Jeg foretrækker at vise et foto af Sean Connery end af Kirkegården i Prags forside
Anmeldelse: Jeg kan bedst lide at anmelde krimier, jeg holder af. Men det er bare ikke alle bøger, der falder i min smag. En af dem er Kirkegården i Prag af Umberto Eco.
Da jeg for nylig anmeldte Donato Carrisis Suffløren, skrev jeg, at det var den eneste italienske krimi, jeg har læst. Sludder og vrøvl. For Umerto Eco er italiener, og jeg har læst Rosens Navn, som han nok er mest kendt for. Jeg har endda læst bogen flere gange, ligesom jeg igen og igen har nydt filmen, hvor Sean Connery spiller hovedrollen som munken William af Baskerville.
Jeg havde set frem til igen at stifte bekendtskab med den intellektuelle og samfundskritiske forfatter, der har skrevet en fortælling fra 1800-tallet om et Europa i oprør med dertil hørende intriger og politiske rævekager. Jeg havde på forhånd hørt meget godt om Kirkegården i Prag, hvor Umerto Eco sætter fokus på antisemitismen – både nu og i fortiden.
Men. Desværre synes jeg, at bogen er alt for faktatung og langtrukken. Den er forvirrende og har alt for mange indskudte sætninger, handlingsforløb og uvæsentlige detaljer. Jeg mistede orienteringen undervejs af de mange sproglige bombardementer. Jeg var lige ved at give op, men kæmpede mig igennem med håbet om, at krimien ville blive bedre. Det blev den ikke.
Det er en konspirationsroman med kolossalt k. Hovedpersonen Simone Simoninis er antikvitetshandler i Paris. I virkeligheden forfalsker han dokumenter i stor stil. I dagbogsform fortæller han om sit liv – og dermed samtidig om Europas historie, som han har en ikke uvæsentlig indflydelse på. Han hader alle: Jøder især, men også frimurere, kvinder, franskmænd, jesuitter og tyskere. Og han manipulerer og snyder, så det driver, for egen vindings skyld.
Ét af antikvitetshandlerens dokumenter skal vise sig at være fatalt: Zions Vises Protokoller. Protokollerne foregiver at beskrive en jødisk pagt om verdensherredømme indgået på en kirkegård i Prag.
Det er længe siden, jeg har læst om en så modbydelig og utiltalende hovedperson, hvilket ikke hjalp spor på min læselyst. Anmelderne har kaldt romanen for noget nær et mesterværk, men jeg er ikke imponeret.
Har du læst bogen?
