Anmeldelse: Det er bizart, det er råt og modbydeligt, det er kompliceret, det er brutalt, det er overraskende og kringlet, smerteligt og medrivende. Thomas Bagger er aktuel med første del af en ny krimiserie, der udkom for nylig på Politikens Forlag. Og jeg kan virkelig godt lide den.
Ingen kan beskylde Thomas Bagger for at skrive simple bøger (Læs Grav, hvis du ikke tror på mig). Der er altid flere lag i hans romaner og – temmelig smart, når det nu er krimigenren, den aarhusianske forfatter har kastet sig over – ting, der ikke er, som de ved første øjekast giver sig ud for at være.
Sådan er det også i Manden i tre dele, der er første bind i en ny krimiserie. Det er en meget Baggersk bog. Og som forfatterens øvrige bøger handler også denne krimi om, at kærlighed kan føre et smerteligt spor af ulykke og sorg efter sig. Der er ingen, der er rigtig lykkelige i en Thomas Bagger-krimi.
Bogen er forfatterens bedste, synes jeg. At tviste et plot, det behersker forfatteren sikkert. Og så skriver han gode, naturlige dialoger. Han er også skarp til at vise alt det usagte. Det, der ligger lige dér og skvulper faretruende mellem linjerne.
Og spænding? Ja selvfølgelig. I bunkevis, frem til allersidste punktum.
Et nøgent lig, der er blevet stjålet fra et nærliggende kapel og placeret til frit skue på toppen af en vold i Broager sydvest for Sønderborg, skubber handlingen i kriminalromanen i gang. Et lig, der skriger på opmærksomhed, et lig, der bliver begyndelsen på en sag, der både er mystisk og underlig.
Der er mange sære omstændigheder omkring liget. Noget tyder på, at en seriemorder er på spil. Derfor får drabschef William Grandberg og efterforsker Jenny Seland assistance fra et såkaldt taskforce 14 i form af de to efterforskere David Flugt og Lucas Stage fra København. Hver især har David og Lucas deres særlige grunde til at ønske sig en central placering i efterforskningen.
Manden i tre dele er den type krimi, det er svært at sige alt for meget om uden at afsløre for meget. Manden i tre dele er hårdtslående og fremragende. Det går over stok og sten, over marker og øde sønderjyske vidder. Og vi møder alt fra lokale erhvervsmastodonter til en ganske ung pige, der har mistet sin mor.
Thomas Bagger udfordrer sine centrale karakterer og presser dem helt ud til kanten. Måske også over? Læs, så vil du fortså, hvad jeg mener. Det er nervepirrende. Og modigt.
Læserne kommer også med til den rumænske underverden, der skildres som grum, kynisk og umenneskelig, men der er heller ikke noget pænt at sige om organiseret kriminalitet i den helt tunge ende.
Hvis ikke Thomas Bagger for alvor brager igennem krimimuren og når ud til hobevis af læsere med den her roman, så er der noget, jeg ikke fatter.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag
PS: Får du lyst til at kaste dig over Thomas Baggers bagkatalog, så kommer her bøgerne om Ask Hjortheede og Camilla Staal i rækkefølge:
- Den permanente
- Superstar
- Grav