Karin Slaughter

Nye krimier efteråret 2017

Nye bøger: Efterår er krimitid, og det summer med nyt fra forlagene. Her er et udvalg af nye krimier, thrillers og spændingsromaner.

En af de nye bøger, der er på vej, er Oprindelse af Dan Brown, hvor du atter kan komme på eventyr med professor Robert Langdon.

Karin Fossum, Camilla Läckberg, David Lagercrantz, Poul Cleave, Hans Davidsen-Nielsen og Gabriella Ullberg Westin er blandt de forfattere, der for nylig har sendt en spritny bog ud i verden for at leve sit liv blandt læserne. Og de får følgeskab af mange flere.

Alene i går udkom:

  • Bag slørene af Michael Connelly. Endnu en Harry Bosch-krimi. Efter 30 år i LAPD er Bosch begyndt som privatdetektiv
  • Indland af Arne Dahl. Det er den anden bog om Sam Berger og Molly Blom, som vi mødte første gang i Skyggezone
  • Syndfloder af Kristina Ohlsson. Det er den sjette, selvstændige bog i serien om Fredrika Bergman og Alex Recht
  •  Den gode datter af Karin Slaughter – en psykologisk thriller om mørke hemmeligheder, synd og blodig hævn

Bøger på vej:

I morgen udkommer Som pesten af Hanne-Vibeke Holst. Det er ikke en krimi, men en spændingsroman om en dødsensfarlig pandemisk influenza, der truer med at slå millioner af mennesker ihjel. Forfatteren har evnen til at skrive fiktion ud fra noget meget virkelighedsnært, så jeg håber ikke, hun har ret i det scenarie, hun beskriver i bogen.

Inden længe kan du atter komme på eventyr med professor Robert Langdon i et underholdende virvar af konspirationsteorier, historie, hemmelige symboler og action, der gør dig stakåndet. Oprindelse af Dan Brown udkommer 3. oktober.

Mørk muld er det syvende bind i Ann Cleeves Shetland-serie.

Tag endnu engang med til Shetlandsøerne i Ann Cleves syvende bind i Shetland-serien om vicepolitikommissær Jimmy Perez. Mørk muld udkommer 6. oktober. Cleeves krimiunivers er omdannet til BBC-serie, der også har været vist på dansk tv.

12. oktober udkommer Spanske Dolores Redondos spændingsroman Alt dette vil jeg give dig. Forfatteren er bl.a. kendt for sin Baztán-trilogi og er rost for sine litterære thrillers. Bogen er oversat af Kirsten A. Nielsen, som jeg tidligere har interviewet her på bloggen. Læs interviewet her

Måske hørte du bestsellerforfatter Tess Gerritsen på Krimimessen i Horsens i år? Det gjorde jeg, og hun er både morsom og skarp. 15. oktober udkommer Skindød, femte bind i serien om Rizzoli og Isles.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer på Krimimessen i Horsens i år, har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Foto: Ane Ahrenkiel Sand.

På oktobers sidste dag udkommer Lotte og Søren Hammers To små piger, hvor vi igen møder Konrad Simonsen. Jeg interviewede parret på Krimimessen i Horsens i år, og jeg glæder mig til gensyn med den pensionerede politimand, der alligevel bliver indhyllet i en sag om en ung pige, der er forsvundet.

Novemberbøger

Mon ikke der er mange, der har ventet på disse to bøger, der er blandt novembers mange udgivelser?

Michael Katz Krefelds Pagten – femte bind i Ravn-serien. Krefeld er virkelig på tasterne, for det er blevet til fem krimier om Ravn på godt fem år. Mon ikke vi kommer endnu tættere på, hvem der dræbte Ravns kæreste Eva?

Sidste år blev Michael Katz Krefeld kåret som danskernes yndlingsforfatter, da han modtog Martha Prisen. Pagten er den femte bog i serien om Ravn.

