Yndlingsforfatter: Mød Anne Mette Christensen, der er så glad for Fred Vargas krimiserie om lederen af drabsafdelingen i Paris, Jean-Baptiste Adamsberg, at hun har læst serien flere gange. Også selvom det ikke var kærlighed ved første blik. Indlægget her er det fjerde i serien om favoritforfattere.
Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?
– Fransk krimi. Alene ordene synes måske at være selvmodsigende. Men ikke desto mindre er min yndlings-krimiforfatter Fred Vargas fransk. Det hele begyndte til min fødselsdag nogle år tilbage. Min mand havde i radioen hørt en begejstret anmelder fortælle om Fred Vargas og hendes nye bog Den rasende hær.
Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over hendes bøger?
– Persongalleriet er fransk til fingerspidserne, maden og kulturen er fransk og historierne er på samme tid grumme, morsomme, poetiske og for en krimifan umulige at gennemskue, hvilket er grunden til, at de kan læses mere end en gang. Første gang læser man for at gætte, men anden gang opdager man små brødkrummer af spor.
Forleden var jeg i en boghandel. Ekspedienten blev min nye bedste ven med ordene: Nordisk femikrimi nej tak. Giv mig Fred Vargas.
– Den rasende hær var mit første bekendtskab med Fred Vargas, og den er stadig min favorit. Jeg har læst serien to gange. Ved nærmere eftertanke tror jeg, serien skal med på sommerferie til en tredje omgang, mens jeg utålmodigt venter på, at den næste bog udkommer på dansk.
PS: Fred Vargas er et pseudonym for den kvindelige franske krimiforfatter Frédérique Audoin-Rouzeau. I serien om Jean-Baptiste Adamsberg er følgende bøger udkommer på dansk:
- Budbringeren (2004)
- Cirkeltegneren (2006)
- Neptuns vinde (2008)
- Den tredje jomfru (2009)
- Et uvist sted (2010)
- Den rasende hær (2012)
- Den barmhjertige guillotine (2016)
PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her
Den barmhjertige guillotine udkom sidste år. Det er nr. 7 i serien. God fornøjelse Anne Mette
Tak for din kommentar Birthe, og dit skarpe blik. Det er mig, der har tilføjet titlerne, så det er ikke Anne Mettes fejl, at den sidste bog ikke var på. Den er straks tilføjet for ja, den glemte jeg i første omgang. TAK.
Jeg er i den grad enig, Fred Vargas er unik og supergod. En gang boede jeg et par uger i det kvarter, hvor Budbringeren foregår, og selv om ikke alt var som i bogen, var det alligevel sjovt. Jeg besøgte også den plads, hvor hun efter sigende udtænker sine plots. Som krimielsker i Paris bør man også besøge deres helt unikke krimibibliotek på Rue Cardinal Lemoine, BiLiPo (Biblioteque de la Literature Policier).
Der er dog en ting ved Fred Vargas, som fryder og ærgrer mig: Jeg mangler stadig to bøger
Tak for din kommentar Marit. Er der en bestemt plads, hvor hun udtænker sine plots? Sjovt. Tak for info. Hun har i hvert fald en syret hjerne. Og ja, bøgerne emmer af Frankrig.
God læselyst med de sidste to bøger.
Rebekka
Jeg husker, jeg sad på BiLiPo og læste om hende, det er nok i et interview, hun har fortalt det om pladsen, jeg tror det er Place Monge, men jeg er ikke sikker.
Læs mere om hende på Litteratursiden http://www.litteratursiden.dk/artikler/forbrydelser-i-paris-om-fred-vargas
Bogen om “de tre evangelister” er også ret så underholdende og underfundig.
Tak for kommentaren og link