Interview med Sara Blædel 2


Sara Blædels bøger er under udgivelse i 38 lande. Vidste du, at hun bl.a. også har skrevet en bog om dronning Anne-Marie? Foto: Les Kaner

I september var hun Guest of honour på Bouchercon, der er en stor krimikonference i Florida. Oprah har anbefalet en af hendes bøger. Og så er hun i øjeblikket på førstepladsen på den samlede bestsellerliste med Den tredje søster, der er sidste del af serien om bedemandens datter Ilka. Alene i Danmark har hun solgt i mere end to en halv millioner eksemplarer bøger, og hun bliver stadig rørt og beæret, når hun møder læsere rundt omkring i landet. Mød Sara Blædel.

– Lad være med at sammenligne dig med andre. Det er så let at se på, hvad andre opnår, og man kan være enormt tilbøjelig til at sammenligne sig med, hvad andre har. Men når man slipper det, så vokser det man selv har og kan. Det er en stor lettelse.

Sådan lyder det råd, som Sara Blædel ville give sit yngre jeg – krimidebutanten Sara Blædel, der debuterede i 2004 med Grønt støv, den første bog i serien om kriminalassistent Louise Rick. Måske et meget godt råd, for det er i hvert fald gået ret godt for Sara Blædel, der også har en karriere som forlægger bag sig.

Sara Blædel har været en del af den danske krimi- og spændingsgenre siden dengang antallet af danske krimiforfattere groft sagt kunne tælles på en hånd. Med stor begejstring slugte jeg hendes bøger om Louise Rick, og jeg synes, hun gik fra at skrive godt til at skrive fremragende. Og selvom jeg – modsat mange andre – ikke har læst serien om bedemandens datter Ilka med samme begejstring, så har jeg altid været fascineret af Sara Blædel og det, hun kan. For hun kan virkelig noget.

Hvordan så krimilandskabet ud herhjemme, da du udgav din første krimi på Forlaget Sara B?

– Jeg startede mit krimiforlag i 1993. Det var inden, der kom en krimibølge herhjemme. Der var Sjöwall & Wahlöö og en række andre gedigne svenske krimiforfattere, men herhjemme var krimier ikke kæmpe store på det tidspunkt. Men jeg er flasket op med krimier, og er simpelthen gedigen krimifan selv. Så da der bød sig en mulighed, kastede jeg mig ud i det – fuldstændig drevet af min egen krimikærlighed. Jeg udgav blandt andre Kirsten Holst, som jo var datidens krimidronning. Hun brændte virkelig for det, hun skrev.

Du er en af de forfattere, der har haft kolossal betydning for udviklingen af krimigenren i Danmark. Hvordan har du oplevet genrens udviklingen siden 2004, hvor du debuterede som krimiforfatter, og frem til i dag?

– Jeg kom jo lige i hælene af Elsebeth Egholm og Gretelise Holm, og i starten var vi ikke ret mange krimiforfattere. Og der var ingen decideret krimibølge. Den enorme popularitet, som krimigenren siden fik, og hvor der pludselig kom virkelig mange krimiforfattere, er også faldet lidt ned igen i dag. Så jeg føler egentlig, at jeg har været med i nogle bølger.

Jeg oplever dig som ekstrem generøs med ros og kollegial opbakning. Også overfor debutanter og mindre kendte forfattere. Tænker du over, at du har en stemme?

– Ja, det gør jeg da. Men jeg anbefaler altid udelukkende noget, jeg godt kan lide. Hvis jeg får øje på noget godt, så tænker jeg da på, at det sikkert også vil fange mine egne læsere. Jeg er klar over, at det kan være en hjælp for en ung forfatter, men helt basalt handler det om min egen krimikærlighed. At jeg ikke kan lade være med at dele min begejstring.

Hvad er det du godt kan lide ved krimigenren og dens mange undergenrer?  Og kan en krimi mere og andet end at underholde?

– En krimi, og det gælder især de skandinaviske, kan tit være et talerør – ofte afspejler de tendenser i tiden og kan ramme samfundsdebatten. Tænk bare på Sjöwall & Wahlöö.

Lisa Marklund sagde på et tidspunkt, at hun egentlig ikke var så vild med krimier, men at hun havde noget på hjerte og at hun vidste, at krimier ville blive læst. Så krimien kan virkelig sætte lys på nogle emner, og få det kommunikeret rigtig godt ud.

For mig personligt synes jeg, at krimier kan virkelig meget. Jeg er f.eks. altid glad for Lee Child – det er solide, gedigne bøger uden politiske budskaber. Men der er også krimier, jeg ikke tænder på – blandt andre dem om kold krig og terror. Det er ikke lige min smag. Men det er også det, der er vidunderligt ved krimierne: Det er let at finde noget, der matcher ens smag.

Hvis du skal slå ned på et par begivenheder (priser, oplevelser, læserreaktioner eller lignende) i din forfatterkarriere, der har gjort ekstra indtryk på dig, hvad vil du så fremhæve?

– De fire gange jeg er blevet valgt som læsernes yndlingsforfatter. Det har været kæmpe stort hver eneste gang, fordi det er læsernes beslutning. At vinde De gyldne laurbær var jo også helt overvældende og vildt. Og da jeg tidligere i år var Guest of honour på Bouchercon, måtte jeg også lige knibe mig selv i armen. Men helt grundlæggende bliver jeg altid enormt rørt over læserreaktionerne. Og når jeg kan mærke, at mine bøger har betydet noget helt særligt for ét menneske, så er det lige så vigtigt for mig som et stort hædersbevis.