Sara Blædels Ilkas arv – anden del af Blædels planlagte trilogi om bedemandens datter Ilka. Som forfatteren selv er også Blædels nye hovedperson flyttet til USA, dog ikke New York, hvor forfatteren bor, men Racine. For en måneds tid siden skrev Sara Blædel på sin forfatterprofil på Facebook:

Det har saftsuseme været en sjov omgang. Sikke en tur Ilka og jeg har været igennem. På alle måder.

Mon ikke fans godt kan glæde sig?

Der er mange flere bøger på vej end dem, jeg har nævnt her, så hold øje med din lokale bogpusher.

Husk: Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om biografbilletter til ny politisk thriller med Fares Fares. Se mere her

PS: Synes du også, at Stanley Kubricks knap 40 år gamle film Ondskabens hotel (The Shining) baseret på Stephen Kings gyserroman er uhyggelig god? Lige nu kan du se 700 genstande fra Stanley Kubricks personlige og omfattende arkiv i Kunstforeningen Gl. Strand i København. Du kan bl.a. se den skrivemaskine, som karakteren Jack fra netop Ondskabens hotel skrev All work and no play makes Jack a dull boy igen og igen på. Du kan også se manuskripter med Kubricks noter, fotos, kostumer, scenografi og meget mere. Du kan se udstillingen frem til januar 2018.

PPS: Om jeg også læser bøger i andre genrer end krimi? Indimellem ja. Og en af dem, jeg ikke vil gå glip af, er Sissel-Jo Gazans roman Blækhat, som jeg allerede har hørt utrolig meget godt om. Bogen udkommer 6. oktober.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anne-Marie: Min krimifavorit er Karin Slaughter

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de holder meget af. Indlægget er det tredje i serien.

Anne-Marie Vendler er meget begejstret for Karin Slaughter. For to år siden fik hun sin yndlingskrimi signeret på Krimimessen i Horsens.

Anne-Marie Vendler, 45 år, socialrådgiver og medforfatter af Facebook-krimien Dødens fotograf fra 2009. Bor i Nr. Broby på Fyn, er gift og har to børn på 16 og 18 år. Elsker rockmusik, film og fester, men også de rolige stunder med familien. Er tit på farten og har altid gang i en bog. Læser så meget, at hendes mand for nogle år siden  købte en Kindle til hende – så blev der lidt mere plads i feriekufferten.  

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg læser næsten altid krimi. Startede allerede som barn med at læse De 5, Jan-bøgerne og Sherlock Holmes og Agatha Christie. Gys og gru er også en genre, jeg er vild med, har nok en ret makaber smag indimellem. Især Stephen King var et hit allerede da jeg var ung.

Det seneste jeg har læst, som ikke er en krimi, er Belgravia af Julian Fellowes, virkelig en god fortælling. Og som noget nyt har jeg læst lidt domestic noir. Kvinden i toget af Paula Hawkins er noget af det bedste, jeg har læst i den genre.

Jeg vil aldrig vende ryggen til krimigenren, bliver bare aldrig træt af den, og der er rigtig mange bøger, der stadig venter på at blive læst. Ulempen er, at jeg ofte gætter, hvem der er morderen, eller kan gennemskue plottet, inden bogen er halvvejs læst. Det er drønirriterende. Jeg er ikke så vild med, at et opklaringsarbejde fylder det meste af en krimi. Der må gerne være en personlig historie, som kan følges over flere bøger. Derfor har det også været nemt at vælge min favorit.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har mange, for jeg læser meget, men Karin Slaughter kommer jeg ikke udenom. Jeg har læst alle hendes bøger og er vild med hendes personer og den måde, de fremstilles på.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Hvis man ikke har læst Slaughters bøger, men har tænkt sig at gøre det, skal man nok ikke læse videre, for her kommer en spoiler:

I Hvid død slutter det sidste kapitel med, at en hovedperson bliver slået ihjel, efter at det hele egentlig skulle ende lykkeligt. Jeg var temmelig chokeret over, at Slaughter kunne finde på det. Men det har givet mening i forhold til de efterfølgende bøger, og resultatet er blevet godt.

