p4

Gratis lydbog på P4 – Slagteren i Liseleje

Læseren præsenteres for en række menneskeskæbner – fra den apatiske dranker og den fortabte kunsthistoriker til den stærke slagtersøn og den ambitiøse sagførerfrue.

Læseren præsenteres for en række menneskeskæbner – fra den apatiske dranker og den fortabte kunsthistoriker til den stærke slagtersøn og den ambitiøse sagførerfrue.

Gratis lydbog: Indtil den 6. juli kan du gratis downloade Slagteren i Liseleje som lydbog.

Den er skrevet af Ane Riel, og på Krimimessen i Horsens tidligere på året vandt forfatteren prisen for bedste krimidebut i 2013.

Det er Ane Riels debut som romanforfatter efter at have skrevet en række undervisningsbøger. Og hun anede faktisk ikke, at hun havde skrevet en krimi, før hun fik at vide, at hun havde vundet prisen for bedste krimidebut. Hør Ane Riel i samtale med Monica Krog-Meyer lige her  – du skal ned midt på siden for at finde interviewet.

Lydbogen finder du her

PS: Virker linket ikke, er det sikkert fordi, at datoen er overskredet. Bemærk 6. juli 2014 er sidste dag for download.

En bid af Sissel-Jo Gazan, Sara Blædel og A.J. Kazinski

På fredag udkommer Dødesporet af Sara Blædel, og du kan allerede nu læse de første mange sider.

På fredag udkommer Dødesporet af Sara Blædel, og du kan allerede nu læse de første mange sider.

Interesserer du dig for bøger, kommer det nok ikke bag på dig, at Danmarks største bogmesse åbner fredag i Bella Center. Mens vi venter på, at bogfesten åbner, så har jeg fundet et par godbidder til jer. Nyd dem. De er ganske gratis:

  • DR2-interview med krimiforfatter Sissel-Jo Gazan og den forsker, der gav forfatteren ideen til Svalens graf. Du kan se programmet Tid til bøger med Gazan lige her
  • Indtil den 10. november kan du gratis downloade tre lydbøger via DR’s P4 bl.a. krimien Den sidste gode mand af A.J. Kazinski (Forfatterparret bag pseudonymet er i øvrig aktuel med den forrygende krimi En hellig alliance) Du finder lydbøgerne lige her
  • Dødesporet af Sara Blædel udkommer på fredag. Der er mange, der har ventet på igen at læse om Louise Rick – chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi. Personligt synes jeg, at forfatteren bliver bedre og bedre. Du kan læse et uddrag af Dødesporet lige her

PS: Forleden hørte jeg krimiforfatter Inger Wolf fortælle om sit forfatterskab på Højbjerg Bibliotek syd for Aarhus. Hun skriver i øjeblikket på sin syvende bog om Daniel Trokic. Denne gang foregår dele af handlingen i Japan. Forfatteren sagde bl.a.:

Mange af mine læsere læser rigtig mange krimier, og de er efterhånden blevet gode til at gennemskue, hvem morderen er. Derfor har jeg konstant en kamp mod læserne, når jeg skriver. Jeg prøver selvfølgelig at kamuflere, hvem morderen er. Men det er også vigtigt for mig, at der er andet end plottet, der er interessant. Derfor gør jeg meget ud af bl.a. miljøbeskrivelser.

Jeg glæder mig til at læse gode miljøbeskrivelser fra Japan, når Inger Wolfs krimi udkommer engang til næste forår.

 

 

 

 

Har du vundet en sommerkrimi?

Dette galleri indeholder 1 billede.

Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om at vinde Èn gang morder af Eva Maria Fredensborg.

Det er spændende for mig at læse, hvad I hver især sætter pris på at læse af nordisk krimilitteratur. Jo Nesbø er på listen. Det samme er bl.a. Karin Fossum og Carin Gerhardsen,  som er vild med en dansk tv-krimi. Læs hvilken i mit interview med hende lige her

Der er en enkel, der ikke har læst nordiske krimier, men som anbefaler krimier af den schweizisk forfatter Friedrich Dürrenmatt. Forfatterens tre berømte kriminalromaner, Dommeren og hans bøddel, Mistanken og Løftet, som han skrev i 50érne udkom i en samlet udgave tidligere i år. Se her

Endnu engang har dette site hjulpet mig med at udvælge de to, der har vundet En gang morder. Det blev to gang Nielsen, der var de heldige: Holger Nielsen og Lene Haslam Nielsen. Send mig jeres adresser på: mail@rebekkaand.dk så sender forfatteren, der har sponsoreret bøgerne, en krimi hjem til jer.

Som et lille plaster på såret til jer, der ikke vandt.

Hvis du endnu ikke har læst Anna Grues Et spørgsmål om penge, så kan du indtil søndag downloade krimien gratis som lydbog på P4’s site lige her Og så lover jeg, at der kommer flere konkurrencer inden længe.

Måske får du ferie i dag? Måske har du allerede ferie? Uanset hvad så håber jeg, at du har tid til at læse en enkelt krimi eller ti. Står det til en af bloggens læsere, Harriet Slot, så bør du læse Elizabeth Georges Dette dødens legeme. Det er endnu en bog med Thomas Lynley og Barbara Havers. Bogens begynder med tre teenagedrenges brutale mord på en to årig dreng. Vi følger drengenes retssager, hvor de gensidigt beskylder hinanden for mordet. Ti år senere findes en ung kvinde kvalt på en øde kirkegård i London, og Lynley og Havers sættes på sagen.

Harriet skriver bl.a.:

Bogen er ikke til at lægge fra sig og har et usædvanligt godt plot

Anbefalingen er hermed givet videre. Rigtig god sommer. Jeg vil stadig blogge sommeren over, men der bliver nok lidt længere mellem blogindlæggene.

Rebekka

 

Anna Grue-krimi som gratis lydbog

DR's P4 har ofte lydbøger, du kan downloade gratis. I denne uge er det Et spørgsmål om penge af Anna Grue.

DR’s P4 har ofte lydbøger, du kan downloade gratis. I denne uge er det Et spørgsmål om penge af Anna Grue.

Indtil søndag den 7. juli kan du gratis hente Anna Grues Et spørgsmål om penge som lydbog på P4’s site.

Et spørgsmål om penge er bind fem i Dan Sommerdahl-serien. Det er en underholdende, velskrevet krimi med gode dialoger, humor og en spændingskurve, der bare stiger og stiger. Det er altid en fornøjelse at følge den skaldede detektiv.

Du kan hente bogen lige her

PS: Virker linket ikke, er det fordi, du ikke længere kan hente lydbogen. Men hold øje med sitet – du kan jævnligt downloade lydbøger gratis. Ellers kan jeg anbefale Netlydbog.dk, hvor du kan logge ind med din bibliotekskode og låne lydbøger gratis.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her