Kronprinsen offer for bombeattentat i ny krimi

I dag udkommer Tronfølgeren af Jan Körner.

Jan Körner, der i mange år har skrevet kritisk om kongehuset i Ekstra Bladet, har skrevet en krimi – om kongehuset.

Krimi om kongehuset: I en ny krimi, der udkommer i dag, dør den danske kronprins. Radikale muslimer mistænkes for at stå bag mordet.

I dag udkommer Jan Körners krimi, Tronfølgeren. Jan Körner er journalist på Ekstra Bladet og har i årevis skrevet – især kritisk – om kongehuset som avisjournalist. Og nu har han altså skrevet en fiktiv krimihistorie, hvor netop det danske kongehus spiller en central rolle.

Hvad der er fiktion, og hvad der er fakta, er ikke godt at vide. Det må læserne selv gætte sig frem til mener forfatteren, der har brugt sin insiderviden om det danske kongehus og blandet den med fiktion.

Heldigvis lever kronprinsen i bedste velgående i virkeligheden. I bogen bliver den danske kronprins, der her hedder Valdemar, dræbt af et bombeattentat i Kongens Have. Det står hurtigt klart for Ulrik Lindtoft, chef for Center for Terroranalyse under PET, at det er et velplanlagt attentat, rettet mod kronprinsen personligt eller kongehuset.

Hør forfatteren fortælle om bogen på P1 eftermiddag lige her

Du skal cirka 41 minutter ind i programmet for at høre interviewet. Du kan også finde link til indslaget ude i højre side under klokken 14.44.

Nogle vil måske mene, at det er uetisk at kaste sig over kongehuset – selv i fiktion – fordi medlemmer af kongehuset ikke har mulighed for at tage til genmæle. Det mener Jan Körner ikke passer. Han siger blandt andet, at de kongelige har valgt ikke at tage til genmæle, men at de har muligheden, og at det ikke skal afholde pressen – og alle andre  – fra at forholde sig kritisk til dem.

Tronfølgeren udkommer på Forlaget Turbine. Læs mere om bogen her

PS: Andre forfattere, der har kastet sig kritisk over kongehuset, er A.J. Kazinski (A.J. Kazinski er pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) Læs min anmeldelse af En hellig alliance lige her

2 kommentarer til Kronprinsen offer for bombeattentat i ny krimi

  • Holger Nielsen skriver:

    Jeg synes, at det i den grad er uetisk, at bruge nulevende personer i en krimi. Jeg er ikke nogen speciel stor fan af kongehuset, men det virker nærmest som en del af et personligt korstog.

    Mvh
    Holger

  • Rebekka Andreasen skriver:

    Hej Holger
    Tak for din kommentar. Jeg har ikke læst Tronfølgeren og kan ikke sige, om det er et personligt korstog, forfatteren er ude i. Men mon ikke bogen er kritisk, når forfatteren i mange år har dækket kongehuset kritisk i Ekstra Bladet? Jeg har ikke selv noget imod, at man bruger nulevende personer i krimiuniverset. I den fremragende Tal til mig af Dorph og Pasternak, som jeg anmeldte for nylig, er bl.a. komponisten Per Nørgaard med – og ikke omtalt specialt positivt.
    Vi smag og behag er forskellig, og jeg er sikker på, at der er mange, der har det som dig.
    Mange hilsner fra
    Rebekka

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her