Hvad er det, som han/hun kan?

– Slaughter har formået at samle to serier til en tredje, så det hele går op i en højere enhed krydret med masser af spænding. Serien er delt op i:

  • Seks bøger i Grant County-serien med Sara Linton og hendes mand Jeffrey Tolliver
  • To bøger i Atlanta-serien med Will Trenton
  • Seks bøger i Linton/Trent-serien, hvor Sara og Will mødes. Jeg håber, at der kommer mange flere

Bøgerne har gode miljøbeskrivelser, plottet er godt, de er spændende, mordene kan være makabre, og så har den amerikanske forfatter evnen til at skrive, så jeg aldrig bliver træt af Sara og Will. I det hele taget er der mange fantastiske personligheder i bøgerne, som går igen, og Slaughter kan beskrive så levende og overbevisende, at du ser dem for dig og føler for og med dem. Eller hader dem af et godt hjerte. Karin Slaughter skriver medrivende.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

Det var Mord for Øje (Blindsighted) fra 2001, hendes første krimi. Jeg tror, at det var krimiforfatter Inger Wolf, der i sin tid anbefalede mig at læse Karin Slaughter, og jeg var med det samme afhængig. Det er vigtigt at læse bøgerne i rækkefølge, synes jeg. Det er en del år siden, jeg læste den første bog, men kan huske, at jeg slugte den råt og gik i gang med flere af samme serie lige efter. Jeg var dengang glad for, at der var udkommet så mange bøger, så jeg ikke skulle vente. Som nu.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?

– Hvad er ikke fantastisk ved at hedde Slaughter til efternavn, og være så god til at slå ihjel (på papiret). Jeg spørger bare. Bøgerne har de samme gennemgående karakterer, og plottet i en Slaughter-krimi hænger altid sammen.

 Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor?

– Det er svært, men jeg vælger Forbryder (Criminal), som jeg var så heldig at få signeret på Krimimessen i Horsens for to år siden. Selv om det bare ligner en krusedulle, er den god nok. Her får vi meget af Wills historie og hans baggrund, og vi ser et andet billede af bl.a. hans skrappe chef.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Egentlig ikke. Jeg læser, når jeg er gået i seng, når jeg ligger på sofaen, inden jeg skal på arbejde, når familien ser noget i tv, jeg ikke selv vil se, i køkkenet over en kop kaffe, i bilen når jeg ikke selv kører, eller når jeg sidder i haven og nyder et glas vin. Jeg kan altid læse.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Jeg følger hende primært på Facebook, hvor hun deler rigtig mange sjove ting. Karin Slaughter har ugentlige kattevideoer, som er supersøde, når man, som jeg, elsker katte. Desuden laver hun livefeeds, hvor hun fortæller nyt om bøger, booktours m.v. Hun laver en del med Sara Blædel. Men det allerbedste ved at følge hende, er, at hun ikke tager sig selv særlig højtideligt. Forleden, da hun skulle læse en vigtig meddelelse op, skulle hun lige have sine læsebriller på – et par med næse og øjenbryn (skæg og blå briller). Det er humor.

Jeg tjekker jævnligt danske bogsider for at være sikker på, at jeg ikke går glip af en ny udgivelse fra hende. Og naturligvis her på Vild med Krimi, hvor der tit er gode bogtips.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

The Good Daughter er udkommet i USA i år. Det er den tredje uafhængige roman. De to første er Hævntørst og De Smukkeste. Jeg ved ikke, hvornår den udkommer på dansk. Men forhåbentlig snart.

 PS: Læs Karsten Bengtsson anbefale Sjöwall/ Wahlöö her og Ellen Marie Andreasen anbefale Jo Nesbø her

Krimiinspiration: I læser…

Mangler du lidt inspiration til din næste bog? Pluk fra listen af bøger, Vild Med Krimis følgere er i gang med lige nu. Foto: Sanne Berg

Inspiration: Lars Kepler, Karin Slaughter, Jens Henrik Jensen, Øbro og Tornbjerg og Michael Katz Krefeld er blandt de forfattere, I læser i øjeblikket.

