Når Jussi Adler-Olsen har skelettet til historien på plads, skriver han kronologisk. – Jeg skriver thrillers, og jeg vil have frihed til at begynde bøgerne, som jeg vil. Hvis Carl Mørck først optræder på side 50, så er det sådan, det er. Foto: Rebekka Andreasen

Forfatterinterview: To timer en juniformiddag i selskab med Jussi Adler-Olsen er ikke kedeligt. Mød bestsellerforfatteren, der er aktuel med Offer 2117 – ottende bog i serien om Afdeling Q.

Spørg Jussi Adler-Olsen om noget, og du får hans mening. Uden omsvøb. Bestsellerforfatteren har en markant mening om meget. Derfor er Jussi Adler-Olsen denne junidag blandt bogbloggere i Aarhus ikke nærig med ord om alt fra politikere, der sænker afgiften på sukker, kendte mennesker, der reklamerer for bettingfirmaer og kritiske anmeldere (og bloggere) til tanker om det nye cast af skuespillere, der fremover skal spille med i filmatiseringen af hans bøger om Carl Mørck og co. Det er nemlig Nordisk Film, og ikke længere Zentropa, der har rettighederne til de bøger i serien, der endnu ikke er blevet filmatiseret.

Og der er ingen grund til at flashe den gule breaking news-bjælke, der er ingen kritik i luften, for Jussi Adler-Olsen er glad og taler pænt om castet, som han ikke selv har været involveret i at finde.

Jussi Adler-Olsen mener, at skuespilleren Zaki Youssef, der for nylig var aktuel i filmen Danmarks Sønner, og som overtager rollen som Mørcks makker Assad, har en varme og karisma, der passer godt til rollen som Assad. Og han kalder Ulrich Thomsen for en fremragende skuespiller.

Vi lapper grådigt forfatterens ord i os. Fordi Jussi Alder-Olsen er en god fortæller og entertainer. Og på mange måder et politisk menneske med sine meningers mod. Og et karismatisk menneske. Vi lapper i os, fordi det er inspirerende at møde mennesker som ham, der vader i succes. Og fordi vi – uanset om vi har givet Offer2117  fuld stjerneparade, eller man som jeg er en smule mere kritisk – alle har taget bøgernes univers til os og holder af Afdeling Qs brogede persongalleri.

Inspireret af virkeligheden

Jussi Adler-Olsens bøgers har altid et afsæt i virkeligheden. Ideen til temaet og plottet i den seneste roman udsprang blandt andet af en digital stander, der står på stranden i Barcelona, hvor Jussi Adler-Olsen bor en del af året. Den viser antallet af flygtninge og migranter, der er druknet i Middelhavet på deres vej mod Europa. Og nu er en af dem blevet til offer 2117. Titlen har dog også en anden betydning, der knytter sig til sidehistorien om Hikikomori.

Det er et japansk begreb, der refererer til teenagere eller unge voksne, der frivilligt har valgt at isolere sig fra det øvrige samfund. F.eks ved at barrikadere sig foran computeren med potte og mad inden for rækkevidde. Men det er en sidehistorie, for i den ottende bog om Afdeling Q er der fokus på Assads historie.

Jussi Adler-Olsen her omgivet af to stærke kvinder – forfatterens højre hånd og personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig (tv) og PR Konsulent fra Politikens Forlag Helle Skov Wacher. Det anslås, at 3.000 arbejdspladser er knyttet til Adler-Olsens forfatterskab i hele verden. Foto: Rebekka Andreasen

Afdeling Q nr. 8 længe undervejs

Det er ingen hemmelighed, at bogen blev forsinket og har været to et halvt år undervejs. Pludselig fik Jussi Adler-Olsen en såkaldt glaslegemeløsning og en revne i nethinden på venstre øje. Og den 68-årige forfatter måtte igennem en vigtigt og akut øjenoperation. I forordet til bogen takker Jussi Adler-Olsen også en øjenlæge for at have reddet synet på forfatterens venstre øje. Ikke kun synet har voldt kvaler.

– Det har ikke været nemt at komme i gang med bogen og folde Assads baggrundshistorie ud. Det har været udfordrende, at Assad er blevet en populær krimiperson i hele Europa, og jeg var bange for, at mit eget projekt var truet. Kunne jeg få Assads historie forløst ordentligt? Jeg synes, det er lykkedes, og jeg er meget glad for bogen. Jeg har haft rigtig mange følelser involveret og har grædt flere gange undervejs.

Især Jussi Adler-Olsens svigerinde, der kan finde på at vende ordsprog om, men også en god veninde i Barcelona, er inspiration til Assads sprogblomster, og forfatteren understreger, at han stadig har kamelhistorier på lager.

