Vild med ORD


Vild med ORD: Terror i krimilitteraturen og skrivefif

Vild med ORD: Året rundt er der mange muligheder for at møde forfattere rundt omkring i landet. 18. – 21. maj er der Aarhus Litteraturfestival på DOKK1. Inden længe indtager Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival – byens store bibliotek, DOKK1. Festivalen byder både på gratis arrangementer og arrangementer, der kræver billet. Lørdag den 20. maj holder jeg flere oplæg, du gratis kan høre. Jeg giver bl.a. fem gode råd til, hvordan du lykkes med din krimi, ligesom jeg fortæller om de klassiske debutantfejl, jeg oplever, når jeg læser manuskripter … [Læs mere]


Vild med ORD 2017 – med krimidrys

Litteraturfestival: Den 18. – 21. maj er der Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus. Du kan bl.a. opleve krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen diskutere terror i krimilitteraturen. En diskussion, jeg modererer. Har du abstinenser efter Krimimessen i Horsens, og er du i Aarhus sidst i maj? Bare rolig. Så er lindringen nær. Hvordan påvirker det litteraturen og de danske værdier, når terroren kommer helt tæt på? Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, … [Læs mere]


Krimigenren overlever, hvis sproget er sprødt

Det blev til en snak om forfatter-parløb, sprog og nye detektivtyper, da krimiforfatterne Steen Harvig og Lotte Petri mødtes i Aarhus til litteraturfestivalen Vild med ORD. Sjöwall og Wahlöö gjorde det. Det samme gør søskendeparret Hammer og ægteparret Øbro/Tornbjerg. Og moderator Jannik Lunn vil vide, om de to krimiforfattere overvejer at skrive en krimi sammen med en medforfatter. Steen Harvig har svært ved at forestille sig et professionelt parløb. Igen. Han har prøvet det. I 1989 modtog han Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Slutspil med blind makker, som han skrev … [Læs mere]


Historiske krimier i Odense og krimitips i Ikast

Krimiarrangement: Sidst på ugen begynder litteraturfestivalen Vild med ORD i Aarhus, og i begyndelsen af november er der BogForum på Amager. Men der er også spændende krimiarrangementer andre steder i landet. Frederikssund: På onsdag, den 21. oktober, kan du på Frederikssund Bibliotek få inspiration og anbefalinger til bl.a. krimier fra bibliotekarer og en af bibliotekets dedikerede krimilæsere. Læs mere her Odense: På torsdag, den 22. oktober, kan du på Tarup Bibliotek blive klogere på historiske krimier. Du kan møde krimiforfatterne Martin Jensen, Lasse Holm og Anne-Marie Vedsø Olesen og høre … [Læs mere]


Vild med ORD i Aarhus – og det kriminelle akademi 4

Vild med ORD: Den 22. – 25. oktober er der litteraturfestival i Aarhus – i Dokk1 ved Aarhus Havn. Mød Anna Grue, Lotte Petri, Steen Harvig og mange flere. Festivallens første dag er Børnenes bogdag. Der er gratis adgang for alle, og du kan bl.a. møde Oliver Zahle, Mette Finderup og Jeanette Varberg. Fredag aften viser Per Vers, hvorfor han med rette kaldes for en rappende ordekvilibrist. Når han går på scenen, vil han helt sikkert slynge om sig med lyriske ordkonstellationer. Lørdag interviewer Adrian Hughes, kendt fra bl.a. Smagsdommerne, … [Læs mere]


Dicte skal en tur til Gozo

Aarhus Litteraturfestival – Vild med ORD – er slut for i år. En af de mange forfattere, der lagde vejen forbi Ridehuset i Aarhus, var Elsebeth Egholm. Hun røbede, at hun i næste bog om Dicte sender sin hovedperson til Gozo – den maltesisk ø, hvor Egholm selv har boet, og hvor forfatteren stadig har en skrive- og ferielejlighed. Oprindelig var tanken, at Elsebeth Egholm på opfordring fra sit forlag skulle skrive en kort e-bog, og ideen med at lade handlingen foregå på Gozo opstod. Projektet voksede, og skriverierne munder … [Læs mere]


Vild med ord 28. – 31. august i Aarhus

Aarhus Litteraturfestival: Fra 28. – 31. august 2014 er der Vild med ORD i Ridehuset i Aarhus. Fire dage med fokus på litteratur for både store og små. Det er femte gang, bogmessen holdes, og der er alle dage spændende forfattere på programmet – både danske og udenlandske. Vild med ORD har i år et fransk tema. Der bliver masser af foredrag, musik, diskussioner og oplæsning. Du kan bl.a. møde Leif Davidsen, der fortæller om sit forfatterskab. Du kan høre Håkan Nesser fortælle om sin nye roman, Levende og døde i … [Læs mere]


Krimi og forbrydere

BogForum, Krimimessen i Horsens, Aarhus Litteraturfestivalen Vild med ORD og Louisiana Literature – der findes flere store messer og festivaler for dig, der er glad for litteratur. Typisk foregår messerne i de større byer. Men der er også mange spændende, mindre arrangementer for dig, der især er vild med krimigenren. Krimi og forbrydere er temaet, når Aakjærselskabets litteraturdag 2013 7. september afholdes i Roslev nord for Skive. Dagen byder bl.a. på taler af:   Bo Tao Michaëlis – mag.art. i litteraturvidenskab, anmelder og krimiekspert Krimiforfatter Sara Blædel, der snart er … [Læs mere]