I lørdags spurgte jeg på Vild Med Krimis Facebookside og på Instagram, hvad I læser i øjeblikket. Og hold da op. Det vrimlede med svar og læseinspiration.

Og I læser både krimier, der har en del år på bagen, og spritnye bøger som Kaninjægeren af Lars Kepler, der blev absolut topscorer. I læser kriminallitteratur, ja, det kan ikke undre, men der sneg sig også et par andre genrer ind. Og så læser I også hækleopskrifter og ungdomsbøger. Og så er flere af jer i gang med en hel serie, som I snupper i rap. Respekt herfra.

Til inspiration har jeg lavet en liste over det, I læser. Måske finder du en titel, der tiltaler dig, og som skal på den skal-læses-liste, som mange af jer har.

Kaninjægeren af Lars Kepler – den er der rigtig mange af jer, der læser

Den rette mand af Lee Child

Sjælekisten af Ann Rosman

Mørk treenighed af Karin Slaughter

Elektra af Jakob Melander

Intet af Jane Teller (Ungdomsbog)

Djævelen i hullet af Leif Davidsen

De frosne Flammer af Jens Henrik Jensen – den er der flere, der læser

Drømmenes kraft af Mirza Mølgaard

Hækleopskrifter

Pigen og vogteren af Øbro og Tornbjerg – den er der flere, der læser

Enken af Fiona Barton

Bornholmderdybet af Pernille Boelskov – den er der flere, der læser

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

De smukkeste af Karin Slaughter

Bryd tavsheden af Linda Castillo – den er der flere, der læser

Enhjørningen af Steffen Jacobsen

Akrash af Jesper Stein

Protokollen af Michael Katz Krefeld

Dybet af Michael Katz Krefeld – den er der flere, der læser

Tykkere end vand af Carin Gerhardsen

Vantro af Karin Slaughter

Bliv hos mig af Harlan Coben

Uglen dræber kun om natten af Samuel Bjørk

Røverne i Skuleskoven af Kerstin Ekman

Land i datid af Jesper Bugge Kold

Den hånd der skælver af Kjell Eriksson

De hængte hunde af Jens Henrik Jensen

Naboparret af Shari Lapena

Synderen af Tess Gerritsen

Der er noget som ikke stemmer af Martina Haag

Når isen brister af Camilla Grebe

Ar for livet af P.D. James

Ravnene af Vidar Sundstøls

De ubudne af Liz Jensen

Bag lukkede døre af B.A. Paris

Abehuset af Sara Gruen

Håkan Nesser

Dukkebarnet af Inger Gammelgaard

Hele serien om Konrad Simonsen af Lotte og Søren Hammer

Et stille liv af Hanya Yanagihara

De savnede af Thomas Rydahl

Forfatter Pia Reesen Brønnum er gennemlæser/gennemskriver sin næste roman

Troløs (Bjørnebanden, nr. 4) af Christian Dirksen 

Jagten på den forsvundne by af David Grann

Glasklokken af Sylvia Plath

Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh

Hele serien om Joona Linna af Lars Kepler

Askepot af Kristina Ohlsson

Sommerhus af Amalie Laulund Trudsø

 

 

 

 

Nyt fra Jakob Melander, Viveca Sten og Ninni Schulman

Disse tre bøger lander i handlen i dag. Foto: Rebekka Andreasen

Disse tre bøger af Viveca Sten, Ninni Schulman og Jakob Melander lander i handlen i dag. Foto: Rebekka Andreasen

Flere nye krimier er landet hos din fysiske eller online bogpusher i dag.

