Mød Jussi Adler-Olsen rundt omkring i landet


Fotoet her er fra Krimimessen i Horsens 2019, hvor Jussi Adler-Olsen havde travlt med at signere bøger. Foto: Ellen Marie Andreasen

Afdeling Q: Torsdag den 14. juni udkommer ottende bog i Jussi Adler-Olsens bestsellerserie om Afdeling Q. I den anledning besøger Jussi Adler-Olsen flere Arnold Busck-butikker i dagene omkring udgivelsen, ligesom du kan møde forfatteren til Carl Mørck, Rose og Assad i Europahallen i Aalborg den 19. juni.

Offer 2117 er titlen på den ottende krimi om Afdeling Q. Og denne gang er det Assads historie, som læserne bliver klogere på. Med Assad i centrum begynder tretten dages nervepirrende nedtælling mod den ultimative katastrofe midt i Europas hjerte, skånselsløst dirigeret af den irakiske bøddel Ghaalib.

Samtidig rystes Afdeling Q af en central kollegas død og af et desperat forsøg på at forhindre en indesluttet og vanvittig drengs kompromisløse og morderiske handling. I kampen for at redde menneskeliv og få løst Assads traumatiske dilemma kastes Carl Mørck og resten af Afdeling Q direkte ind i stormens øje, hvor ingen bliver skånet for at tage drastiske beslutninger og for at handle med alle til rådighed stående midler.

Har du lyst til at møde forfatteren, så er der mulighed for det, når han besøger en række Arnold Busck-butikker rundt omkring i landet. Jussi Adler-Olsen besøger:

Valby den 14.6 klokken 13 – 14.30

Hjørring den 19.6 klokken 16 – 17.30

Herning den 20.6 klokken 14.30 – 15.30

Odense 21.6 den 17.15 – 18.15

Du kan også møde forfatteren i Europahallen i Aalborg den 19. juni klokken 20, hvor Jussi Adler-Olsen fortæller om bogen, om serien og om barndommen i Brønderslev. Seancen kommer til at forløbe som en samtale mellem Jussi Adler-Olsen og én af TV2 Nords studieværter, og den krydres undervejs med oplæsninger fra Offer 2117. Læs mere om arrangementet, der kræver billet, her

PS: Vidste du, at:

  • Carl Mørck er en årgang 1965?
  • Forfatteren skriver alle sine manuskripter i Word Perfect 5.1?
  • Jussi Adler-Olsen elsker at bruge film som afslapning og forsøger at se en film hver dag?
  • Forfatteren glædes over at nå til kapitel 36 i skriveprocessen, fordi 36 er hans lykketal?
  • Jussi Adler-Olsen engang købte en guitar i  en musikbutik i San Francisco, som også Jimi Hendrix brugte?
  • Jussi Adler-Olsen havde en blå Beatles-jakke på, da han blev konfirmeret i Brøndbyøster Kirke oktober 1964?
  • Som barn tog forfatteren alternative metoder i brug for at nedkæmpe en stædig rokketand? Med en snøre omkring tanden og en strømpe fyldt med småsten og sand, gav den til sidst slip

PPS: Jeg har intet med arrangementerne at gøre, men formidler blot.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.