vundet

Har du vundet billetter til BogForum?

Husk: BogForum er andet end ord. Her foto fra BogForum 2014, hvor forfatter, tegner og blogger Maren Uthaug er i gang med at sætte sin streg. Foto: Rebekka Andreasen

Husk: BogForum er andet end ord. Her foto fra BogForum 2014, hvor forfatter, tegner og blogger Maren Uthaug er i gang med at tegne. I år kan du møde Don Rosa – en af de mest anerkendte Anders And-tegnere gennem tiderne. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2016: Tak til alle jer, der har deltaget i konkurrencen om billetter til BogForum 2016. Jeg kan genkende mange af jeres navne. Tak fordi I er trofaste og læser med her på bloggen måned efter måned.

Der er dog kun to vindere.

Jane Johansen og Signe Espersen. Send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk Så er der to billetter på vej til jer begge.

På BogForum kan du i år møde forfattere som Arne Dahl, Michael Katz Krefeld, Sara Blædel, Leif Davidsen, Robert Zola Christensen, Bille & Bille, Jussi Adler-Olsen, Paul Cleave, Katrine Engberg og Eva Maria Fredensborg. Foto: Rebekka Andreasen

På BogForum kan du i år møde forfattere som Arne Dahl, Michael Katz Krefeld, Sara Blædel, Leif Davidsen, Robert Zola Christensen, Bille & Bille, Jussi Adler-Olsen, Paul Cleave, Katrine Engberg og Eva Maria Fredensborg. Foto: Rebekka Andreasen

I bestemmer selv, om I vil besøge bogmessen fredag den 11. november, lørdag den 12. november eller søndag den 13. november.

Tak til BogForum for at sponsorere billetterne. Du kan tjekke programmet for BogForum her

 

 

 

Domestic noir – og et par heldige vindere

Faldet af britiske S.K. Tremayne er et eksempel på en domestic noir-thriller. Foto: Rebekka Andreasen

Faldet af britiske S.K. Tremayne er et eksempel på en domestic noir-thriller.  Er det dig, der har vundet et eksemplar af bogen? Foto: Rebekka Andreasen

Domestic noir:  Krimigenren udvikler sig konstant. Der findes bl.a. politiromaner, videnskabskrimier, spionthrillers, femikrimier, skandinaviske velfærdskrimier og krimier, der blander det metafysiske og religiøse ind i en ellers stram krimiskabelon, hvor ting kan forklares. Og så er der domestic noir: en undergenre til den mere traditionelle krimigenre.

Omformuler Home is where the heart is til Home is where the hurt is og du er tæt på en definition på domestic noir.

Domestic noir centrerer sig om privatlivet og de tætte relationer. Omdrejningspunktet for domestic noir-thrillers er ofte dagligdagen med arbejde, venner, børn og parforhold. Genren udforsker bl.a. ægteskabets eller det tætte venskabs knap så idylliske sider.

Over en gin og tonic på en krimifestival i Bristol fandt den britiske forfatter Julia Crouch og hendes forlægger i 2013 på begrebet, der passede godt på de romaner, Crouch havde skrevet.

Især amerikanske Gillian Flynns Gone Girl har sat skub i genren. Kvinden der forsvandt, som bogen hedder på dansk, udkom herhjemme i 2013 og året før i USA. Flynns domestic noir-thriller er blevet en international bestseller, og den psykologiske thriller har begejstret læsere over hele verden.

Romanen handler om det unge og smukke ægtepar Amy og Nick. På parrets femårs bryllupsdag forsvinder Amy sporløst efter tegn på kamp i hjemmet. Manden Nick bliver mistænkt for at stå bag, og snart er Nick hvirvlet ind i en mediestorm  og politiefterforskning. I romanen skiftes de to hovedpersoner til at give deres vidt forskellige versioner af sandheden, og som læser bliver du trukket rundt i manegen og har skiftevis sympati for den ende, så den anden. Hvem skal du tro på? Hvad foregår der egentlig i hovedet på de mennesker, du tror, du kender så godt?

