Anmeldelse: Tørst af Jo Nesbø 10


Tørst er den 11. roman om Harry Hole. En blodig krimi, der smager af mere. Foto: Michael Dahlsgaard.

Harry Hole-krimi: Jeg har skrevet et brev til mig selv. Og en anderledes anmeldelse af Tørst af Jo Nesbø, der udkommer i dag.

Kære Rebekka

Det er blodig alvor, det her. Lad nu være med at være begejstret på forhånd, bare fordi du har savnet Harry Hole, der endnu engang kæmper med sine indre dæmoner. Se kritisk på værket, den 11. bog i serien om Harry Hole, før du bedømmer, om det er en god bog. Bare fordi du har sukket efter et nyt Oslo-eventyr med den verdensberømte antihelt, der har en imponerende opklaringsprocent, men som slider på sig selv og sine omgivelser, skal du ikke smide din kritiske sans væk.

Nu er den anarkistiske Hole endelig faldet til ro med sin yndlingsjurist Rakel, eller ro og ro, han plages konstant af mareridt. Han har fået lidt flere rynker, og den blonde hårgrænse er vigende. Og han kan stadig finde på at tænde en smøg på en hospitalsstue. I flere år har han undervist på Politiskolen i Oslo og forsøgt at leve en nogenlunde normal hverdag.

Men selvfølgelig er der akut brug for Harry Hole i politikorpset, fordi en mand opsøger kvinder, der har været på dates fundet via appen Tinder. Han suger livet og blodet ud af kvinderne. Er det en vampyr, en såkaldt vampyrist, der hærger Oslo? Og er det virkelig hugtænder, han bider kvinderne med?

Er du klar til en bid uhygge og gru? Klar til en efterforskning, der trækker tråde til tidligere bøger i serien, og som selvfølgelig bliver meget personlig for Hole? Klar til en historie, der gør, at du ikke får lyst til en smoothie lige foreløbig?

Nej, Tørst leger ikke med overnaturlige elementer. Sædvanen tro er Nesbø rå og brutal, når han er på tasterne, og igen i Tørst viser han, hvor afstumpede mennesker kan være – selv i et af de rigeste samfund i verden. Og ja, også denne gang er der masser af bloddryppende detaljer i romanen.

Igen drysser Jo Nesbø masser af cliffhangers, musik og den velkendte, tørre Hole-humor ud over fortællingen, der denne gang holder sig inden for Norges grænser.

Tilbage til det med den kritiske sans. Ja, okay, det er svært at være skeptisk, når du få linjer inde i bogen allerede er grebet af den særlige, intense stemning, der præger Jo Nesbøs krimiunivers. Også selvom denne roman begynder en anelse langsomt. Du ved jo, at forfatteren skruer op for tempoet, og at plottet altid slår et ekstra slag med halen til sidst. Også denne gang.

Og det er svært at være skeptisk, fordi det virker så ubesværet for forfatteren at skrive om besværligheder og flere lag af intriger. Fordi uanset om Jo Nesbø skriver replikker, eller om vi er inde i hovedet på en person og får serveret indre dialoger, så er der en mening med galskaben, en begejstring for at fortælle og en fremdrift i historien, der får dig helt ud på kanten af den dér bløde sofa.

Tro ikke at en passage, der måske virker tilfældig i første omgang, ikke får betydning senere i historien. For det gør den. Hver sætning er med i bogen af en grund. Og ordene, hjulpet på vej af oversætter Allan Hilton Andersen, fryder.

Hvad gør du, Rebekka, når alle de kendte klicheer som:

  • stjæler din nattesøvn og får dig til at holde vejret
  • uhyggelig velskrevet og meget mørk roman
  • krimi, når det er allerbedst

er virkelighed? Nå, du må finde på noget. Hole vil sætte pris på lidt originalitet.

Og du er nok glad for gensynet ikke? Med alle de sammensatte personer, der altid har flere dimensioner. Fra den bløde kriminaltekniker Bjørn Holm til den unge efterforsker Katrine Bratt, der tager lædertøj a la Lisbeth Salander på, når hun skal interviewes til TV om de mange drab. Og selvfølgelig er der folk inden for politiet, der går mere op i deres karrierer og magt end i retssikkerhed og retfærdighed. Hvem sagde politidirektør Mikael Bellmann?

Og tørstig? Det er Harry Hole stadigvæk. Han tørster efter den alkohol, der invaliderer ham og gør ham syg, og tørster efter at gøre det, han er allerbedst til. At fange forbrydere. Også selvom det er usundt for ham. For siden han som dreng ikke formåede at skåne sin mor for døden, er det ham magtpåliggende at forsøge at forhindre, at andre dør. Outsideren Hole, der ofte føler sig mere i familie med forbryderne, der er uden for det gode selskab, vil gerne lykkes. Som menneske. Men det er ikke så enkelt.

Nå, Rebekka. Hvor er det egentlig en skam, at du ikke bruger stjerner, når du anmelder, for mon ikke denne 11. krimi i serien om Harry Hole kunne få alle seks på én gang?

Hilsen Rebekka


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

10 thoughts on “Anmeldelse: Tørst af Jo Nesbø

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hov, denne kommentar havde forputtet sig. Rigtig god læselyst – og god ferie Else Marie.

  • Birthe Sonne

    Kære Rebekka
    Åh, hvor godt. Der har du i hvert fald levet op til Holes forventning om det originale ved at skrive dette fantastiske brev. Min udgave af Tørst ligger til afhentning i en pakkeshop 300 meter væk. Jeg havde egentlig en ide om, at jeg ville suse gennem alle de andre 10 bøger, før jeg ‘måtte’ læse nummer 11. Det har jeg lige gjort med Lotte og Søren Hammer, men jeg kan mærke, at det ikke holder denne gang. Jeg suser i stedet hen og henter bogen lige nuuuuuuuuuuuuuuuu …………

  • Tove Hornbek

    Hold da op, Rebekka, det var en flot og velskreven anmeldelse. Jeg glæder mig til at læse bogen, den er købt, men jeg skal lige være færdig med den, jeg læser i nu.