Anmeldelse: Buret af Lilja Sigurdardóttir 2


Med Buret sætter islandske Lilja Sigurdardóttir et fremragende punktum for Reykjavik Noir-trilogien og fortæller en på samme tid universel og meget islandsk historie om menneskeskæbner efter den islandske økonomi kollapsede i 2008. Udkommer i dag på People’sPress.

Islandsk spændingsroman, der udkommer i dag. Og den er værd at læse. Foto: PR.

I flere af de islandske krimier, jeg gennem årerne har læst, spiller naturen en stor rolle. De høje skarpe fjelde og dybt indskårne fjorde, vulkanerne, gletsjerne, de øde vidder og sletter af sand og lava, isbjergene, indsøer, enorme vandfald, gold jord, det brusende hav. Kulden. Stormen.

Men i Lilja Sigurdardóttirs Buret, er det ikke naturen, der er i centrum, men den menneskelige natur. Og man behøver ikke være i fængsel, som flere af bogens hovedpersoner er, for at føle, at man er i et bur. Man kan også føle sig låst i sit liv, spærret inde og have svært ved at slippe sin livsbane, når man er uden for fængslets mure, ude i det virkelig liv.

Og det har den håndfuld karakterer, som alle fungerer som fortællestemmer i små korte kapitler, som der krydsklippes imellem, mere eller mindre til fælles. Følelsen af at være låst, buret inde, have svært ved at slippe af med og væk fra det, der holder dem indespærret. Så… nu er årsagen til bogens titel vist slået fast.  Historien foregår over et par måneder sommeren 2017.

Årets krimi i Island 2018

Buret blev kåret som årets krimi i Island 2018 og blev nomineret til Glasnøglen 2018 for bedste skandinaviske krimi, men den helt rette genrebetegnelse er spændingsroman. Og bogen er spændende, interessant og indtagende ikke mindst på grund af forfatterens eminente evne til at skildre det menneskelige sind – bogens indre dialoger er stærke, hvad enten vi er i hovedet på gymnasieeleven Anton, der så gerne vil imponere sin kæreste, på den forhenværende bankansatte Agla, der afsoner en dom for finanssvindel, eller når vi følger freelancejournalisten Maria, der graver i en sag, der er årsag til en ikke helt ufarlig researchtur til USA.

Ingen er hverken helte eller skurke. Alle har bagtanker, alle bevæger de sig rundt i en gråzone, for selv et lidt for smart jakkesæt, der fifler med ulovligheder, kan være en omsorgsfuld far og dermed virke sympatisk. Forfatteren har flair for at beskrive det helt nære, men samtidig kan bogen også læses som et udråbstegn – som en kommentar til alle de problemer og udfordringer, som landet langt mod nord slås med. Og bogen er skrevet med humor og lune også.

Sonja, narkosmugler og Aglas tidligere elskerinde, som vi mødte i de to første bøger, er der kun kort gensyn med. Til gengæld fylder hun meget i Aglas tanker, og de dårlige minder fra forholdet, der abrupt blev afbrudt, presser sig på konstant. Derfor griber Agla chancen for at bruge sin tid i fængslet på noget interessant, da et stort, udenlandsk firma beder hende om hjælp i en sag om kompliceret økonomisk kriminalitet i aluminiumbranchen. Det lette metal, der bruges i alt fra fly, cykler og køkkentøj til sodavandsdåser og folie. Med hjælp fra graverjournalisten Maria går Agla til angreb på bagmændende. Modigt og snedigt.

Det er en spændingsroman om, hvor langt man vil gå for kærligheden, en bog om grådighed, magt, narkotikasmugling, korruption, økonomisk kriminalitet og om at slippe ud af buret.

På mange måder kunne bogen foregå alle andre steder end i Reykjavik, for Lilja Sigurdardóttir bruger ikke lange passager på at beskrive det nærmiljø, hendes ensomme, desorienterede og ulykkelige persongalleri bevæger sig rundt i. På den anden side er der en mørk og nordisk tone over historien, og det virker bare helt rigtigt, at den – bortset fra en afstikker til USA – foregår i Island, der blev hårdere ramt af den finansielle krise end de fleste andre lande. Med kaos og nye strømninger til følge.

Lilja Sigurdardóttir skriver usentimentalt, medrivende, rørende, råt og rammende, og trods et lavmælt tempo genren taget i betragtning, så måtte jeg konstant fugte fingeren på læben for at vende endnu en papirside, fordi jeg blev draget af historien og måtte vide, hvordan det ville gå dem alle. Bogen er effektivt oversat af Nanna Kalkar.

Og når en forfatter kan få mig til at google aluminiumsfabrik, så har hun virkelig fanget mig. Det er en fremragende afdæmpet, men spændende bog.

Du får mest ud af at læse bøgerne i rækkefølge:

  • Fælden
  • Snaren
  • Buret

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Anmeldelse: Buret af Lilja Sigurdardóttir