Martha-prisen: Boghandlerkæden Bog & Ide uddeler årligt litteraturprisen Martha-prisen. Siden 2009 har enten Sara Blædel eller Jussi Adler-Olsen fået prisen. Tidligere i dag blev årets vinder afsløret: Forfatterparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg er læsernes yndlingsforfattere anno 2015.
Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg, der også privat danner par, vandt i 2010 Politikens krimikonkurrence med Skrig under vand, der er første krimi i serien om kriminalpsykologen og profileringseksperten Katrine Wraa.
De øvrige bøger i serien er Djævelens ansigt, Evas sidste nat og Det norske job. Den femte bog i serien hedder Pigen og vogteren, og efter planen udkommer bogen i løbet af foråret 2016.
I alt otte forfattere var indstillet til prisen, og herefter har læsere landet over kunne stemme på netop deres favorit. Se parret modtage prisen her
PS: Prisen har skiftet navn et par gange og er nu opkaldt efter den første prisvinder i 1989 nemlig Martha Christensen.