Fjerde bog om Blomkvist og Salander på vej: Midt i madlavningen i aftes måtte jeg lige spidse øre en ekstra gang. Stemmen i min køkkenradio fortalte nemlig, at fjerde bog i Stieg Larssons Millennium-serie er på vej.
Bogen bliver en efterfølger til:
- Mænd der hader kvinder
- Pigen der legede med ilden
- Luftkastellet der blev sprængt
Inden sin død i 2004 nåede Stieg Larsson at skrive et halvfærdigt manuskript. Manuskriptet skal nu bearbejdes og videreudvikles af den svenske forfatter David Lagercrantz. Han er kendt som manden, der, i samarbejde med fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic, står bag den anmelderroste Jeg er Zlatan Ibrahimovic.
Det er det svenske forlag Norstedts, der står bag udgivelsen, og bogen forventes at være klar i 2015. Forlaget beroliger de mere end 75 millioner læsere verden over med, at der bliver gensyn med både Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander.
På forlagets hjemmeside er David Lagercrantz citeret for at sige:
Jeg er i gang med at skrive, og det er sindssygt sjovt. Det er en fantastisk verden at træde ind i.
Mon ikke vi er mange læsere, der også er spændte på at træde ind i Larssons univers igen? Og endnu mere spændte på, hvordan ordene fra en afdød forfatter og en ny, succesfuld en af slagsen smelter sammen.
PS: Jeg, der eller sjældent læser biografier og endnu mere sjældent bøger om sport, har læst Jeg er Zlatan Ibrahimovic. Det er en fantastisk stærk og forbandet god fortælling om en dreng fra bunden af det svenske samfund, der bliver verdensstjerne. Ærlig, hudløs, usentimental og hamrende interessant.
Ja, jeg glæder mig allerede. Håber den bliver lige så god – som de tre første. Den første fik jeg af en veninde – da hun besøgte mig, efter en operation, og hun havde hun havde nr. 2 – jeg kunne låne og nr. 3 skulle komme en af dagene og hun var skrevet op. Vupti – så var nr. 1 læst og min mand hentede nr. 2 – og væk var den 🙂 Så måtte jeg sidde der og vente på min veninde fik læst nr. 3 🙂 men heldigvis læser hun ligeså hurtigt som jeg gør. Og så slugte jeg også den. Sygeperioden var pludselig ikke så slem, som frygtet.
Det er da en skøn veninde, du har Gitte. Kan sagtens forestille mig, at sygeperioden blev lidt nemmere at komme over.
Jeg må indrømme, at jeg skulle næsten 80 sider ind i Mænd der hader kvinder, før jeg blev grebet af fortællingen. Jeg synes, den var omstændig, dårligt skrevet og kedelig.
Men hvor er jeg glad for, at jeg hang i. For nøj hvor tog fortællingen form, og da jeg først havde lært Blomkvist og Salander at kende var det jo umuligt at slippe bøgerne igen.
Pingback: En sød kvinde der er vild med gys og krimier | Tinadalbøge.dk