Bertelsen og Schwerdfeger

Reportage fra Krimimessen 2016 – søndag

Norske Thomas Enger foran - Thomas Enger-plakat. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Norske Thomas Enger med og uden kasket. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag på Krimimessen i Horsens 2016. Langt indlæg.

Vågner søndag med brudstykker af drøm i hovedet. Noget med et badekar med krimimesse-logo, Gunnar Staalesen og aggressive duer. Staalesen, der dagen før i sin jubilæumstale bla. sagde:

“Fra himmelen over Horsens drypper der blod. Fiktivt blod, javel, men ikke desto mindre.”

Morgenmad med bl.a. skønne Betina fra Krimifan, der går all in og har bloddryppende bøger tatoveret på højre underarm. Også krimiforfatter Kim Juul sidder ved morgenbordet: “For mig er mordet ikke det interessante, men derimod hvad der har fremprovokeret det. Mordet er anslaget til handlingen og de menneskeskæbner, der afdækkes.”

Der er intet, der skubber en morgen i gang, som en god snak om mord og motiver.

dsdsds

Henrik Brun er nu fuldtidsforfatter og har sagt farvel til jobbet som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Rebekka Andreasen

Åbner Rød Scene med at interviewe Lisbeth A. Bille og Steen Bille, der fortæller om deres nye videnskabskrimi Vredens ord. Om glæden ved at dykke ned i et videnskabeligt emne, denne gang kunstige sprog, og at kombinere videnskab med et saftigt krimiplot.

På Turbines stand får jeg en snak med Henrik Brun, der er aktuel med Den Polske Lykkejæger om journalisten Ketil Brandt. Bogen handler bl.a. om social dumping, østarbejdere og et Europa, der koger af interne stridigheder. Interview med Henrik Brun senere på bloggen.

Wallanders far: Ingen humørbombe

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen, Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen (man of my dreams), Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Lytter til en klog debat om den svenske forfatter Henning Mankell, der døde i oktober sidste år. Panelet diskuterer betydningen af Mankells serie om Wallander, der er solgt i 40 millioner eksemplarer. Bo Tao, der har mødt den svenske forfatter flere gange, siger: “Henning Mankell var bestemt ingen humørbombe.”

Til gengæld er han en af de første skandinaviske forfattere, der tager temperaturen på Europa efter murens fald – med alt hvad dertil følger af grænseløs kriminalitet. Og viser med sit forfatterskab, at der er ridser i lakken i det idylliske skandinaviske velfærdssamfund.

Som forfatter er man virkelig PÅ. Her Thomas Enger. Foto: Rebekka Andreasen

Som forfatter er man virkelig PÅ, når man er til Krimimesse i Horsens. Her Thomas Enger, der bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver hængende i Trykkeriet og hører norske Thomas Enger fortælle om Banesår – den sidste bog i serien om Henning Juul. En serie, der var planlagt til at være en serie på seks bind. Men:

“Da jeg skrev den fjerde bog i serien, gik det op for mig, at den ikke passede ind. Jeg kasserede 200 sider og gik i gang med den femte – og sidste – bog. Det har hele tiden været et dynamisk projekt, og jeg er lettet over, at jeg er kommet i mål. Jeg er også stolt, for mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene.”

Da jeg senere har Thomas Enger på tomandshånd, snakker vi om, at det er en slags terapi for Henning Juul at efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Og vi taler om musik og om, at bøgerne forvandles til tv-serie. Interview med Thomas Enger senere på bloggen.

Helle Vincentz går rundt med ét stort smil. Hendes nye krimi, Stjålne liv, er blevet utrolig flot modtaget, og man forstår hendes glæde, der smitter.

Får kort snak med en lang række forfattere bl.a. Morten Thor Hansen (Bernsteins hemmelighed) Bertelsen og Schwerdfeger (Fjernstyring) og tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose, der bl.a. har skrevet Manus Albino-serien. (Læs her, hvordan de kom lidt for tæt på virkeligheden, da de skrev den sidste krimi i serien.)

Rune Stefansson .Foto: Rebekka Andreasen

De to første bøger i serien om den chilenskfødte detektiv Marcelo Krankl hedder Blockbuster og Baby Rasta. Foto: Rebekka Andreasen

Møder Rune Stefansson, der er aktuel med Den sidste olie, den tredje krimi om Marcelo Krankl. Bogen handler om kampen om verdens ressourcer. Vi taler om Grønland, hvor bogen foregår, og hvor forfatteren har talt med bl.a. en biskop og en våbenhandler. Research, der på en eller anden måde bruges i Den sidste olie. Det gør fortællingen mere troværdig, at man bl.a. har viden om, hvor mange biler, der står på sømandshjemmets p-plads. Rune Stefansson ler, da han fortæller, at:

“Jeg besøgte Grønland første gang i februar måned, og handlingen i bogen foregår om sommeren. Da jeg kom derop anden gang, var det sommer, og jeg havde skrevet en god del af bogen. Jeg opdagede, hvor sindssygt mange myg, der er, og måtte plastre siderne til med myggestik.”

Deler knus ud til min dygtige og seje barndomsveninde Jane Gisselmann, der arbejder for Plusbog, og til Tove Hornbek, der i den grad er Vild Med Krimi.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbech.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbek.

Hun har gæstet samtlige krimimesser igennem alle 15 år, og da hun for nylig fyldte 80 år, fik hun et livslangt adgangskort til krimimessen. Jeg er sikker på, at alle de krimier, hun sluger, er med til at gøre hende til et så frisk og sjovt menneske.

