sammen med Ruth får jeg våde bukseben af at vade rundt i et frådende hav på glatte sten, og jeg skærmer mig for en april-snestorm ude på det flade marskland. Jeg slugte bogen, fordi Griffiths formår at skabe personer, du får empati og sympati for.

Elly Griffiths har skrevet i alt ti bøger om Ruth Galloway. Håber de alle udkommer på dansk.

PS: Elly Griffiths er et pseudonym for Domenicia de Rose. Forfatteren har skrevet fire bøger i eget navn. Bøgerne handler om Italien, hvor hendes far er fra, og om familie og identitet. Da hun skrev Pigen under jorden opstod behovet for et nyt forfatternavn. Domenicia de Roses bedstemor hed Ellen Griffiths, og med en lille omskrivning blev en ny krimiforfatter skabt. Læs mit interview med den britiske forfatter her