Her får du fjerde og sidste del af Lotte og Søren Hammers krimieventyr Tovelils ring. Sandfigurer: Helena Bangert og Marielle Hessels.

4. søndag i advent: Vild Med Krimis adventskalender er en novelle af Lotte og Søren Hammer. Et krimieventyr inspireret af Ebbe Kløvedal Reich, hvis trilogi over danmarkshistorien kan anbefales til alle, der har lyst til en god læseoplevelse.

Af Lotte og Søren Hammer

Skovtrold måtte gå sin vej sørgmodigt for sig selv, mens lange vinternætter i fælles varme og et mylder af sunde små troldebørn fortættede sig til en uopnåelig fantasi. Det var slet ikke godt. Hjemme, tæt på sin egen ensomme hule, fandt han et ungt egetræ ved hvis rod, han gravede et dybt hul, og der smed han Tovelils ring ned, dækkede den med jord og stam­pede efter til den var væk. Borte og begravet, den forbandede ring.

Så brugte han et år på at glemme, hvor han havde gemt den, og yderligere et år på at glemme, at han havde glemt det, og derefter vidste han ingenting, men han blev aldrig mere sit gamle lykkelige jeg. Siden gled kong Valdemar og dronning Sofie ind i historien, mens de selv blev til støv, og en regnfuld morgen langt senere, kom gamle Skovtrold ikke mere ud fra sin hule. Og endnu senere igen ændrede også skoven sig, den kom under kom­munen, og blev plejet, fik bunden ryddet og tykningen tyndet, så den blev naturlig at færdes i. Men ringen lå der endnu, dybt i sit hul, stadig gemt, nu under en affældig og rådden egestub.

Men ingenting er skjult for evigt, dertil er tiden for lang og skæbnen for tålmodig. En skønne dag kommer en ung mand med ravnesans forbi, og han opdager ringen, det ligger i hans natur. Og kan han modstå fristelsen til at give sit fund til sin kæreste og i stedet drage mod Kim­­mer Hegn ved Roskilde, til tangen, som skærer sig ud i vigen, hvor man stadig, når vinden er i det onde hjørne, kan høre kong Valdemars brøl blande sig med dronning Sofies latter, og der finde det gamle gærde, der bugter sig langs skovens syd­side for at ende i en lille stensætning, og lægger han her Tovelils ring under den nederste sten, den hvis ene side endnu, når man kigger godt efter, er en smule sortsveden fra dengang for længe siden, den sad i en badstuevæg.

Ja, da – og kun da – vil han få et langt og lykke­ligt liv.