Hvad betyder det for en så erfaren forfatter som dig at troppe op i Herning for nylig og så blive mødt af 500 forventningsfulde gæster, der er mødt op for at høre dig fortælle?

– Det var ret overvældende. Og det fantastiske var, at der var en af deltagerne, som kunne fortælle en historie fra hans eget liv, der på så mange måder mindede om Ilkas. Det var altså ret syret og utroligt – virkeligheden matcher jo nogle gange fiktionen. Men altså, det store fremmøde var fantastisk, og det er det jo hver eneste gang, at jeg oplever den store interesse.

Flere af Sara Blædels bøger står i min bogreol. Mon ikke en eller flere står i din? Foto: Rebekka Andreasen

Så snart du har sat sidste punktum i en roman, skriger dine trofaste og store læserskare på en ny bog. Hvordan håndterer du forventningspresset?

– At mine læsere er ivrige efter at få mere, er jo forrygende, men jeg føler det ikke som et pres. Det største forventningspres kommer faktisk fra mig selv. Heldigvis skriver jeg for mig egen skyld, og når en ny idé melder sig, så har jeg mest bare lyst til at dykke ned i den. Så tænker jeg ikke andres forventninger. Men jeg strammer mig selvfølgelig altid an og gør mit bedste, fordi jeg ved, at der sidder nogle trofaste læsere klar. Så jeg gør mig umage hver eneste gang, og det er jo drivkraften.

Hvilken del af skriveprocessen holder du allermest af?

– Der er flere faser i processen, og jeg holder egentlig af dem alle sammen på hver deres måde. Der er den fase, hvor ideerne bobler og jeg samtidig tænker ”Gud, bliver det nogensinde til en bog?” Det er enormt skægt. Og så kommer den næste fase, hvor bogen skal bygges op, og jeg tænker ”lykkes det nu? Kan det hænge sammen?”. Og når alt forarbejdet er på plads, er det jo bare vildt sjovt at skrive. Og så er der jo hele processen omkring udgivelsen, hvor jeg skal møde læserne, og hvor min bog er ude i verden. Faserne er så forskellige og jeg elsker dem alle sammen.

Sæt gerne nogle ord på den måde, du er blevet modtaget på i USA blandt dine udenlandske kolleger (og folk som Oprah!)

– Jeg oplever det amerikanske krimiforfattermiljø som meget generøst og imødekommende. Jeg er blevet taget virkelig godt imod og inviteret ind i varmen. Dem, der var mine egne idoler, Michael Connelly, Lee Child og Karin Slaughter, er blevet mine venner og nogle mennesker, som jeg sætter kæmpestor pris på.

I det amerikanske krimiforfattermiljø bliver man ligesom taget med i en flok af ligesindede. Det er en kammerat-klub, og der er ikke nogen konkurrence, og folk er ikke forudindtagede.

Lige i forhold til det med Oprah – det var jo bare for vildt, for det er virkelig et nåleøje, at de opdager bogen. Og den massive eksponering, som det er, betyder at endnu flere får øjnene op for mine bøger, og det gør mig selvfølgelig glad.

Der har været flere store omvæltninger i dit liv. Hvor kommer den dér: Det-skal-sgu-nok-gå-mentalitet fra?

– Det går langt tilbage. Jeg har været igennem forskellige sygdomsforløb og har på en eller anden måde bevaret en tro på, at man kommer igennem de hårde perioder. Det betyder også, at jeg er holdt op med at tage ting for givet. Hvis man nok gange har oplevet, at ting kan stoppe, så bliver man lidt en korkprop, der popper op igen. Men grundlæggende er det en tilgang, jeg har med hjemmefra. Man giver ikke bare op.

Dine bøger er under udgivelse i 38 lande. Er du god til at fejre dine succeser?

– Ja, det synes jeg, at jeg er. Men for mig fylder processen med bøgerne mere end succeserne. Jeg holder snuden i sporet, og det gælder faktisk for mange forfattere, jeg kender – de er også enormt strikse med at skrive bøgerne frem for at fejre sig selv. Og det er jo fordi, at det er kærligheden til historien, der driver værket.

Har din måde at arbejde med dine bøger på udviklet sig igennem årerne?

– Ja, absolut. Jeg har nu i de seneste seks bøger lagt plotkort, inden jeg begynder at skrive. Jo mere forberedt, jeg er, jo mere kan fantasien få lov til at tage over. Den form for plotting er først kommet senere i mit arbejdsliv, det var ikke noget, jeg gjorde i starten. Og det har vist sig at være en virkelig god proces for mig.

Hvad nu? Har du flere bøger i dig?

– Ja, det har jeg absolut! Der er en idé til en ny Louise Rick bog, der er begyndt at spire, og jeg glæder mig så meget til at finde ud af, hvad den kan. Så nu skal jeg til at kigge på det. Men ting tager tid, jeg skal gøre mig umage – og så skal jeg bare nyde processen.

 

 

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Interview med Sara Blædel

  • Tove Hornbek

    Endnu et fint interview fra din hånd, Rebekka. Sarah Blædel skriver godt , jeg var begejstret for serien om Louise Rick, men Ilka fangede mig desværre ikke, jeg gav op efter første bog. Det var for tæt på, at jeg mistede min datter, så bedemansmiljøet var ikke lige noget for mig.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Tak for din kommentar Tove. At miste et barn må være fuldstændig forfærdeligt. Er man i sorg er der naturligt nok ikke meget overskud til fx at læse. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Tak fordi du læser med her. Og vi må krydse fingre for, at Blædel fortsætter Rick-serien. Den er jeg også mere til.
      Bedste hilsner Rebekka