Der udkommer så mange krimier i øjeblikket, at det kan være svært at følge med. Måske du skal hamstre lidt godt læsestof til påskeferien? Alene i dag udkommer bl.a.:

  • Jakob Melanders fjerde krimi om efterforsker Lars Winkler: Det bedste til mig og mine venner
  • Ninni Schulmans fjerde fritstående thriller om bl.a. journalisten Magdalena Hansson: Vores egen lille hemmelighed
  • Viveca Stens syvende krimi om Nora Linde og Thomas Andreasson: I magtens skygge

Mon ikke den online bogklub Plusbog sælger mange krimier for tiden? Plusbog kommer på Krimimessen i Horsens, men du kan ikke finde interviewtider i Krimimessens program, så her kommer en lille servicemeddelelse, hvis du kommer forbi Horsens 12. og 13. marts 2016.

Lørdagsprogram:

  • 10.30 Jesper Stein
  • 11.15 Karin Slaughter
  • 12.00 A. J. Kazinski
  • 13.30 Erik Valeur

Søndagsprogram:

  • 10.00 Clare Mackintosh
  • 11.00 Michael Katz Krefeld
  • 12.00 Leif Davidsen
  • 12.30 Lars Kepler
  • 13.30 Thomas Enger
  • 14.30 Lars Kjædegaard

 

 

Udpluk af krimiguf januar og februar 2016

Kommende krimier: Der er masser at glæde sig til på krimifronten i 2016. Her er noget af det, jeg glæder mig til i årets første par måneder.

Domestic noir-bølgen skvulper mere og mere herhjemme, og vi gør i stigende grad som i USA og England, hvor læserne i flere år har læst krimier, der rykker uhyggen og det skræmmende helt ind i dagligstuen og væk fra de mere traditionelle krimimiljøer. Tænk på en bog som Kvinden i toget. Eller Kvinden der forsvandt, der især satte skub i denne undergenre inden for krimi- og spændingslitteraturen.

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med Ruth Rendell og Daphne du Maurier. Ikke dårligt! Den anden udkommer midt i januar.

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med bl.a. Ruth Rendell. Ikke dårligt! Den anden udkommer midt i januar.

13. januar udkommer Den anden af britiske Harriet Lane, der netop er en psykologisk spændingsroman i domestic noir-genren. Lige så forførende som den er isnende. Litterær fiktion og psykologisk thriller i ét, skrev The Guardian om bogen, som jeg glæder mig til at læse.

Der er også nyt fra norske Thomas Enger, som jeg synes vældig godt om. Jeg glæder mig til Banesår – sidste og femte bind i serien om journalisten Henning Juul. Jeg ser frem til at få afsluttet den overordnede historie, som forfatteren tog hul på i første bind. Jeg SKRIGER, hvis det er en åben slutning, der kan fortolkes på 100 måder – så er I advaret. 28. januar udkommer bogen.

Thomas Enger kommer i øvrigt til Krimimessen i Horsens 2016. Krimimessen har 15 års jubilæum i 2016, og det fejres lørdag den 12. og søndag den 13. marts. Jeg skal interviewe flere forfattere og selv på scenen. Mere om det senere. Du kan også møde Karin Slaughter, Lars Kepler, Gunnar Staalesen og mange flere. Programmet for Krimimessen 2016 offentliggøres 22. januar.

Jeg har fået lov til at smuglæse en krimithriller af Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger, der udkommer 28. januar. Fjernstyring er deres fælles debutroman, og jeg synes, det er en vellykket debut, der foregår i København nogle år ude i fremtiden og handler om bl.a. terror. På udgivelsesdagen er der anmeldelse på bloggen.

Det er Forlaget Klim, der lancerer norske Marit Reiersgård på dansk. Pigen uden hjerte hedder forfatterens krimi, der udkommer 15. februar. Vi kommer med til landsbyen Lier uden for Drammen, hvor sladder og ondskab trives i bedste velgående. Forlaget kalder det en moderne krimi med en gammel sjæl – interessant. Marit Reiersgård har været shortlistet til Rivertonprisen – Den gyldne Revolver – der er en norsk krimipris.

