Torsdag er Verdens Bogdag og Danmark Læser-dagen


Der findes Mors dag, Fars dag og Valentine’s Day, og så er der selvfølgelig også Verdens Bogdag på torsdag den 23. april. Samme dag er det Danmark Læser-dagen.

Billedet stammer fra en annonce i november-udgaven af DSB’s passagermagasin. Jeg kan kun være enig.

I dag har jeg talt med en oversætter, der var på vej til València. Udover at deltage i en litteraturfestival i den spanske by, skulle hun ned og opleve, hvordan byen fejrer Verdens Bogdag på torsdag.

Det er nemlig ikke kun Danmark Læser-dagen på torsdag den 23. april. Verden over bliver bogen fejret denne dato. Sådan har det været siden 1995, hvor UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, proklamerede den 23. april som Verdens Bogdag. Og hurra for det.

Verdens Bogdag bygger på en mangeårig tradition i den catalanske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af. Se, det er en god ide, synes jeg.

I Spanien fejrer man Verdens Bogdag med at give en bog og en rose til en, man holder af. I må nøjes med en rose i min "krimivase".

I Spanien fejres Verdens Bogdag den 23. april ved at man giver en bog og en rose til en, man holder af. I må nøjes med en rose i min “krimivase”. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har dog ikke roser med, når jeg på torsdag deler bøger ud sammen med masser af andre frivillige landet over som en del af Danmark Læser-dagen. Du kan læse mere om, hvad der sker af aktiviteter i forbindelse med Danmark Læser-dagen i dit nærområde lige her

PS: Se en Danmark Læser-video med tegner, forfatter, filminstruktør mv. Anders Morgenthaler, der også er ambassadør for Danmark Læser-dagen, lige her

PPS: Den 23. april kan du gratis downloade de fem udvalgte titler, der deles ud på Danmark Læser-dagen, som enten e-bog eller lydbog. Læs mere her

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.