Anmeldelse: I Helle Vincentzs anden bog om den ambitiøse erhvervsjurist Caroline Kayser er scenen igen sat langt væk fra Danmark.
Besætningen ombord på en dansk olietanker i Asien truer med at nedlægge arbejdet. Sømændene mener, det er for farligt at sejle i det farvand, de befinder sig i. For at vise handlekraft, arbejdsomhed og for at synliggøre sine kompetencer på sin mandsdominerede arbejdsplads, melder erhvervsjurist Caroline Kayser sig til at rejse til Asien og løse konflikten på egen hånd. Men det ender selvfølgelig galt. Filippinske pirater kaprer skibet, og Caroline Kayser bliver kastet ud i et dramatisk og ikke ufarligt gidseldrama ombord på det enorme skib.
Som i den første bog om Caroline Kayser, Den afrikanske jomfru, har Helle Vincentz ladet sig inspirere af virkelige begivenheder. Den første bog foregår mest i Afrika. Denne gang tager forfatteren læserne med til Asien. Det klæder fortællingen, synes jeg, at vi bevæger os væk fra de danske breddegrader. Der giver et strejf af international klasse, og jeg kommer igen til at tænke på John le Carré, ligsom jeg især gjorde, da jeg læste den første bog i serien. Helle Vincentz kommer dog ikke op på den engelske forfatterens niveau, og personerne kryber ikke ind under huden på mig på samme måde, som John le Carrés figurer gør. Men mindre kan også gøre det.
Helle Vincentz skriver godt og tempofuldt. Den filippinske pirat er underholdende, og jeg kunne faktisk ikke gennemskue, hvad der skete. Jeg var overrasket frem til sidste side. Det er interessant at følge dramaet til søs, og jeg skulle hele tiden lige have næste side med. Udover handlingsforkøbet med Caroline, følger vi flere andre forløb rundt omkring i verden. Selvfølgelig forenes alle handlingsforløb til sidst. På en elegant og uventet måde.
I Den filippinske pirat følger vi bl.a. sikkerhedsfirmaet Safe Water, der lever af at løse konflikter og står for kontakten til piraterne på det kaprede skib. Når man arbejder sådan et sted og tjener penge på konflikter, så er det ikke udelukkende ulykkeligt, når skibe bliver kapret. Der er i hvert fald nok af kynisme hos nogle af bogens personer, der er beskrevet, så man tror på dem.
Selvom Caroline Kayser kan virkelig naiv til tider, er hun interessant at læse om. Jeg får dog lyst til at ruske hende og råbe: Så sig dog fra over for din dominerende far. Det kan være, at det oprør kommer i tredje bog om Caroline Kayser, der udkommer næste år.
Helle Vincentz har tidligere arbejdet hos Mærsk, og det gør ikke bogens store oliekoncern, Dana Oil, mindre interessant at læse om.
