Har du vundet en sommerkrimi?


Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om at vinde Èn gang morder af Eva Maria Fredensborg.

Forlægger, oversætter og forfatter Eva Maria Fredensborg fik ideen til En gang morder i bilen på vej hjem fra Sverige, hvor bogen foregår.

Det er spændende for mig at læse, hvad I hver især sætter pris på at læse af nordisk krimilitteratur. Jo Nesbø er på listen. Det samme er bl.a. Karin Fossum og Carin Gerhardsen,  som er vild med en dansk tv-krimi. Læs hvilken i mit interview med hende lige her

Der er en enkel, der ikke har læst nordiske krimier, men som anbefaler krimier af den schweizisk forfatter Friedrich Dürrenmatt. Forfatterens tre berømte kriminalromaner, Dommeren og hans bøddel, Mistanken og Løftet, som han skrev i 50érne udkom i en samlet udgave tidligere i år.

Endnu engang har dette site hjulpet mig med at udvælge de to, der har vundet En gang morder. Det blev to gang Nielsen, der var de heldige: Holger Nielsen og Lene Haslam Nielsen. Send mig jeres adresser på: mail@rebekkaand.dk så sender forfatteren, der har sponsoreret bøgerne, en krimi hjem til jer.

Som et lille plaster på såret til jer, der ikke vandt.

Hvis du endnu ikke har læst Anna Grues Et spørgsmål om penge, så kan du indtil søndag downloade krimien gratis som lydbog på P4’s site lige her Og så lover jeg, at der kommer flere konkurrencer inden længe.

Måske får du ferie i dag? Måske har du allerede ferie? Uanset hvad så håber jeg, at du har tid til at læse en enkelt krimi eller ti. Står det til en af bloggens læsere, Harriet Slot, så bør du læse Elizabeth Georges Dette dødens legeme. Det er endnu en bog med Thomas Lynley og Barbara Havers. Bogens begynder med tre teenagedrenges brutale mord på en to årig dreng. Vi følger drengenes retssager, hvor de gensidigt beskylder hinanden for mordet. Ti år senere findes en ung kvinde kvalt på en øde kirkegård i London, og Lynley og Havers sættes på sagen. Harriet skriver blandt andet:

Bogen er ikke til at lægge fra sig og har et usædvanligt godt plot

Anbefalingen er hermed givet videre. Rigtig god sommer. Jeg vil stadig blogge sommeren over, men der bliver nok lidt længere mellem blogindlæggene.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.