Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.
Anmeldelse: Trænger du til en pause fra den nordiske krimi? Smut til Cape Town med vicekriminalkommissær Benny Griessel.
Sydafrikanske Deon Meyer betragtes af mange som en af tidens allerbedste kriminalromanforfattere. Tretten timer er en eminent politiroman.
Da jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne, mødte jeg mange sydafrikanere, der fortalte, hvordan farve/race/stamme og tilhørsforhold stadig spillede en enorm rolle, selvom apartheid officielt var afskaffet. De fortalte, hvor svært det var for samfundet at hele – efter så mange år, hvor man gjorde mere ud af at adskille end at samle, og hvor gamle fjender skal forsones.
Tretten timer foregår i det nye, multikulturelle Sydafrika. Politiromanen viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der nok minder om Europa på mange måder – men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog.
Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen og slipper ham først igen 13 timer senere. Tiden fungerer som en hæsblæsende nedtælling. Og sikke en dårlig dag, vicekriminalkommissæren har.
En ung amerikansk turist er brutalt blevet myrdet, og nu er hendes veninde på flugt fra gerningsmændene. Griessel er mentor for et hold nye efterforskere og skal hjælpe med at finde veninden, før også hun ender med halsen skåret over. Det er ikke den eneste sag, Griessels hektiske dag byder på. En alkoholiseret og afdanket sangerinde vågner op ved siden af liget af sin mand, der var musikproducer. Og husker intet om nattens hændelser.
Det er herligt at læse en krimi med ingredienser som Taffelbjerget, gloser på afrikaans og en skøn biperson i form af den farverige kvindelige efterforsker Mbali Kalenis, der har stor appetit på livet i bogstaveligste forstand.
Tretten timer er en medrivende, tempofyldt og underholdende afrikansk politikrimi, der spurter derud ad. Forfatteren kan sin Ed McBain.
Et halvt døgn er ikke meget til at opklare hændelserne. Og nedtællingen – i takt med at timerne går – fungerer som perfekt motor for de to handlingsforløb.
Jeg jappede lidt hen over kapitlerne om den døde musikproducer. Jeg var mest optaget af eftersøgningen af den unge, amerikanske turist. Det er hamrende spændende læsning. De mænd, der forfølger den unge turist, er både hvide og sorte, hvilket antydes er noget usædvanligt. Forfatteren slår fast, at i Sydafrika arbejder forbrydere ikke på tværs af racer. Så hvad mon der er på færde?
Benny Griessel er tørlagt alkoholiker, der kæmper med trangen til de våde varer, og han er separeret fra sin kone. Han har et akavet forhold til sine snart voksne børn. Han er sympatisk og dygtig. På den måde minder han om mange fiktive, nordiske kolleger. Det er den sydafrikanske kolorit, der gør bogen til en ekstra stor oplevelse, og det er en fryd at læse bogen. Der er spænding på næsten hver side. Og en overraskende slutning. Det er med til at hæve denne krimi væsentligt op over gennemsnittet. Læs den.
PS: Deon Meyer har skrevet over 20 bøger, hvoraf Jægerhjerte og Jægerbytte – og senest Syv dage er oversat til dansk. I begyndelsen var Griessel ikke tænkt som hovedperson, men han blev ved med at trænge sig på, har forfatteren fortalt i flere interviews.
