Wallander og Salander bliver hyldet i London

Fans af såkaldt Nordic Noir mødes snart i London og fejrer den skandinaviske krimi.

Fans af såkaldt Nordic Noir mødes snart i London og fejrer den skandinaviske krimi.

Den 15. og 16. juni bliver den skandinaviske krimi fejret med festivalen Nordicana i London, hvor briterne kan nyde foredrag, interviews, debatter, bøger og tv- og filmforevisninger – alt sammen med udgangspunkt i såkaldt Nordic Noir, som mange britere er blevet vilde med.

Da jeg for en stund boede i Sydengland i begyndelsen af 90’erne, anede de fleste lokale ikke, hvor Danmark lå. Et eller andet sted i Østeuropa var ofte et bud. Men det var også før briterne fik øjnene op for den skandinaviske krimi godt hjulpet på vej af Stieg Larssons trilogi. Og det var før en vis Sarah Lund fik millioner af mennesker til at følge med i The Killing på BBC.

Nordicana hedder festivalen, der hylder skandinaviske krimier både i bogform, som tv-serier og som film. Den er den første af sin slags i England. Fra Danmark deltager bl.a. skuespilleren Marie Askehave, der spillede spindoktoren Rie Skovgaard i Forbrydelsen I.

Forbrydelsen – eller The Killing, som den hedder på engelsk – er en tv-serie, jeg ville ønske, at jeg havde til gode. Se Nordic Noir TV’s trailer for Forbrydelsen III lige her Goodbye Sarah Lund siger jeg bare. Læs mere om Nordicana lige her

Husk at du stadig kan deltage i konkurrencen om at vinde 3 x krimitrilogi lige her

 

 

 

2 kommentarer til Wallander og Salander bliver hyldet i London

  • Anette G. Andersen skriver:

    Hej Rebekka,

    Ja – det lyder måske utroligt nu hvor der er så meget fokus på Skandinavien; men absolut sandt. Jeg har nemlig selv boet i Storbritainnien siden beg. af 1990’erne, og husker stadig da som en gnist i mørket ’Smillas fornemmelse for sne’ udkom på engelsk og bl.a. blev rost til skyerne af Val McDermid til en forfatter aften på vores lokale bibliotek. Men lyset slukkedes hurtigt igen…indtil Mankell mange år senere. Jeg kan iøvrigt tilføje at jeg er med i en læsekreds ved navn Monday Night Murder, og vi har læst flere skandinaviske krimier. De er meget populære – også heroppe. Lidt bagvendt for mig at læse nogle af dem på engelsk – for selvom jeg har en del på dansk, er det jo så langt fra alt.

    Sommerhilsen fra Anette i det høje nord 🙂

  • Rebekka Andreasen skriver:

    Hej Anette
    Dejligt at have bloglæsere i Storbritannien også 😉 Og sikke et fantastisk navn til jeres læsekreds. Ja, Val McDermid er vist glad for skandinaviske krimier. Jeg fandt denne udsendelse forleden : http://m.youtube.com/#/watch?v=RiwObVhyoc8 – der medvirker hun også og fortæller om genren.

    Hvis du læser e-bøger kan du heldigvis få de fleste nye danske krimier elektronisk, hvis du foretrækker originalsproget.

    Tips til gode engelske krimier er iøvrigt altid meget velkomne.

    Vh fra Rebekka

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her