Stjålne liv hedder Helle Vincentzs politiske thriller, der udkommer 26. februar. Bogen er første bind i en ny serie med antropologen Sofie Munk. Jeg var en af dem, der i Helle Vincentz seneste Caroline Kayser-krimi var mere vild med en af bipersonerne, så jeg klapper i mine hænder over, at hun har kastet sig over et nyt univers. For skrive, det kan hun, og det er gods, saft og kraft i hendes bøger. Ifølge forlaget bag, People´s Press, giver bogen et både skræmmende og realistisk indblik i verdens boomende fertilitetsindustri, samtidig med at den trænger ind i de mørkeste kroge af dansk politik.

Og så er der også:

Ondskabens høst af Robert Galbraith (J.K. Rowling) Det er tredje bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike, der har mistet et ben i Afghanistan. Bogen udkommer 10. februar. Også Inger Wolf er klar med ny krimi, Brændte sjæle, der udkommer 10. januar. Hun er kendt for serien om politikommissær Daniel Trokic, dette er en helt ny serie, hvor vi bl.a. møder psykiater Christian Falk. Den glæder jeg mig meget til at læse.

Der er mange flere spændende titler på vej, som jeg gerne vil læse. Og en ordentlig stak bøger med flere måneder/år på bagen, som jeg ikke fik læst i 2015. Og de dér klassikere.

Rigtig god læselyst. Vi ses på bloggen i 2016. Godt nytår!

 

Vind krimi – og se et udpluk af efterårets krimier

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea VInd-krimi på højkant.

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea Vind-krimi på højkant. Se nederst på siden, hvordan du deltager i konkurrencen.

Nye krimier og konkurrence: Efteråret = et væld af spændende bogudgivelser. Her kommer et udpluk:

Nordiske krimier:

En af Sveriges helt store krimiforfattere, Håkan Nesser, har en bog på gaden i dag: Levende og døde i Winsford. Du kan i øvrigt møde forfatteren, der bl.a. er kendt for sin Gunnar Barbarotti-serie, til Aarhus Litteraturfestival om en uge. Læs mere her

Thomas Engers Våbenskjold udkommer 17. oktober. Det er fjerde bog i Henning Juul-serien.

Kristina Ohlssons Davidsstjerner udkommer den 21. oktober. Hun skriver godt. Rigtig godt.

Britiske krimier:

Mo Hayders Dukkebarn udkommer den 23. september. Dukkebarn er fjerde selvstændige bind i serien om politikommissær Jack Caffery. Læs også Ritualer, Hud og Væk. Hun skriver fantastisk.

Ann Cleeves: Blå luft udkommer den 31. oktober. Det er sjette roman i Ann Cleeves’ Shetland-serie.

Amerikanske krimier:

Karin Slaughter er også snart klar med ny krimi, hvor vi møder Kate Murphy – en uerfaren politikvinde, som prøver at finde sin helt egen plads i Atlantas politidistrikt. Hævntørst udkommer 25. september.

Chris Carters Ondskab udkommer 15. oktober. (Jeg ved godt, at forfatteren er født og opvokset i Brasilien, men han har en stor del af sit voksenliv boet i USA)

Lyndsay Faye: Tavshed er guld – historisk krimi, der er anden del af serien om politiet i New York i 1840’erne. Første del i serien er Gothams Guder.

Danske krimier:

Romanen er andet bind i Lyndsay Fayes anmelderroste serie om politiet i New York i 1840erne. Første bind Gothams guder udkom i foråret 2013. – See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krimi-spaending/tavshed-er-guld#sthash.cFvYUYiI.dpuf
Romanen er andet bind i Lyndsay Fayes anmelderroste serie om politiet i New York i 1840erne. Første bind Gothams guder udkom i foråret 2013. – See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krimi-spaending/tavshed-er-guld#sthash.cFvYUYiI.dpufDanske krimier:

I dag udkommer Inger Wolfs Det perfekte sted at dø. Endnu en politikommissær Trokic-krimi. Bogen bliver snart anmeldt her på bloggen. Læs min anmeldelse af Wolfs forrige krimi her

De mørke mænd af Jens Henrik Jensen udkommer 4. september. Det er en fortsættelse af De hængte hunde.

