Reportage fra Krimimessen 2016 – søndag 2


Søndag på Krimimessen i Horsens 2016. Langt indlæg.

Om inspiration siger krimiforfatter Thomas Enger: Man behøver bare løfte blikket. Jeg kan godt finde på at tage et foto i smug og skrive noter på telefonen for at huske noget, jeg har set, som jeg kan bruge i mine bøger. Her er er han både med og uden kasket. Foto: Rebekka Andreasen

Vågner søndag med brudstykker af drøm i hovedet. Noget med et badekar med krimimesse-logo, Gunnar Staalesen og aggressive duer. Staalesen, der dagen før i sin jubilæumstale bla. sagde:

“Fra himmelen over Horsens drypper der blod. Fiktivt blod, javel, men ikke desto mindre.”

Morgenmad med bl.a. skønne Betina fra Krimifan, der går all in og har bloddryppende bøger tatoveret på højre underarm. Også krimiforfatter Kim Juul sidder ved morgenbordet: “For mig er mordet ikke det interessante, men derimod hvad der har fremprovokeret det. Mordet er anslaget til handlingen og de menneskeskæbner, der afdækkes.”

Der er intet, der skubber en morgen i gang, som en god snak om mord og motiver.

Henrik Brun er nu fuldtidsforfatter og har sagt farvel til jobbet som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Rebekka Andreasen

Åbner Rød Scene med at interviewe Lisbeth A. Bille og Steen Bille, der fortæller om deres nye videnskabskrimi Vredens ord. Om glæden ved at dykke ned i et videnskabeligt emne, denne gang kunstige sprog, og at kombinere videnskab med et saftigt krimiplot.

På Turbines stand får jeg en snak med Henrik Brun, der er aktuel med Den Polske Lykkejæger om journalisten Ketil Brandt. Bogen handler bl.a. om social dumping, østarbejdere og et Europa, der koger af interne stridigheder. Interview med Henrik Brun senere på bloggen.

Wallanders far: Ingen humørbombe

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen, Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen (man of my dreams), Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Lytter til en klog debat om den svenske forfatter Henning Mankell, der døde i oktober sidste år. Panelet diskuterer betydningen af Mankells serie om Wallander, der er solgt i 40 millioner eksemplarer. Bo Tao, der har mødt den svenske forfatter flere gange, siger: “Henning Mankell var bestemt ingen humørbombe.”

Til gengæld er han en af de første skandinaviske forfattere, der tager temperaturen på Europa efter murens fald – med alt hvad dertil følger af grænseløs kriminalitet. Og viser med sit forfatterskab, at der er ridser i lakken i det idylliske skandinaviske velfærdssamfund.

Thomas Enger kan skrive alle steder. Ved køkkenbordet eller på cafe omgivet af mange mennesker. Men kan ville ikke kunne skrive uden musik, og lytter til musik, når han skriver. Det kan f.eks. være filmmusik af James Newton Howard. Her er Thomas Enger fotograderet på Krimimessen i Horsens – mens han bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver hængende i Trykkeriet og hører norske Thomas Enger fortælle om Banesår – den sidste bog i serien om Henning Juul. En serie, der var planlagt til at være en serie på seks bind. Men:

“Da jeg skrev den fjerde bog i serien, gik det op for mig, at den ikke passede ind. Jeg kasserede 200 sider og gik i gang med den femte – og sidste – bog. Det har hele tiden været et dynamisk projekt, og jeg er lettet over, at jeg er kommet i mål. Jeg er også stolt, for mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene.”

Da jeg senere har Thomas Enger på tomandshånd, snakker vi om, at det er en slags terapi for Henning Juul at efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Og vi taler om musik og om, at bøgerne forvandles til tv-serie. Interview med Thomas Enger senere på bloggen.

Helle Vincentz går rundt med ét stort smil. Hendes nye krimi, Stjålne liv, er blevet utrolig flot modtaget, og man forstår hendes glæde, der smitter.

