Interview med Krimimessens “mor”

Bibliotekar Vibeke Johansen fik i 2001 ideen til Krimimessen.

Kvinden bag Krimimessen i Horsens, Vibeke Johansen, læser ca. en krimi – om ugen.

Krimimesse 2014: Efter en temadag om den nordiske krimi i 2001 fik bibliotekar Vibeke Johansen fra Horsens Bibliotek ideen til Krimimessen i Horsens.

Jussi Adler-Olsen kommer. Chris Carter og Robert Goddard kommer. Sara Blædel og tidligere efterforskningsleder for Rejseholdet, Kurt Kragh, kommer. Til  Nordeuropas største festival for krimi og spænding – Krimimessen, der foregår i Fængslet i Horsens den 5. og 6. april.

Et hav af forskellige samarbejdspartnere gør messen mulig, men idekvinden bag hele konceptet er Vibeke Johansen.

Udover forlagsfolk, forfattere og boghandlere kommer flere politifolk og journalister, der arbejder med kriminalstof, på messen. Og retsmedicinere som tyske Mark Benecke, der i sit hjemland er en populær foredragsholder.

Vibeke Johansen, hvad går der forud for, at f.eks. Mark Benecke kan opleves på messen? Hvordan opstår ideen, og hvordan ender han på plakaten?

Min søn hørte om Mark Benecke til et arrangement i Leipzig, og han mente, han måske kunne være en god ide til Krimimessen. Jeg kontaktede Benecke, som heldigvis lige havde et hul i sin kalender den 5. og 6. april, så han takkede ja. Og jeg glæder mig til hans besøg.

Kan I stadig bevare den intimitet, der har været karakteristisk for messen, når I bliver ved med at vokse?

Vi nåede sidste år et deltagerantal på ca. 5.500. De sidste år er vi langsomt steget med et par hundrede gæster om året, og det fornemmer jeg er ok. Og mon ikke deltagerantallet har fundet sit leje?

At I hylder krimigenren f.eks. ved at uddele Palle Rosenkrantz Pris, er det også for at blåstemple genren?

Vi er superglade for at have prisoverrækkelserne til Krimimessen, men jeg ser det ikke som vores opgave at blåstemple noget eller nogen. Vi holder en årlig fest(ival) for krimien og for dem, der vil være med til at fejre genren.

Hvad tror du kommer til at tegne de krimier, der udkommer i år?

Her vil jeg i grunden gerne henvise til krimieksperterne, men måske vil vi se mere sammenblanding af genrer.

Hvor mange krimier/thrillers/spændingsromaner læser du på et år?

En om ugen. I ferier kan det bliver til lidt flere. Der skal jo også helst blive tid til at læse andet – og også tid til at se gode tv-serier.

Programmet for Krimimessen er blevet offentliggjort i dag. Du finder det her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her