I Helle Vincentz krimi møder vi Nukaaka, som er en hamrende interessant figur. Jeg havde gerne set en bog alene med hende som hovedperson.
Anmeldelse: Helle Vincentz har skabt en ny stærk figur i Nukaakas kabale, der er tredje bog om Caroline Kayser. Dilemmaet er bare, at det nu er mindre interessant at læse om forfatterens oprindelige hovedperson.
Krimiforfatter Helle Vincentz kan tage et langt og trygt karbad i alle de varme anmeldelser, der er dalet ned over Nukaakas kabale. Det er bestemt en dansk krimi over gennemsnittet.
Skrive det kan forfatteren, og du risikerer endda at blive en smule klogere, når du er færdig med bogen. Jeg elsker Helle Vincentz for at tage favntag med storpolitiske emner i sine krimier. Man fornemmer, at hun vil mere med sine bøger end blot underholde.
Når jeg alligevel sidder tilbage med en flad fornemmelse efter at have læst bogen, er det fordi, adrenalinkicket udeblev. Jeg synes, at fortællingen mangler det drive og den energi, der kendetegner de øvrige bøger i serien. Årsagen er Caroline Kayser, der også er den centrale figur i Den afrikanske jomfru og Den filippinske pirat. Hende, som jeg havde glædet mig til at følge igen. Men hun bliver underlig ligegyldig.
Nu vil jeg meget hellere læse om Caroline Kaysers tidligere studiekammerat, som vi møder i Nukaakas kabale: Den halvt grønlandske – halvt danske alenemor Nukaaka Nielsen, der som chef i Grønlands Råstofdirektorat afgør, hvilke stormagter der skal have adgang til råstofferne.
Nukaaka er stærkt, nuanceret og levende beskrevet. Og hun bruges af forfatteren til at sætte spotlight på bl.a. de fordomme danskere og grønlændere har om hinanden – og på hvor svært det kan være at være midtimellem: Nukaaka sidder i en attraktiv stilling, men ikke alle mener, at hun er et attraktiv for Grønland. Hun bor i et land, hvor hun ikke kan tale det lokale sprog, fordi grønlandsk som sprog ikke blev prioriteret, da hun gik i folkeskole. Hun har med andre ord aldrig lært sproget.
Modsat Caroline er hun motor for fortællingen. Forfatteren smelter fint Nukaakas personlige historie sammen med den store fortælling om et storpolitisk magtspil. Caroline Kayser, der stadig er vred på sin arbejdsplads og har et knudret forhold til sin dominerende far, hiver tempo og intensitet ud af fortællingen. Heldigvis udvikler hun sig gennem bogen. Tak for det. Men mere Nukaaka og mindre Caroline havde været en styrke for spændingsromanen.
De to kvinder mødes tilfældigt, da Caroline rejser med sin embedsmand af en kæreste til Nuuk. Og Nukaaka søger hjælp hos Caroline, da hun via anonyme mails trues til at droppe samarbejdet med kineserne. Hvem er det mon, der vil forhindre, at kineserne får adgang til de værdifulde og eftertragtede råstoffer som bl.a. uran, der gemmer sig i den grønlandske natur? Og hvem er det, der står bag mordet på en af Nukaakas nærmeste medarbejdere?
Fortid indhenter elegant nutid til slut i bogen, som bestemt er værd at læse.
Jeg har tidligere bragt et interview med Helle Vincentz her på bloggen. Du finder interviewet her
Bogen er udkommet på Forlaget Rosinante.
PS: Læs min anmeldelse af Den filippinske pirat her