Får kort snak med en lang række forfattere bl.a. Morten Thor Hansen (Bernsteins hemmelighed) Bertelsen og Schwerdfeger (Fjernstyring) og tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose, der bl.a. har skrevet Manus Albino-serien. (Læs her, hvordan de kom lidt for tæt på virkeligheden, da de skrev den sidste krimi i serien.)

Rune Stefansson. Foto: Rebekka Andreasen

Møder Rune Stefansson, der er aktuel med Den sidste olie, den tredje krimi om Marcelo Krankl. Bogen handler om kampen om verdens ressourcer. Vi taler om Grønland, hvor bogen foregår, og hvor forfatteren har talt med bl.a. en biskop og en våbenhandler. Research, der på en eller anden måde bruges i Den sidste olie. Det gør fortællingen mere troværdig, at man bl.a. har viden om, hvor mange biler, der står på sømandshjemmets p-plads. Rune Stefansson ler, da han fortæller, at:

“Jeg besøgte Grønland første gang i februar måned, og handlingen i bogen foregår om sommeren. Da jeg kom derop anden gang, var det sommer, og jeg havde skrevet en god del af bogen. Jeg opdagede, hvor sindssygt mange myg, der er, og måtte plastre siderne til med myggestik.”

Deler knus ud til min dygtige og seje barndomsveninde Jane Gisselmann, der arbejder for Plusbog, og til Tove Hornbek, der i den grad er Vild Med Krimi.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbech.

Hun har gæstet samtlige krimimesser igennem alle 15 år, og da hun for nylig fyldte 80 år, fik hun et livslangt adgangskort til krimimessen. Jeg er sikker på, at alle de krimier, hun sluger, er med til at gøre hende til et så frisk og sjovt menneske.

Lukker og slukker Sort Scene med en veloplagt Vituz Andersen, der fortæller, hvordan plottet til hans debutkrimi Heste græder ikke, blev til på motorveje, mens han kørte lastbil.

Krammer skønne Lida Wengel fra Horsens Bibliotek og krimimessens ophavskvinde Vibeke Johansen, inden jeg forlader Fængslets område. En cocktail af træthed, udmattelse, lettelse, inspiration, glæde, lykke og begejstring kan tolkes i Vibekes ansigt.

Jeg tror, vi er mange, der siger farvel til Krimimessen 2016 med netop de følelser i kroppen.

Min datter på seks har taget hul på en forfatterkarriere. Jeg gætter på at y’et er tænkt som et ø. Foto: Rebekka Andreasen

PS. Fik du læst om min første dag på Krimimessen i Horsens? Ellers find indlægget her

PPS: Efter en kort og hyggelig snak med selvudgiver Gittemie Eriksen, nappede jeg et noteshæfte, som Books on Demand delte ud. Min 6-årige datter har haft fingre i blokken og åbenbart haft ambitioner. Måske ikke om et krimiplot, men om at stave til.. Ja, hvad tror du?


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Reportage fra Krimimessen 2016 – søndag

  • Anette Andersen

    Kære Rebekka,

    Tusind Tusind tak for din dejlige reportage fra Krimimessen i den forgangne weekend. Du aner ikke hvor meget det betyder at få et lille pust af alle de spændende ting der skete i løbet af weekenden, når man nu ikke selv kan være med. Og selvom Krimimessen er et årligt tilbagevendende er det stadig lige spændende at læse om hvert år.

    PS: Laves der stadig podcast af forfatter samtaler, panel diskussioner? Dem plejede jeg at lytte til endda flere gange hvis det var en god diskussion eller en yndlingsforfatter; men hvis man kigger på Krimimessens hjemmeside eller googler DR henvises der stadig til podcasts fra Krimimessen i 2013.

  • Rebekka Andreasen

    Kære Anette

    Tak for din søde kommentar. Dejligt at du læser med og på den måde føler, at du får en flig af Krimimessen, selvom du ikke deltog. Nej, det tror jeg ikke. Jeg kan lige tjekke med folkene bag. Til gengæld optog TV2 en del interviews, som de selv producerede. Måske du kan finde dem på nettet?