Reportage: I dag udkommer Jussi Adler-Olsens 6. bog om Afdeling Q – Den grænseløse. Bogen er trykt i et svimlende første oplag på 230.000 eksemplarer. Tag med hjem til forfatterens professionelle base – kontorvillaen på Prins Valdemars Alle i nordsjællandske Allerød. (Langt indlæg)
I Røde Kors-butikken i Allerød handler snakken denne torsdag formiddag om en kommende 75 års fødselsdag. “Det er ikke til at forstå. Jeg føler mig ikke som en 75-årig, siger damen bag kasseapparatet, der er et bevis på, at frivilligt arbejde gør godt. Hun ligner en på 60. På den anden side af gaden vrimler det med håndværkere omkring det lokale bibliotek. En større ombygning er i gang, men det er gruppen af højlydte børnehavebørn inden døre ikke synderligt optaget af. De leder efter sjove billedbøger og bøger om Halloween.
Lidt længere oppe ved skoven holder Allerød Stavgangsforening til – der står flere cykler uden for klubhuset. Man cykler åbenbart til stavgang. Sparekassen Sjælland har lukket den lokale afdeling, og nu må kunderne til Hillerød. Til gengæld er der varer på hylderne hos den lokale Estate-mægler. I vinduet lokker et hus i Rønneholtparken f.eks. – et rækkehuskvarter, som Jussi Adler-Olsen har gjort verdensberømt. Det er nemlig i Rønneholtparken, at den succesrige krimiforfatter har placeret Carl Mørck – hovedpersonen i hans nu seks bøger om Afdeling Q. Når altså Carl Mørck er hjemme og ikke begravet i gamle kriminalsager i kælderen under Københavns Politigård.
Det er her i Allerød, tæt på mægler, tomme banklokaler, bibliotek og Røde-Kors butik, at Jussi Adler-Olsen har sin professionelle base – en imponerende kontorvilla i flere etager. Og Allerrød er byen, hvor han også har sit private hjem, som han deler med hustruen Hanne.
Denne formiddag – dagen før udgivelsen af Den Grænseløse – byder Jussi Adler-Olsen en håndfuld bloggere på kaffe og croissanter i kontorvillaens farverige køkken. Det bliver til flere timers snak om:
- at Carl Mørck er en årgang 1965
- at blande den traditionelle politikrimi med thriller-elementer
- at introducere en ny figur i Afdeling Q-universet, fordi figuren bl.a. er med til at understøtte Roses udvikling: den flere meter høje Gordon, der føler sig lidt bedre end alle andre, og som snakker et lidt forfinet sprog.
- at bruge film som afslapning og forsøge at se en film hver dag. Og om at have abonnement på alt fra Netflix til Viaplay
- at Carl Mørck og co. skal laves til amerikansk tv-serie med manuskriptforfatter Scott Frank ved roret. Og om at være vild med tv-serien Breaking Bad, der trods et beskedent persongalleri fungerer i fem sæsoner.
Et eller andet sted bag humoren, selvsikkerheden og sarkasmen, er der en maske. Jussi Adler-Olsen er professionel. Men han er samtidig nærværende. Og levende. Og han giver sig tid. Det bliver også til en snak om:
- at værdsætte hustruen Hanne og vennen Henning Kure som helt tætte sparringspartnere, der godt kan forlange, at sætninger skrives om eller slettes
- at glædes over at nå til kapitel 36 i skriveprocessen, “fordi 36 er mit lykketal”, og om forløsningen ved at sætte det sidste punktum i en roman
- at føle sig rig, fordi man har råd til at købe en guitar, man altid har drømt om, i en musikbutik i San Francisco, som også Jimi Hendrix brugte
- at hive læserne med ind i alternative miljøer i Den grænseløse, og om at skrive om mere okkulte miljøer med både respekt og humor
I forhold til arbejdet med Marco-Effekten har skriveprocessen denne gang været nemmere. Han har givet sig mere hen til dét at skrive, mener forfatteren selv er en del af forklaringen. Sommeren har Jussi Adler-Olsen brugt på at skrive især i familiens hus i Sverige. Og i skuespiller Søren Pilmarks sommerhus på Bornholm. En stor del af handlingen i den nye Afdeling Q-bog foregår netop på Bornholm.
Måske hænger en mere smertefri “bog-fødsel” også sammen med, at Jussi Adler-Olsen har skåret ned på antallet af rejsedage: Ja, han vil gerne møde læserne, hvad enten de taler japansk, amerikansk eller armensk. Og ja, han vil gerne pleje kontakter og modtage priser i hele verden – det hører med til forretningen Jussi Adler-Olsen. Men den 64-årige forfatter understreger, at der også er et liv uden alt “branding-halløjet”, der skal leves.
Det er dog ikke de næste par uger, det liv bliver levet. Han har udsigt til 50 interviews de næste 12 dage, hvor Den grænseløse skal sendes godt af sted.
PS: Jeg anmelder Den grænseløse inden længe. Stikord er: Lang (for lang mener jeg) intro, klassisk politiroman, hæsblæsende, overraskende slutning i bedste Jussi-stil. Herlige kamel-vitser, mere plads til Rose, mere fokus på relationerne mellem hovedpersonerne. En krimi om jalousi. Og om grænseløshed – på flere måder.
PPS: Har du læst med helt hertil, siger jeg tak – og håber at bevise, at man som blogger også KAN skrive lange tekster engang imellem.
Godt skrevet, Rebekka. Det er altid en fornøjelse at læse din blog.
Tak – og tak fordi du læser med, Tove.
Fedt at han skriver alt i word perfect, vidste slet ikke det fandtes mere 🙂
Glæder mig til at læse bogen og din anmeldelse…
Åbenbart Karen. Han havde dog en anden pc med Word, men altså – manuskripterne bliver skrevet i Word Perfect.
Sikke et fint besøg du har været på der.
Jeg har ikke fået læst 5éren – var nemlig ikke helt så betaget af nr. 4. Men nu er jeg spændt på om du mener jeg skal i gang med nr. 6. 🙂
Hej Rebekka
Super god artikel – you are the pro.
🙂
Journal 64 er jeg ellers ret glad for, Tina, Selvfølgelig skal du snuppe Marco-Effekten og også Den Grænseløse. Men jeg synes ikke, det er den bedste af bøgerne – det er stadig Fasandræberne og Flaskepost til P. Synes jeg.
Tak, Kim.