Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om at vinde biografbilletter til Cairo Confidential – en ny, mørk politisk thriller med den svenske skuespiller Fares Fares, som du nok bedst kender som Assad i filmene om Afdeling Q.
De dér konkurrencer, hvor alle skal svare det samme på ét spørgsmål – dem gider jeg ikke her på bloggen. For at deltage i konkurrencen skulle du anbefale en bog. Og har du ikke vundet biografbilletter, så skal du vide, at jeg har nydt at læse din anbefaling. Og jeg ved, at anbefalingerne bliver læst af mange andre bloglæsere også. Så TAK.
De tre heldige vindere, der kan invitere en ven med i biografen, er:
Gitte Bach Nielsen, der skriver: Pt. er jeg gået i gang med Peter Robinsons serie om politimanden Alan Banks. Jeg er helt væk – han kan anbefales.
Rikke Hyldgaard Hansen, der skriver: Jeg vil anbefale Stefan Ahnhems Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus. De er vildt spændende.
Ellen Nielsen, der skriver: Jeg anbefaler Jo Nesbø – især Panserhjerte. Hans sans for at tviste plottet igen og igen, så man ikke kan regne ud, hvem morderen er, er uden sammenligning. Han er en sand krimi-mester.
Tillykke til jer alle tre. Send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk – så er der to billetter på vej til jer. Tak til Scanbox Entertainment for at sponsorere konkurrencen.
Cairo Confidential har premiere den 12. oktober, og filmen er rå, dyster og virker næsten dokumentarisk. Og så er den, og især Fares Fares, værd at bruge tid på. Tag en dyb indånding – ikke kun på grund af de mange film-smøgere -men på grund af en barsk fortælling. Filmen vandt prisen for bedste internationale spillefilm på Sundance Film Festival 2017.
PS: Husk at du stadig kan stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme. Vildmedkrimi.dk er andensidst på “stemmesedlen”.
Super fedt! Den glæder jeg mig til at se.
jubiiiii………. sender fluks en besked. Har lige inviteret min mand – han var også vild med Fares Fares i afd. Q filmene -så vi glæder os 🙂