Lukker og slukker Sort Scene med en veloplagt Vituz Andersen, der fortæller, hvordan plottet til hans debutkrimi Heste græder ikke, blev til på motorveje, mens han kørte lastbil.

Krammer skønne Lida Wengel fra Horsens Bibliotek og krimimessens ophavskvinde Vibeke Johansen, inden jeg forlader Fængslets område. En cocktail af træthed, udmattelse, lettelse, inspiration, glæde, lykke og begejstring kan tolkes i Vibekes ansigt.

Jeg tror, vi er mange, der siger farvel til Krimimessen 2016 med netop de følelser i kroppen.

PS. Fik du læst om min første dag på Krimimessen i Horsens? Ellers find indlægget her

Min datter på seks har taget hul på en forfatterkarriere. Jeg gætter på at y'et er tænkt som et ø. Foto: Rebekka Andreasen

Bare et gæt. Mon ikke y’et er tænkt som et ø? Foto: Rebekka Andreasen

PPS: Efter en kort og hyggelig snak med selvudgiver Gittemie Eriksen, nappede jeg et noteshæfte, som Books on Demand delte ud. Min 6-årige datter har haft fingre i blokken og åbenbart haft ambitioner. Måske ikke om et krimiplot, men om at stave til.. Ja, hvad tror du?

Anmeldelse: Fjernstyring af Bertelsen og Schwerdfeger

Både psykoterapeut Iben Bertelsen, der bl.a. har arbejdet som politiassistent, og Jan Schwerdfeger, der også er psykoterapeut har skrevet bøger, men Fjernstyring er parrets føreste fælles bog.

Både psykoterapeut Iben Bertelsen, der bl.a. har arbejdet som politiassistent, og Jan Schwerdfeger, der også er psykoterapeut, har skrevet bøger før, men Fjernstyring er forfatterparrets første fælles bog.

Anmeldelse: Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger slipper rigtig godt fra deres fælles debutroman, der udkommer i dag. Fjernstyring er en vellykket thriller om højaktuelle emner, der både er underholdende, fuld af tempo, og som vækker til eftertanke.

Med den politiske thriller Fjernstyring har forfatterparret Bertelsen og Schwerdfeger taget hul på en planlagt trilogi om politikommissær Leo Brix fra Københavns Politi. Hvis Bertelsen og Schwerdfeger fortsætter i samme suveræne stil, så er jeg klar på flere overskridelser af fartgrænser, droneangreb, skruppelløse skurke og dramatiske forsøg på at finde sandheden sammen med den sympatiske Brix.

Fjernstyring er underholdende og fuld af tempo. Den foregår nogle år ude i fremtiden – i København i 2019. Det København, forfatterne beskriver, er en angstfuld by med masser af politikontrol og overvågning. Et samfund, hvor politikere foreslår, at man får indopereret en lille chip i armen for på den måde at være beskyttet bedst muligt. Science fiction? Eller realistisk i nær fremtid? Temaerne i bogen er højaktuelle og væsentlige: Hvor meget magt skal magthaverne have for at kunne beskytte os alle imod terrorangreb? Hvor restriktiv en terrorpakke kan politikerne få igennem i sikkerhedens navn? Og hvad med retssikkerheden?

Hovedpersonen Leo Brix er rigtig godt selskab. Han er gammel bassist, far til en stor teenagedatter og fraskilt med et fint forhold til ekskonen, hvilket er dejligt befriende. Med erfaring fra Flyvevåbnet og Jægerkorpset og som chef for Antiterrorkorpset har han altid løst sine opgaver loyalt og professionelt, indtil et terrorangreb mod en bank midt i København. Selv om Brix og hans folk var til stede, endte angrebet blodigt, og kritikken er siden haglet ned over Brix, der er blevet degraderet til narkoafdelingen.

År efter fylder sagen stadig meget i medierne og på Christiansborg, og da en terrorkommission konkluderer, at Brix fejlbedømte situationen og er den indirekte skyld i de mange dødsfald, er han selvmordet nær.

Den netbaserede tv-station, 24NET, hvor Brixs ekskone arbejder, bliver ved med at grave i terrorsagen, der måske ikke er så enkel endda. Og da Brixs gamle chef afslører hemmeligt bevismateriale fra PET, kaster Brix sig ud i en hæsblæsende og dramatisk jagt på sandheden. Den klassiske politi/PET-konflikt er også tilstede i denne thriller.

Det er interessant at følge Brix rundt i København. Også selvom vi hurtigt finder ud af, hvem the bad guys er. Og selvom nogle scener er lige lovlig fantasifulde.

Underlige metaforer

Sproget har fået masser af opmærksomhed og kærlighed, og forfatterparret bruger ofte komma for at skrælle unødvendige ord væk. Det giver sproget en fin takt. Metaforer bruger de heftigt. Heldigvis fungerer de fleste rigtig godt som: De dybtliggende sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr. Andre føles underligt påklistrede som denne: Hans rådvildhed var åbenlys for det trænede øje. Som orange blinklys ved et fodgængerfelt.

For min skyld må Bertelsen & Schwerdfeger godt skrue lidt ned for gryden med metaforer i de næste par bøger. Og stramme lidt op på plottet. Men de må endelig ikke skrue ned for action, lækkert sprog, væsentlige temaer, der vækker til eftertanke, og gode personbeskrivelser.

PS: Bogen er udkommet på Skriveforlaget, der fusionerer med forlaget Egolibris

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her