priser

Det Danske Kriminalakademis priser 2018

Krimipriser: Hvert år uddeler Det Danske Kriminalakademi en række priser på Krimimessen i Horsens. Stærke krimikvinder dominerer i år. Elsebeth Egholm vinder med bogen Jeg finder dig altid Harald Mogensen prisen for bedste danske krimi/spændingsroman.

Og det er en rigtig god krimi, udgivet af Politikens Forlag. Da jeg i sommer anmeldte Elsebeth Egholms Jeg finder dig altid, skrev jeg bl.a.:

Det er ikke kun et stærk forsidecover, men også en stærk krimi. Og Elsebeth Egholm modtager Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi/spændingsroman på Krimimessen i Horsens den 17. marts.

Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod.

Der er visse Egholm-kendetegn, der ikke fornægter sig: Der optræder en del hunde i historien (dog en kat hjemme hos hovedpersonen, men det passer også perfekt til figuren), og igen sætter Egholm fokus på et kompliceret mor/datter-forhold.

Det er en krimi om bl.a. moral og etik. En gennemført krimi med et skarpt sprog og med masser af tempo, flow og fart. På mange måder en klassisk krimi, men med nye Egholm-ingredienser. Det smager bestemt af mere.

På Krimimessen i Horsens lørdag den 17. marts kl. 13.00 i Snedkeriet modtager Elsebeth Egholm sin fine pris.

Bedste udenlandske krimi/spændingsroman (Palle Rosenkrantz prisen) går til amerikanske Michelle Richmond for Til døden os skiller, der er udkommet på Klim

Årets debutantdiplom går til Anne Mette Hancock for Ligblomsten, Lindhardt & Ringhof.

Anton Koch-Nielsen Diplomet, som jeg selv modtog sidste år, går i år til Nabolandskanalerne  – en fælles betegnelse for vores nabolandes største tv-kanaler: SVT1, SVT2, NRK1, NRK3, ZDF, ARD, TV2 Norge og TV4 Sverige. De viser ofte gode krimier – med danske undertekster.

Tage la Cour diplomet går til Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmann for Bullshit – fortællingen om en familie.

Juryen består af: Mette Bentholm, Vibeke Johansen, Bo Tao Michaëlis, Bo Bjørnvig, Jannik Lunn og Henrik Palle.

Du kan læse mere om Det Danske Kriminalakademi, som jeg er stolt af at være medlem af, lige her

PS: Programmet til Krimimessen 2018 offentliggøres den 31. januar.

Krimipriser i fængslet

Den 21. og 22. marts er der Krimimesse i Fængslet i Horsens.

Den 21. og 22. marts er der Krimimesse i Fængslet i Horsens. Det færdige program er klar inden længe. Og allerede nu har Thomas Rydahl, Håkan Nesser og Hans Davidsen-Nielsen sat kryds i kalenderen den weekend.

Krimipriser: Håkan Nesser, Thomas Rydahl og Hans Davidsen-Nielsen modtager priser og diplom på Krimimessen i Horsens.

150.000 er da også en sjat penge. Men da den spanske forfatter Javier Marias i 2012 modtog sit lands største og fineste litterære udmærkelse Premio Nacional de Narrativa, nøjedes han med æren. Og sendte de 20.000 euro, der fulgte med prisen, videre til bibliotekerne i Spanien med den begrundelse, at de var hårdt ramt af besparelser og havde mere brug for pengene end han.

Når der 21. og 22. marts er Krimimesse i Fængslet i Horsens, uddeler Det Danske Kriminalakademi også priser. Det er langt mere beskedne beløb, der følger med de danske priser, men mon ikke forfatterne er meget stolte og glade for priserne alligevel?

Det er i hvert fald en kæmpe anerkendelse af deres arbejde.

Palle Rosenkrantz Prisen (bedste krimi/spænding i 2014) går til svenske Håkan Nesser for bogen Levende og døde i Winsford. Det er forlaget Modtryk, der har udgivet bogen på dansk. Sidste år vandt Philip Kerr prisen for En mand uden åndedræt.

Prisen for bedste danske krimi/spændingsbog, Harald Mogensen Prisen, går til Thomas Rydahl for Eremitten (Forlaget Bindslev) I 2014 modtog Simon Pasternak den pris for bogen Dødszoner.

Desuden overrækkes flere diplomer på Krimimessen i Horsens bl.a. debutantdiplom til Hans Davidsen-Nielsen for Hypokonderens død. Og forlaget Rosenkilde og Bahnhof får diplom for deres genudgivelser af krimiklassikere f.eks. serien om Sherlock Holmes. Priserne overrækkes lørdag den 21. marts kl 13.00 på krimimessen 2015.

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her