Domestic noir punkterer myten om det perfekte liv

Med selfies og sociale medier som Facebook og Instagram kan vi iscenesætte vores liv, så det emmer af nybagt gourmetbrød, masser af motion, glade unger, idylliske ferier og perfekte designerhjem, og mange peger på, at genren opfylder vores behov for at komme ind under den åleglatte overflade, helt derind, hvor der er mørkt og ubehageligt. Domestic noir punkterer myten om det perfekte liv.

I morgen udkommer en thriller, der på fornem vis repræsenterer denne subgenre: Faldet af britiske S.K. Tremayne. (Læs mit interview med forfatteren her)

Det er en brag af en bog, og du kan godt glæde dig. Og de to heldige bloglæsere, der hver har vundet et eksemplar af Faldet er: Mette Mølgaard og Tove Hornbek.

Send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk  – så er der en bog på vej til jer. Hører jeg ikke fra vinderne inden 14 dage, udtrækker jeg andre vindere. Tak til Gads Forlag for at sponsorere bøgerne.

PS: Har du lyst til at kaste dig over genren, kan du  – udover Faldet af S.K. Tremayne – gå i gang med en af disse bøger:

  • Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn
  • Kvinden i toget af Paula Hawkins
  • Den tavse kvinde af S. A. Harrison
  • Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
  • Før jeg lukker øjnene af S. J. Watson
  • Dobbelt liv af S. J. Watson
  • Bogen om dig af Claire Kendal
  • Pigen med det tidsindstillede hjerte af Peter Swanson
  • Aldrig uden dig af Harriet Lane
  • Den anden af Harriet Lane
  • Hausfrau af Jill Alexander Essbaum
  • Min mands hemmelighed  af Liane Moriarty
  • Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier
  • Ikonen og Konservatoren af Nina Vad Holtum

 

 

Har du vundet Jeg er pilgrim?

Vind Jeg er Pilgrim af Terry Hayes.

Jeg er Pilgrim er skrevet af Terry Hayes, der har skrevet manuskript til flere Hollywoodfilm.

Konkurrence: Er du den heldige, der har vundet et eksemplar af bogen Jeg er pilgrim af Terry Hayes?

Jeg er pilgrim, der udkommer på dansk i morgen, har ligget nr. 1 på den prestigefulde The New York Times’ bestsellerliste og vundet flere priser. Thrilleren kan tage karbad i årevis i sprudlende tillægsord og roser, og romanen om den tidligere efterretningsofficer med kodenavnet Pilgrim er solgt til 40 lande.

En kvinde findes brutalt myrdet på et hotel på Manhattan kort efter 9/11.
En mand halshugges ved en offentlig henrettelse i Saudi-Arabien.
En researcher kidnappes ved et syrisk biotek-laboratorium.
På et fjernt bjerg i Afghanistan finder soldater de ulmende rester efter afbrændte lig.
En perfekt udtænkt og rædselsvækkende plan er sat i værk.
En mand må følge sporet nemlig Pilgrim.

 

Mange tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde bogen. Den heldige vinder, der snart kan læse om Pilgrim, er Marianne Øfjord. Send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk – så er der en bog på vej til dig fra Forlaget Ordenes by, der har sponsoreret konkurrencen.

PS: Du kan læse de første mange kapitler af bogen her

 

Er det dig, der skal i biffen og se ny krimi-thriller?

Øjnenes hemmelighed har premiere 31. marts, og du kan vinde billetter til filmen. Foto: PR

Øjnenes hemmelighed har premiere 31. marts og er en amerikansk genindspilning af en argentinsk film, der i 2009 vandt en Oscar for bedste udenlandske film.  Foto: Scanbox

Vandt du? Tak til jer, der deltog i konkurrencen om at vinde billetter til Øjnenes hemmelighed – en ny thriller med Nicole Kidman, Julia Roberts og Chiwetel Ejiofor.

