Et kig bag Herlufsholms mure


Så du med i går, da DR1 viste første del af Anders Aggers dokumentarserie Herlufsholm – 8 år senere?

Det er ikke kun på tv, du kan få et indtryk af livet på Herlufsholm Kostskole. Krimien Fædrenes Synder giver også et indblik i livet på skolen. Forfatteren har selv gået på skolen i syv år.

I programmet mødte vi bl.a. Caspar Jebsen, der begyndte på Herlufsholm Kostskole for otte år siden som 12-årig, og som vi allerede mødte i Anders Aggers første dokumentarserie om skolen. Caspar Jepsen studerer i dag i New York.  I den nye dokumentarserie møder vi også hans lillesøster Clara, der nu er begyndt på skolen – sådan som der er tradition for i familien Jebsen.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om livet på Herlufsholm Kostskole, og du samtidig vil læse en krimi, så vil jeg minde om debutanten Christian Steener Eriksens debutroman Fædrenes Synder. Udover at være en god krimi er bogen nemlig også en fortælling om miljøet på Danmarks ældste og meget prestigefulde kostskole.

Forfatteren har selv gået på skolen i syv år. Researchen er simpelthen i orden. Der er fine og nærværende beskrivelser af kostskolelivet med alt hvad det indebærer af savn af forældre, ensomhed, arrogante lærere, mobning, et helt unikt fællesskab, sovesale og ældgamle traditioner som fugleskydning og trolledag. Vi får også indblik i det specielle herlovianersprog – slang, som eleverne gennem tiden har skabt.

Læs her anmeldelsen af Fædrenes Synder

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.