Sjöwall/Wahlöö

Natportieren og nye krimier

Rosinante har netop genudgivet

Rosinante har netop genudgivet John Le Carrés spændingsroman fra 1993 i anledning af, at BBC’s tv-version instrueret af Susanne Bier i øjeblikket sendes på DR1. Mon ikke den gode Jonathan Pine i tv-udgaven får svært ved at holde fingrene fra ærkeskurkens kæreste Jed? Bare et gæt.

Tv-serie og nye krimier: Natportieren som tv-udgave og nyt fra Leif GW Persson og Hanne Richardt Beck.

Hm…. Der er sket lidt siden, jeg sidst bloggede. Susanne Biers nutidige tv-version af John Le Carrés spionroman Natportieren fra 1993 præger søndag aften på DR1, og nu har jeg endeligt fået set de to første afsnit på nettet. Sindssygt flotte (og dyre) billeder, pragtfulde skuespillere og masser af spænding.

Jeg kan godt forstå, at den efterhånden 84-årige forfatter i flere interviews har udtalt, at han er svært tilfreds med Biers BBC-version, selvom den ikke – som hans roman – foregår i det nordlige Quebec eller Panama City. Og selvom serien ikke, som bogen, har fokus på nervøse narkobaroner i Mellemamerika. Jeg er klar søndag klokken 20.00 og tuner ind på DR1.

I øvrigt har Rosinante netop sent en ny udgave af Carrés mere end 20 år gamle roman på gaden. Du finder den her

Jeg har langt fra læst alle John Le Carrés bøger, men jeg har læst mange, og min absolutte favorit er Den standhaftige gartner (The Constant Gardener) som jeg læste, da jeg boede i Afrika. Måske derfor historien gjorde så stort et indtryk på mig. Historien om Justin Quayle, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi og efterforsker mordet på hans unge og idealistiske kone Tessa, der arbejdede som ngo’er i Nairobis slumkvarterer.

Nye krimier

Forlag sprutter sprøde nye bøger ud. Her er et par af dem:

Den svenske forfatter og...

Bemærk Leif GW Perssons reference i hjørnet til det berømte forfatterpar bag serien om Martin Beck.  Samlet set hed de ti Sjöwall og Wahlöo-krimier om Beck nemlig Roman om en forbrydelse.

Modtryk har netop udgivet svenske Leif GW Perssons Bombemageren og hans kvinde, der er en spændingsroman om et muligt terrorangreb mod Sverige.

I bogen møder vi en ny hovedperson, operationsleder i Säpo Lisa Mattei, der er elev af den pensionerede chef for rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, som i Den døende detektiv falder om med en blodprop i hjernen.

Forfatteren er, som også Sjöwall/Wahlöö, kendt for sin skarpe kritik af politiets arbejde, og flere af hans romaner bærer undertitlen Roman om en forbrydelse, der samlet set er navnet på Sjöwall/Wahlöös krimiserie om Martin Beck. Læs mere om bogen her

Ikke en traditionel krimi

For nylig sendte Gyldendal Uforudsete hændelser af danske Hanne Richardt Beck på gaden. Det er forfatterens syvende roman, og denne gang møder vi bl.a. tre danske midaldrende kvinder: Susan, Astrid og Tine.

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og opdager nogle menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til de tre danske kvinder, der holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far, da drengen forsvandt.

Læs mere om romanen, der i Politiken blev kaldt en krimi- og kvinderoman med kolossalt humør og overskud, lige her

 

 

 

 

Der er langt fra Miss Marple til Philip Marlowe

Mon ikke også der er en krimi, der falder i din smag?

Krimigenrer: En krimi er ikke bare en krimi. Der findes et væld af forskellige typer og undergenrer.

(Opdateret august 2018 – husk at læse PS også)

Nogle kalder Steen Steensen Blichers novelle fra 1829, Præsten i Vejlbye, for verdens første krimi. Dog er det den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe, der regnes for at være ophavsmand til den moderne krimi. I 1841 skrev han Mordene i Rue Morgue, hvor vi møder detektiven Dupin – og en grum orangutang. 

Krimigenren lever endnu. Jubii. Mens nogle forfattere dyrker en bestemt krimigenre, blander andre de forskellige stilarter. Du får serveret et par af kategorierne her:

Den klassiske engelske krimi:

Kaldes også ”the whodunit” eller puslespils-krimien. Forbrydelsen er et mysterium, der skal løses. Miljøet er typisk over- eller middelklassen. Forbrydelsen flækker den harmoniske og idylliske verden, hvor alt på overfladen er perfekt.

Det er op til den ofte enlige gentlemandetektiv at genoprette harmonien. Detektiven har iagttagerens rolle, samler spor og mistænker alle efter tur, indtil puslespillet til sidst kan lægges.