1000 tak for alle jeres anbefalinger til gode krimioplevelser i form af både film og bøger. TAK!

Øjnenes hemmelighed har premiere den 31. marts, og fire heldige bloglæsere kan hver invitere en veninde, kæreste, mor, onkel, lillesøster, mand, barnebarn, nabo, kollega mm. med i biffen. Billetterne kan bruges til en valgfri biograf over hele landet, hvor filmen er på plakaten. Filmen ser spændende ud – tjek traileren her

De heldige, der hver har vundet to billetter til Øjnenes hemmelighed, er:

  • Randi, der mener, at John Grisham har skrevet nogle fantastiske krimier, og understreger, at flere af dem er forvandlet til virkelig fremragende film som bl.a. Firmaets mand.
  • Stine, der er vild med Patrick Süskinds Parfumen, en middelalderkrimi. Hun er også ret begejstret for Beck.
  • Bente E. Knudsen, der anbefaler Giorgio Falettis Øjet der ser.
  • Vibeke Jensen, der mener, at Jo Nesbøs Snemanden er en god krimi.

Send mig en mail med jeres adresse til: mail@rebekkaand.dk – så er der billetter på vej til jer efter påske. Tak til filmdistributionsselskabet Scanbox Entertainment, der sponsorerer billetterne.

 PS: Snart er der ny thriller på højkant her på bloggen.

Har du vundet? Og stemt?

Du kan være med til at bestemme, hvilken krimiforfatter der skal have Krimimessens Publikumspris.

Du kan være med til at bestemme, hvilken krimiforfatter der skal have Krimimessens Publikumspris. Du kan stemme frem til den 6. marts.

Har du vundet Krokodillevogteren? Og afgivet din stemme til Krimimessens Publikumspris?

Tak til alle jer, der har deltaget i konkurrencen om at vinde krimidebutanten Katrine Engbergs Krokodillevogteren. Det har været hyggeligt at læse, hvad I læser. Mangler du inspiration, så læs kommentarerne igennem. Og læs min anmeldelse af Krokodillevogteren her

Den heldige, som er udtrukket tilfældigt, er Conni. Der er flere med det navn i konkurrencen – det er dig, Conni, der på vegne af Plusbog har smuglæst Lars Keplers Playground. En bog, der udkommer 11. marts. Send mig din adresse på: mail@rebekkaand.dk – så er der en bog på vej til dig. Jeg kan se, at mange af jer trofast deltager i konkurrencer her på bloggen, og at I også trofast læser med. Mist ikke modet. En dag bliver det forhåbentlig jeres tur. Jeg lover i hvert fald, at der kommer flere konkurrencer fremover.

I år uddeler Krimimessen i Horsens en publikumspris. Prisen gives til en nulevende dansk krimiforfatter, og vinderen afsløres på messen søndag klokken 12. Selv om du måske ikke kommer til messen, kan du sagtens stemme på lige netop din favorit blandt de nominerede, der er:

Sara Blædel

Elsebeth Egholm

Eva Maria Fredensborg

Anna Grue

Steffen Jacobsen

Jens Henrik Jensen

A. J. Kazinski

Michael Katz Krefeld

Jesper Stein

Inger Wolf

Når du stemmer, deltager du samtidig i konkurrencen om at vinde to weekendbilletter til messen. Du kan stemme lige her

PS: Tak til Lindhardt og Ringhof for at sponsorere en bog.

 

 

Har du vundet Drengen ingen kunne finde?

Er du den heldige, der har vundet Christian Mørks nye spændingsroman?

Er du den heldige, der har vundet Christian Mørks nye spændingsroman?

Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde en signeret udgave af Christian Mørks nye spændingsroman, Drengen ingen kunne finde. Jeg spurgte jer, hvorfor I læser krimier. Her er nogle af jeres svar:

  • Jeg kan godt lide at forsøge at finde ud af, hvem der er den skyldige i krimierne. Jeg synes også, at det er interessant at følge personernes udvikling i serierne, og så skal bøgerne være velskrevne og helst så spændende, at jeg ikke kan lægge dem fra mig.
  • Jeg kan godt lide de krimier, hvor man følger et team eller en kriminalbetjent gennem flere bøger. Især de engelske (Elizabeth George, Ruth Rendell) kan læses flere gange.
  • Jeg læser krimier fordi de indeholder en gåde, et mysterium der skal opklares. Dét er ret fascinerende. De nordiske krimier er ekstra tiltrækkende, fordi de også giver et indblik i den mørke side af vores samfund – eller i hvert fald et bud på ,hvordan det kan se ud under overfladen. Det er interessant at blive lidt klogere på samtidig med, at man er godt underholdt. Krimien indrager mig, og jeg kan særligt godt lide det, at jeg skal forholde mig til forskellige dilemmaer og konflikter undervejs. Der er tit nogle spændende og komplekse psykologiske portrætter af offer, gerningsmand og politimand/detektiv. Alt i alt er det en genre – der trods sit rygte – har meget at byde på, når den er vel udført af en dygtig forfatter.
Christian Mørk debuterede som forfatter i 2006 med De ti herskere. Drengen ingen kunne finde er hans niende roman.

Christian Mørk debuterede som forfatter i 2006 med De ti herskere. Drengen ingen kunne finde er hans niende roman.

Tak til jer alle for spændende kommentarer. Jeg har tilfældigt udtrukket en vinder. Den heldige er Inge Lund. Du har vundet Drengen ingen kunne finde. Send mig din adresse på: mail@rebekkaand.dk og der er en bog på vej til dig. Tak til Politikens Forlag for at sponsorere bogen.

PS: Husk, at du hver søndag i advent kan møde en krimiforfatter her på bloggen. Mød bl.a. Øbro og Tornbjerg og Thomas Clemen

Har du vundet billetter til BogForum?

BogForum er ikke kun ord, men også billeder. Tegneren Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum er ikke kun ord. Adam O står bag denne tegning, som jeg spottede sidste år på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence: Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om tre dagsbilletter til BogForum den 6. – 8. november i Bella Center.

For at deltage i konkurrencen, skulle I nævne en krimihovedperson, som I holder af. I bloglæsere er glade for:

  • Lisbeth Salander (Stieg Larsson)
  • Harry Hole (Jo Nesbø)
  • Irene Huss ( Helene Tursten)
  • Louise Rick (Sara Blædel)
  • Salvo Montalbano (Andrea Camilleri)
  • Assad (Jussi Adler-Olsen)
  • Roy Grace ( Peter James)
  • Gunnar Barbarotti (Håkan Nesser)
  • Asta Qvist (Eva-Maria Fredensborg)
  • Kate Stanley (Jennifer Lee Carrell)
  • Hercule Poirot (Agatha Christie)
  • Nina Portland (Jens Henrik Jensen)
  • Axel Steen (Jesper Stein)
Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her er fra BogForum sidste år, men også i år gæster Jesper Stein bogmessen. Om en god uge udkommer Aisha, der er den fjerde krimi om Axel Steen. Foto: Rebekka Andreasen

Og mange flere. Jesper Stein er i øvrigt en af de krimiforfattere, du kan møde på BogForum 2015.

De tre heldige, der har vundet, er: Lisbeth Maja Sørensen, Bo Espersen og Henrik le Dous.

Er du blandt de heldige, så send din adresse til mail@rebekkaand.dk – så er der en billet, der kan bruges til en valgfri dag på BogForum, på vej til dig.

Dukker du op på messen søndag, så kom forbi og sig hej, når jeg klokken 13.00 interviewer krimiforfatter Lotte Petri ved Forlaget Turbines stand. Håber vi ses.

PS: Tak til BogForum for at sponsorere billetter. Du kan se programmet for bogmessen her

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her