Nordirland

Anmeldelse: Og i morgen er jeg væk af Adrian McKinty

Bogen er tredje bind i serien om politimanden Sean Duffy i 80’ernes Nordirland.

Anmeldelse: Nordirske Adrian McKinty, der tidligere på året besøgte Krimimessen i Horsens, er aktuel med endnu en Sean Duffy-krimi på dansk. Elegant får McKinty flettet virkelige begivenheder fra borgerkrigen i Nordirland ind i en eminent god og stemningsfuld krimi, hvor trøstesløsheden hærger på hver eneste underholdende side.

Og i morgen er jeg væk er tredje bind i Adrian McKintys forrygende serie om den katolskfødte Sean Duffy i et overvejende protestantisk politikorps. Som de øvrige bøger i serien har bogen titel efter en linje i en Tom Waits sang. På engelsk hedder bogen In the morning I’ll be gone. Og nu er forfatteren nået til 1984.

Egentlig er efterforskeren Sean Duffy blevet degraderet pga. omstændigheder i den forrige bog, men en dag banker MI5 – det britiske efterretningsvæsen – på hans dør. De har desperat brug for hjælp til at finde en berygtet IRA-terrorist, der er flygtet fra et nordirsk fængsel. Duffy var barndomsven med terroristen, og efter selv forgæves at have ledt efter manden, sætter MI5 nu Duffy på sagen.

Duffy betragter sagen som et springbræt til at få oprejsning, og ufortrødent kaster han sig ud i jagten, der bestemt ikke er uden forhindringer eller fare. Duffy må tilbage til barndommens land for at få styr på sin fremtid. Og han har travlt. Meget tyder på, at IRA planlægger noget spektakulært, men hvor og hvem er udtænkt som offer for terrorismen?

Som krimifreak klapper jeg i hænderne over, at Adrian McKinty leger med den klassiske krimigåde om det lukkede-rum-mysterium, for som led i en byttehandel om informationer, skal han efterforske mordet på en ung kvinde, der er fundet død i en pub. Dørene var låst indefra, og der var ingen vidner. En klassisk gåde. Vi er jo helt tilbage til ham, der kaldes for den moderne krimis ophavsmand Edgar Allan Poe og hans novelle Dobbeltmordet i Rue Morgue.

Indimellem skriver Adrian McKinty en anelse tungt og omstændeligt. Men hæng lige på, for Og i morgen er jeg væk er en helt forrygende krimi især på grund af et usentimentalt og stærkt portræt af et Nordirland i opløsning under borgerkrigen, The Troubles, i 80’erne. Stemningen er lige så grå og trist, som den regn, der vælter ned fra himlen.

Et portræt af Belfast og omegn, hvor der ikke sjældent er bål, knuste ruder og uro i gaderne, hvor det er rutine at tjekke bilens understel for bomber, inden du kører så meget som en meter, hvor arbejdsløsheden og trøstesløsheden hærger, og hvor alting dirrer og sitrer og den næste voldelige konflikt med død til følge konstant truer.

Hvor politiske løsninger smuldrer. Og hvor hadet mellem katolske republikanere og protestantiske royalister får masser af næring i en tid med nedskæringer, sylespids Thatcher-politik og håbløshed alle vegne. Det er meget interessant at læse om, og bogens plot er overraskende. Så kan jeg godt overleve lidt tunge formuleringer, der popper op af og til.

Stærke personskildringer byder bogen også på, og Duffy er nøjagtig så egenrådig og utraditionel som nogle af de allerbedste fiktive detektiver, at ham bliver jeg ikke træt af at læse om foreløbig. Jeg er fan.

Elegant får forfatteren flettet virkelige begivenheder ind i den højspændte finale, og jeg har mere end en gang haft fat i Google, mens jeg læste, fordi Adrian McKinty gjorde mig nysgerrig på konflikten fra en ikke så fjern fortid. En blodig konflikt, der foregik kun få timer med fly fra Danmark.

De to forrige bøger i serien er Det kolde våde land og Sirenesang. Bogen er udkommet på Forlaget Olga.

 

Anmeldelse: Sirenesang af Adrian McKinty

Adrian McKinty har vundet flere priser for serien om politimanden Sean Duffy.

Anmeldelse: Aye, aye..  tag med til The Troubles, konflikten i Nordirland i 80érne. Sirenesang er en mørk politikrimi med et borgerkrigshærget Nordirland som baggrundstæppe. At læse Adrian McKintys krimi er en særdeles god og stemningsfuld oplevelse.

