Hjælp ved at fortælle om dine krimiserie-vaner


Tv-serier:Har du lyst til at bidrage til krimiprojektet DETECt, der er et større europæisk forskningsprojekt? Så kan du hjælpe ved at svare på en række spørgsmål om dine krimiserie-vaner og -holdninger.

Klik på linket her og vælg Danmark. Så kommer spørgsmålene, der omhandler danske og europæiske tv-serier. Jeg takker på forhånd fra folkene bag – blandt andre Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet. Jeg har udfyldt spørgeskemaet, og jeg kan afsløre, at Beck var et af svarene, da jeg skulle nævne min top tre over europæiske krimiserier.

Men der er jo også svenske Wallander, britiske The Fall, Sherlock, Broadchurch og Line of Duty, danske Broen og Forbrydelsen og Bedrag og og…..

Læs mere om hele projektet her: www.detect-project.eu

Men skal jeg nævne et par af de allerbedste tv-krimier, jeg har set, så må jeg altså kigge lidt mere vest på – nemlig til USA. Jeg er vanvittig begejstret for både Homeland og for Bosch. Og næste mandag venter allersidste afsnit af Homeland – ikke blot sæsonfinale, men seriefinale. Jeg venter spændt.  Og så glæder jeg mig til at komme i gang med sjette sæson af Bosch – bygget over Michael Connellys kriminalromaner om Harry Bosch fra LAPD.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.