Anmeldelse: Fjeldgraven er tredje bind i serien om kriminalpsykologen Sebastian Bergman skrevet af det svenske makkerpar Hjorth Rosenfeldt. Er du vild med krimi er der underholdning og spænding på stort set hver side.
Har du læst Manden der ikke var morder og Disciplen, så kender du allerede kriminalpsykologen Sebastian Bergman. Sexafhængig, arrogant, provokerende og øretæveindbydende, men også en charmerende ekspert i gerningsmandprofilering.
I Fjeldgraven bliver Sebastian – sammen med de kendte ansigter fra Rejseholdet – sendt til fjeldene omkring Jämtland knap 600 kilometer nord for Stockholm. Under en vandretur er en kvinde i bogstaveligste forstand faldet over en menneskeknogle. Da politiet begynder at grave, viser det sig, at der er hele seks lig begravet i fjeldene. Rejseholdet har svært ved at identificere ligene. Opklaringsarbejdet bliver ikke mindre kompliceret af, at de ukendte gerningsmænd har magt og ikke er bange for at bruge den. Det skaber masser af spænding og uventede drejninger i et plot, der er yderst underholdende, men også skræmmende – måske fordi det virker realistisk.
Samtidig med politiets arbejde følger vi den afghanske kvinde Shibeka Khan, der er mor til to drenge. Hun kæmper en stille kamp for at finde ud af, hvad der er sket med hendes mand, Hamid, der forsvandt sporløst år tilbage, efter at familien kom til Sverige.
Jeg undrer mig over, at forfatterne ikke har fundet på en historie, hvor Sebastian Bergman også fagligt har noget at byde ind med. Han er i udkanten af efterforskningen og spiller ingen egentlig rolle i forhold til opklaringsarbejdet, men hænger som en underlig appendiks til det politimæssige arbejde.
Spændende privatliv
Til gengæld er der kød på handlingsforløbene, der handler om privatlivet: Sebastians iver efter at blive fortrolig med datteren Vanja, der ikke aner, at hun er hans biologiske datter. Vanja arbejder også for Rejseholdet, og i forsøget på at blive hendes ven, skyr Sebastian ingen midler. Han er kynisk og manipulerende. Han kæmper også for at komme af med sit klæbende kvindebekendtskab, Ellinor, der for en stund er flyttet ind hos ham. Selvom Sebastians privatliv fylder meget, tager det ikke fokus fra det yderst underholdende plot.
Det er en veloplagt, velskrevet og medrivende page-turner, den svenske krimiduo har skrevet. Underholdning i bedste svenske krimistil. Allerede et par sider inde i bogen var jeg opslugt af historien bl.a. på grund af sætninger som disse:
Selvom man skulle tro det værste, ville ingen nogensinde få deres mistanker bekræftet. Manden ville være forsvundet for altid.
– Far?
Kvinden trak sit våben igen, mens hun snurrede rundt. En eneste tanke for gennem hovedet på hende. Børn. Der burde ikke være børn.
Selvom der er mange referencer til de første bøger i serien, kan du godt læse Fjeldgraven uden at have mødt Sebastian Bergman før.
Det er en svensk krimi, jeg absolut kan anbefale. Fjeldgraven slutter med en cliffhanger af rang. Jeg bliver skuffet, hvis ikke Hjorth Rosenfeldt disker op med endnu en krimi i serien. I øvrigt er de første bøger om Sebastian Bergman filmatiseret med den svenske skuespiller Rolf Lassgard i hovedrollen. Rolf Lassgard har tidligere bl.a. spillet Wallander.
Læs om en anden svensk krimi, jeg også er ret vild med, lige her