God norsk krimi – men glem alt om Jo Nesbø
Anmeldelse: I sit hjemland Norge er Jan-Erik Fjell blevet udråbet til den nye Jo Nesbø. En cadeau men måske også et pres for forfatteren, der er en årgang 1982. Og man snyder altså læserne lidt med det mærkat.
Mine forventninger til Jan-Erik Fjells Den tavse var i hvert fald ekstrem høje. Selvom Jo Nesbøs allerførste krimier, Flagermusmanden (2000) og Kakerlakkerne (2001), har visse mangler og slet ikke matcher de seneste Harry Hole-krimier efter min mening, så når Jan-Erik Fjell ikke op på landsmandens niveau.
Når det er sagt, så er Den tavse en velskrevet, spændende, overraskende og underholdende historie, der foregår både i nutidens Norge og i mafiamiljøet i 60’ernes New York. Især beskrivelserne af det amerikanske mafiamiljø er interessante, brutale og godt beskrevet. Og troværdige så vidt jeg kan gennemskue. For min skyld måtte der gerne have været mere New York og mindre Frederikstad i krimien.
Den Tavse har en skøn hovedperson. Ikke at det er usædvanligt i kriminallitteraturen at møde en kriminalkommissær, der er egenrådig, fræk, næsvis, respektløs, har kvindetække og som selvfølgelig er hamrende dygtig, men der er noget rigtig charmerende over Anton Brekke. Han har selvfølgelig sine laster. Han er ludoman og altid klar på et spil poker. På grund af hans ironiske distance og kække bemærkninger, følte jeg ikke, at jeg som læser kom tæt ind på livet af ham, men han er en mand, jeg kom til at holde af.
Handling: Fredrikstads rigeste mand Wilhelm Martiniussen findes myrdet i sin penthouselejlighed. Han har kort forinden trukket sit firma ud af et stort olieudvindingsprojekt, der kunne have indbragt selskabet adskillige millioner. Mordet synes økonomisk motiveret. Kriminalkommissær Anton Brekke sættes på sagen. Kort tid efter mordtidspunktet bliver en aldrende mafiaboss fundet i grøftekanten på en øde vej uden for Fredrikstad. Han er i live, men bevidstløs, og må lægges i koma. Hvorfor vil han ikke fortælle noget til politiet, da han endelig vågner?
Den norske krimi har en overraskende slutning, som lige gav bogen et ekstra pift. Læs den gerne, men forvent ikke Jo Nesbø-niveau. Bogen er udkommet på People’s Press
Pingback: Bliv bare stående på din pedestal Jo Nesbø.
Sikke en fin blog du har, Helle – helt enig i, at Den Tavse ikke kan måle sig med Jo Nesbø.
Undrer mig lidt over den danske titel.
Det norske ord “tyster” betyder en stikker eller en angiver, og det
er jo næsten det modsatte af at være tavs.
Tak for din kommentar. Det er længe siden, jeg har læst bogen, men måske Stikker havde været en god titel – også på dansk? Nogle gange er forlag/oversættere kreative.