Michael Katz Krefeld kommende krimi hedder Savnet. Endnu en Ravn-krimi. Bogen udkommer 19. september.

I Det norske job af Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg møder vi igen profileringseksperten Katrine Wraa. Udkommer 15. oktober.

Der er også nyt på vej fra forfatterparret Bille & Bille, som du kan møde her

I ond tro hedder parrets tredje bog om videnskabsjournalisten Thea Vind, og to bloglæsere har nu mulighed for at vinde bogen, der udkommer 1. september. Hvad skal du gøre for at få fingre i et eksemplar? Skriv en kommentar under indlægget her, hvor du skriver navnet på en krimi, du kan anbefale. Bemærk at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til den kan ses på bloggen. Jeg trækker to vindere søndag den 31. august klokken 20. Du skal selv holde øje med, om du vinder.

God læselyst.

 

 

 

 

Julekalendere med krimi-drys

Mens manden spiser kvalitetslakrids hver dag i december, og mens ungerne kaster sig over deres mange julekalendere, så vil jeg nyde kriminovelle på sms og podcast om retsmedicinsk arbejde.

Mens manden spiser kvalitetslakrids hver dag i december, og mens ungerne kaster sig over deres mange julekalendere, så vil jeg nyde kriminovelle på sms og podcast om retsmedicinsk arbejde.

Gratis julekalendere for dig, der er Vild Med Krimi. Er du til kriminovelle på sms eller podcast om retsmedicinske sager? Eller begge dele?

  • 24 Mord er Radio24syvs podcast-julekalender for voksne. I serien skiftes professor i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen og forfatter Kristian Ditlev Jensen til at læse historier, der alle er skrevet af retsmedicinere – baseret på deres egne virkelige, retsmedicinske sager. Ifølge radioen tager samtalerne afsæt i Jørgen Lange Thomsens bog, der hedder: Mord i virkeligheden – 24 retsmedicinske sager. Læs mere her
  • Fanget er en julekalenderhistorie til voksne skrevet af krimiforfatter Jacob Weinreich. Det er en såkaldt SMS-julekalender, hvor du hver dag fra 1. december og frem til juleaften modtager historien via smser på din mobiltelefon. Læs mere her

En gratis december-godbid, der dog ikke er en julekalender:

  • Den sidste gode mand af A.J. Kazinski kan du gratis downloade fra 2. – 8. december + 20. – 31. december via P4. Læs mere her 

Du kan også læse eller få genopfrisket de fire sprøde interviews, som var Vild Med Krimis adventskalender sidste år:

  • 1. søndag i advent svarer forfatter Mads Peder Nordbo, der strøg direkte ind på bestsellerlisterne med sin spændingsroman Odins labyrint, på spørgsmål.  Læs bl.a. hvilken fiktiv svensk krimi-hovedperson, som forfatteren gerne vil møde. Læs interviewet her
  • 2. søndag i advent fortæller krimiforfatter Inger Wolf bl.a. om, hvorfor hun er fascineret af krimigenren. Læs interviewet her
  • 3. søndag i advent kan du møde Kim Toft Hansen, der er studieadjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Som teenager startede han en krimiklub sammen med et par venner, og i dag er han krimiforsker. Læs interviewet her
  • 4. søndag i advent kan du læse om Snæbjörn Arngrímsson. Han står bag forlaget Hr. Ferdinand, der bl.a. udgiver Karin Slaughter og Dan Brown. Læs interviewet her

PS: Kender du til andre litterære julekalendere, så skriv gerne en kommentar her på bloggen eller smid en kommentar på bloggens facebookside, som du finder lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her