Kulissen er måske en herregård, et slot, en præstegård, et landsbymiljø eller lignende. Det er ikke til at komme uden om Agatha Christie i denne sammenhæng – ej heller Inspektør Morse, hvis vi snakker klassisk engelsk krimi på tv.

Politiromanen:

Amerikanske Ed Mcbain var en af de første, der skrev politiromaner. Ed Mcbain skrev også manuskriptet til Alfred Hitchcocks klassiker Fuglene, så han kunne sit kram. Genren slog igennem i 50’erne i USA, mens det først var i 1970’erne, at politiromanen fik sit store gennembrud i Skandinavien.

I politiromanen skildres politiets arbejde, og læserne er med på sidelinjen til bl.a. afhøringer, møder, tekniske undersøgelser og obduktioner. Her bevæger plottet sig typisk mellem opklaringen og den kriminelles planlægning og udførelse af forbrydelsen. Ofte ved læsere før politiet, hvem den kriminelle er. Detektiven står ikke alene, men er typisk en del af en efterforskningsgruppe. Og det er tilladt for efterforskeren at have et privatliv.

Særligt svenskerne har været glade for politiromanen, og forfattere som Sjöwall/Wahlöö, Håkan Nesser og Henning Mankell har kastet sig over genren. Eksempler på danske krimiforfattere, der skriver politikrimier, er søskendeparret Lotte og Søren Hammer, Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein.

Der findes også andre typer krimier:

Den metafysiske krimi, der inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige i fortællingerne. A. J. Kazinski, der er er et pseudonym for Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er blandt de krimiforfattere, der er optaget af det metafysiske.

Femi-krimien – i både skandinavisk og amerikansk version. Fælles er, at krimierne er skrevet af kvinder, har en kvinde som hovedperson og beskriver det moderne kvindeliv med privatliv, konflikter etc. Især i den skandinaviske version er forbrydelserne forbundet med mænds dominans over kvinder, og bøgerne har ikke sjældent en kønspolitisk pointe. Især svenske Liza Marklund er kendt for denne genre, ligesom Sara Paretsky også er det. Amerikanske Marcia Muller (f. 1944) regnes af mange for genrens urmoder.

Den amerikanske hårdkogte krimi, hvor whisky og smøger i rigelige mængder ofte er vigtige ingredienser. Landsbymiljøet fra de engelske krimier er skiftet ud med den barske storby, der er fuld af korruption og gangstere, og en enlig detektiv som f.eks. Raymond Chandlers Philip Marlowe. Han er portrætteret på film af bl.a. Humphrey Bogart.

Psykologiske krimi herunder også de såkaldte domestic noir-krimier. I domestic noir rykker uhyggen helt tæt på og forplanter sig lige der, hvor du burde føle dig allermest tryg og sikker, nemlig i dit eget hjem og blandt din familie og din nære omgangskreds. Et eksempel på domestic noir er Gillian Flynns Kvinden der forsvandt. Læs også min artikel på Litteratursiden, hvor jeg har skrevet om netop domestic noir.

Videnskabskrimier hvor forskning og fakta spiller en central rolle. Forfattere som Sissel-Jo Gazan, Lotte Petri, Robert Zola Christensen og Bille og Bille skriver videnskabskrimier.

Den historiske krimi der fletter en historisk periode ind i plottet og er skrevet som en historisk roman, og altså ikke bøger, der har år på bagen og beskriver deres samtid. Forfattere som Umberto Eco (Rosens navn) Ole Frøslev og Martin Jensen skriver historiske krimier.

Rigtig god læselyst. Mon ikke der er en krimi, der passer til dig?

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen,

Vild Med Krimi

PS: Du får lige en lille bid af et interview med forfatter-ægteparret bag Lars Kepler, Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, som jeg lavede i 2017. Du kan læse hele interviewet her

Parret mener ikke, det er nemmere at skrive en krimi, end det er at skrive en bog om Ingmar Bergman (som Alexander har på sit cv) eller en roman om Tycho Brahe (Alexandras værk).

Alexandra forklarer:

I en roman kan man skrive, at et vindue står åbent uden at behøve forklare yderligere, men hvis et vindue står åbent i en krimi, skal scenen anvendes til noget, have en betydning. Læserne forventer, at der sker noget. Og man kan ikke slutte bogen med en gåde. Genren fordrer, at der skal en form for forløsning og opklaring til.

Og selvom Lars Kepler ikke er kendt for happy endings, så skal der alligevel være en vej ud, mener parret. Alexandra siger:

Vi har en slags kontrakt med læserne og går ind i en labyrint med monstre, men det er vigtigt at få svar, at få lidt lys for enden.

Alexander understreger, at det er kompliceret at opbygge et plot, og at man som krimiforfatter skal kunne overskue en masse detaljer og blindspor, som man skal føre læserne igennem:

Vi skal være sikre på historiens hjerte, før vi begynder at skrive og folde plot og intriger ud.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her