Sidste år udkom Adrian McKintys første bog om kriminalassistenten Sean Duffy Det kolde våde land på dansk. Nu er den anden krimi om politimanden fra Carrickfergus, en by lidt nord for Belfast, udkommet på dansk.

Tag med tilbage til 1982 hvor terroraktioner og mord er hverdag i Nordirland, og hvor luften konstant flænges af sirener fra ambulancer og brandbiler. Hvor arbejdsløsheden er høj. Og hvor ” pjaltede unger af den slags, man ser i Pulitzervindende fotobøger” keder sig på gaden.

Og hvor politimanden Sean Duffy, som en del af sin morgenrutine, tjekker sin bils understel for IRA-bomber. ( I denne podcast kan du høre Adrian McKinty fortælle, hvordan han som ca. 12-årig sammen med sin lillebror fik et lift i skole hver morgen af en major fra den britiske hær. Hver dag tjekkede majoren bilen for bomber, indtil den dag, hvor han ikke gjorde det. Heldigvis var der ingen bombe i bilen, men episoden gjorde et kæmpe indtryk på forfatteren, der i 82, hvor bogen foregår, var 14 år.)

Sammen med sine kolleger finder Sean Duffy, der er bogens jeg-fortæller, torsoen af en mand i en kuffert i en fabrikshal. Hurtigt viser det sig, at efterforskningen trækker tråde til både den engelske efterretningstjeneste og FBI. Og at der er kræfter, der ikke er interesserede i, at Duffy og co. finder vej til sandheden om den dræbte. Duffy må bl.a. en tur over Atlanten til Boston for at efterforske sagen.

Jeg var med Aer Lingus og sad i rygerafdelingen og så Ingmar Bergmans Fanny og Alexander. Den var så lang, at den ikke engang var slut, da vi landede.

Det er pokkers interessant at følge i hælene på Duffy. Det er råt, mørkt, heftigt. Tåget og regnfuldt. Og rigtig, rigtig godt. Heldigvis er der masser af sort humor i bogen også:

Kommissær Brennan sukkede og duppede med pegefingeren i bordpladen. Ubevidst – eller bevidst – stavede han til røv i morsealfabetet.

Sirenesang er ikke en politisk krimi, men der er masser af politik i bogen alligevel. Det er ikke alle referencer, jeg fanger, fordi min viden om nordirske forhold er nogenlunde den samme som en teenagedrengs forhold til rengøringsmidler. Men en af bogens helt store styrker er tidsbilledet af et land i kaos, hvor konflikterne ulmer alle steder.  Og hvor magtesløsheden er stor. Som læser får du hovedet proppet med gode stemningsbilleder. Og nogle af de problematikker, som bogen tager op, er slet ikke uaktuelle her i en verden anno 2018.

Jeg er vild med Sean Duffy. Han er møgsympatisk. Og alt andet end en krimikliche, selvom han er temmelig glad for Vodka Gimlet – vodka med masser af lime. Som katolskfødt er han lidt af en ener i et overvejende protestantisk politikorps. Han er en åben og bohemeagtig type, og så er han ihærdig og fandenivoldsk.

Der er masser af referencer til musik i bogen. Titlen ( I Hear the Sirens in the Street) er en linje fra en Tom Waits-sang. Og Sean Duffy hører New Order på kassettebånd i politiets Land Rover, og han sætter Nick Cave på grammofonen, når han har kærestesorger.

Flere gange har Adrian McKinty forsøgt at tage livet af sin hovedperson, men heldigvis er det ikke lykkedes ham endnu. Foreløbig har forfatteren, der nu bor i Australien, skrevet seks bøger om Sean Duffy. Jeg synes, du fluks skal hoppe med på Duffy-vognen. Og huske at tjekke for bomber først.

Bogen er oversat af Søren K. Barsøe.

Du kan møde Adrian McKinty på Krimimessen i Horsens.

PS: Forlaget OLGA, der står bag udgivelsen, er etableret af en gruppe garvede bogmennesker, som ikke vil anerkende, at de har overskredet sidste salgsdag. For, som der står på forlagets hjemmeside: Hele vores liv har vi arbejdet i og omkring forlag som redaktører, redaktionsmedlemmer og eksterne læsere, indtil vi i løbet af de sidste par år har ladet os pensionere for ’kun’ at lystlæse og få mere tid til vores nærmeste og alt det øvrige, der interesserer os.  Men det går bare ikke! Af gammel vane læser vi fortsat kun bøger og manuskripter, der ikke er udkommet på dansk, og vi finder så meget af høj kvalitet, at vi MÅ vælge det bedste ud og gøre det tilgængeligt for danske læsere.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her