Kvinden i toget er skrevet af Paula Hawkins. Forfatteren er født og opvokset i Zim.. og bor nu i London, hvor hun i mange år har arbejdet som finansjournalist. Hun læser selv bøger af forfattere som Tana French og Kate Atkinson.

Anmeldelse: En elskelig antiheltinde, et raffineret plot og hverdagsrealisme drysset med Hitchcock-uhygge gør Kvinden i toget til en forrygende rejse mod sandheden.

Hjemme eller sammen med familie og venner er vi trygge. Her er ingen fare. Eller er der? De sidste par år er der opstået en ny genren inden for kriminallitteraturen nemlig domestic noir.  Her er uhyggen rykket helt tæt på. Familien, vennerne og omgangskredsen er blevet omdrejningspunktet for krimier i domestic noir-genren – og ikke russiske mafiabander,  amerikanske gangstere eller britiske menneskesmuglere. Hjemmet kan være fuld af dybe hemmeligheder, løgne, fortielser – og forbrydelser. Og kan vi stole på fortælleren, eller bliver alt vendt på vrangen som i Gillian Flynns Kvinden der forsvandt?

Kvinden i toget er en psykologisk thriller i domestic noir-genren, og også her finder vi en utroværdig fortæller. For kan vi stole på Rachel, der skyller grin og tonic ned, som andre drikker saftevand? Forhutlede, overvægtige Rachel, der bor på værelse hos en veninde, mens eksmanden har giftet sig med den kvinde, han var Rachel utro med. Nu bor de med deres lille datter i det, der engang også var Rachels hjem.

Rachel er i starten af 30’erne. Hun har mistet sit London-job hos et reklamebureau og tager troligt toget fra forstaden til London hver dag for at bevare illusionen om, at hun stadig har et job. Hun lyver både for sig selv og sin omgangskreds. Hun er langt ude. Som Rachel på et tidspunkt tænker:

Jeg læste engang en bog af en tidligere alkoholiker, hvori hun beskrev, at hun havde givet oralsex til to forskellige mænd, mænd hun netop havde mødt på en restaurant på en travl gade i London. Jeg læste det og tænkte: Så slem er jeg ikke. Det er der, barren er sat.

Rachel dagdrømmer i toget

Alligevel holder man som læser af Rachel. Hun er elskelig trods ensomhed, kaos og ringe selvkontrol. Og selv om hun på det nærmeste stalker eksmanden. Rachel er ikke – som James Stewart i Hitchcock-filmen Rear  window – fanget i en lejlighed, bundet til en rullestol med et brækket ben. Men bogens forfatter Paula Hawkins har – som Hitchcock – kastet sig over voyeur-temaet.

Fra sit togsæde holder Rachel øje med et bestemt hus, der ligger tæt på banelegemet, og hun forestiller sig det liv, det smukke unge par i huset lever. En dag overværer Rachel fra sin plads i toget noget, der chokerer hende, og inden længe er kvinden fra huset efterlyst. Rachel blander sig i efterforskningen, men kan politiet stole på hende? Kan hun, der af og til får blackout og er sanseløst beruset, stole på sig selv?Jeg vil ikke røbe mere af handlingen.

Er du vant til tempofyldte krimier, så forbered dig på, at Kvinden i toget er langsommere i tempo. Det er hverdagsdramaet, der fylder, og trods et mere adstadigt tempo, er bogen svær at lægge fra sig. Især er jeg vild med portrættet af Rachel, det er stærkt og usentimentalt. Og mon ikke mange kan identificere sig med det voyeuristiske på et knap så voldsomt plan? At vi iagttager folk og forestiller os hvilket liv, de lever. Og at sandheden måske er langt fra vores forestillinger. Fortællingen skifter indimellem synsvinkel og tid. I nogle afsnit er vi i hovedet på Megan, den forsvundne kvinde, og vi hører også historien fra Annas synsvinkel. Hun er gift med Rachels eksmand.

Kvinden i toget er al hypen værd.

PS: Bogen er blevet kaldt den hurtigst sælgende debutroman nogensinde. Men faktisk skrev Paula Hawkins under navnet Amy Silver fire romantiske chick lit-romaner, inden hun skrev Kvinden i toget. Bøgerne blev dog aldrig en succes.

PPS: Marianne Birkshøj – du har vundet et eksemplar af Kvinden i toget. Send mig din adresse på: mail@rebekkaand.dk – så er der en bog på vej til dig. Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen. Skønt at læse alle jeres krimianbefalinger. Og tak til Gyldendal for at sponsorere bogen.