Anmeldelse: Selvudgiver og krimidebutant. Lyder det som noget, du skal gå uden om? Det er det heldigvis ikke. Én gang morder af Eva Maria Fredensborg er en gedigen krimi med sprogligt overskud.
Der er jævnligt debat om, hvorvidt såkaldte selvudgivelser er af lige så høj kvalitet som bøger, der udgives på veletablerede og anerkendte forlag. Jeg har læst selvudgiver-krimier, hvor de sproglige fejl spændte ben for selve historien. Hvor plottet var tyndt og sjasket. Bøger, der sandsynligvis er blevet afvist af store forlag med god grund. Men jeg har bestemt også oplevet det omvendte. Inger Wolf f.eks. skriver forrygende og gennemarbejdede krimier, som hun udgiver på eget forlag.
Eva Maria Fredensborg er selvudgiver med forlaget Elg & Co. Meget rammende navn, når man som forfatteren er født i Sverige og ens krimidebut foregår i Småland. Heldigvis hører hendes krimi Èn gang morder til i Inger Wolf-kategorien. Det er nemlig en god bog, der emmer af professionalisme i både indhold og indpakning.
Det er en velskrevet og læseværdig krimi, der trods mord og spænding ikke drypper af blod og makabre detaljer, men i stedet af et uigennemskueligt plot og af godt, billedrigt sprog og lækre sætninger som denne allerede på side 2:
Cyklen var faldet af sin støttepind og hang op ad et pjusket grantræ som en tidlig morgenbrandert, der må støtte sig til en lygtepæl for at samle kræfter.
Heldigvis er der ikke kun godt sprog, men også en fin historie, der dog skulle lidt i gang, før jeg var fanget. Men så blev jeg også belønnet med en solid, gedigen krimi med opklaringsarbejdet i fokus. En krimi, der til fulde matcher mange af de krimier, der bliver udgivet fra etablerede forlag.
Robert Strand er såkaldt profiler. Han er psykiater med speciale i at tegne psykologiske portrætter af forbrydere. Han sendes til Vexö i Småland for at hjælpe det lokale politi med at opklare et kvindemord, der minder mistænkeligt meget om en række seriemord, som blev begået for næsten tyve år siden. Sagen blev allerede dengang opklaret. Morderen er desuden død, så hvem står bag? Det troede jeg, at jeg havde et bud på tidligt i historien, men heldigvis tager forfatteren mig ved næsen.
Jeg kunne dog godt tænke mig at komme mere under huden på Robert Strand og lære ham endnu bedre at kende. Han er ikke en af de hovedpersoner, man husker tydligst, når bogen er læst, men det kan jo være, at jeg får mulighed for at lære ham bedre at kende. Eva Maria Fredensborg arbejder i hvert fald på endnu en krimi.
Pingback: Weekendavisen!?! « En blogg om bøger