Alt for tæt på virkeligheden

Ting, der bekymrer Jussi Adler-Olsen, bliver indimellem til virkelighed kort tid efter, at forfatteren har skrevet om det. Flere gange har det skræmt ham, at hans fantasi ramler sammen med virkeligheden. Som da han i Selfies  lader en karakter køre ind i mennesker med vilje, før terrorister gjorde det samme i byer som London, Nice og Barcelona. Washington dekretet beskriver mere eller mindre præcis, hvad der er sket i USA med Trump. Og i Og hun takkede guderne  lader han et fly styrte ned i et højhus, før 11. september blev en dato, alle husker.

– Efter 11. september blev jeg lidt paranoid, der kom det lidt for tæt på.  Af samme grund har jeg heller ikke lagt afslutningsscenen i København, det ville jeg ikke. Værsgo Berlin, den får du. Jeg vil nødig give alt for gode ideer, smiler Jussi Adler-Olsen, men der er alvor bag smilet.

En del af handlingen i Offer2117   foregår i Tyskland. Som nævnt i Berlin, men også i München og Frankfurt. Og ja, det har noget at gøre med det tyske marked, for utallige er de gange, forfatteren er blevet spurgt: Hvornår kommer Carl Mørck til Tyskland? Det gør han så nu.

– Og helt ærligt. Der er ingen af jer, der har bemærket, at Carl Mørck ikke kan lide at flyve, men at det ikke fylder noget, da han flyver i bogen, pointerer Jussi Adler-Olsen, mens han lader blikket glide rundt på forsamlingen af bloggere.

Tyske grene på stamtræet

På Jussi Adler-Olsens tyske forlag DTV er forlagsfolkene glade for den danske forfatter.  Hvis hans bøger sælger fantastisk i Danmark, sælger de fuldstændig forrygende i Tyskland. På et tidspunkt blev der langet 10.000 Jussi-bøger over disken i Tyskland – om dagen. Samme forlag genudgiver bøger af Friedrich Schiller og Goethe, og med et gavtyveagtigt smil forklarer han, at det er fantastisk at være med til at finansiere de udgivelser.

I øvrigt stammer Adler-navnet fra Tyskland. Jussi Adler-Olsens oldefar på moderens side var tysker og stammede fra byen Albersdorf  i Slesvig-Holsten.

– Engang var jeg lige ved at sætte pennen på papiret og investere i 40 boliger i Albersdorf, da min mor fortalte mig, at det er der, vi stammer fra.

Handlen blev aldrig til noget af forskellige årsager, men Jussi Adler-Olsen forklarer, at han ofte har pejlet imod Tyskland. Som da han sammen med sin nevø år tilbage investerede i en solcellevirksomhed i Bayern.  Og efterfølgende brugte oceaner af tid i retssale i München, da der var udfordringer i forbindelse med salget af virksomheden. 

Her et mit “Jusfie”. Foto: Helle Skov Wacher.

Stadig ambitioner

Jussi Adler-Olsen har dekoreret væggen i gangen i Valby-hjemmet med rammer fyldt med den ene hæderfulde pris og nominering efter den anden. Her hænger det synlige bevis på, at han i 2015 modtog den prestigefyldte europæiske krimipris The Ripper Award, ligesom han for længst har modtaget både De gyldne laurbær og Glasnøglen, der gives for Den bedste skandinaviske krimi.

Også fra medier, man ikke ligefrem forbinder med litteratur, har han modtaget priser, og derfor stod Jussi Adler-Olsen år tilbage solbrændt klædt i Armani-jakkesæt omgivet af kendte fotomodeller, mens han blev hædret af læserne af verdens største kvindemagasin, franske Elle, for den franske version af Kvinden i buret. Og så er han også Årets Æreshåndværker 2017.

Den danske forfatter har iagttaget sig selv på bogmessen i Frankfurt på kolossale posters, og hans bøger udkommer i 125 lande. Alene i Danmark udkommer bøgerne om Carl Mørck og Afdeling Q i et efter danske forhold abnormt højt oplag.

Succesen er med andre ord ikke til at tage fejl af. Har en forfatter som Jussi Adler-Olsen så stadig ambitioner? Ja, pointerer han. Og føjer til, at de ambitioner ikke handler om priser og hæder, selvom fire ud af de fyrre rammer i gangen hjemme i Valby,  endnu ikke har noget indhold.

– Jeg mangler at lykkes med de sidste to romaner i historien om Afdeling Q. Kan jeg nå det og gøre det ordenligt, så er jeg superstolt. Krig og fred  (roman af Lev Tolstoj på over 1200 sider red.) smut hjem, jeg vil gerne have, at folk tænker, at jeg har skrevet verdens længste historie – 6000 sider om Afdeling Q.

Jussi Adler-Olsen ved allerede, hvordan den allersidste sætning lyder i den tiende roman om Afdeling Q. Den sætning, der bliver sidste linje i den udviklingshistorie over ti romaner, som han allerede tilbage i 2005 planlagde. En morgen i sommerhuset i Rørvig vågnede han op med sætningen i hovedet.

– Jeg blev næsten helt religiøs og meget glad og oprørt over den sætning, der fint afrunder hele mit projekt. Bare vent og se.

PS: Jussi Alder-Olsen er glad for tv-serier og har altid gang i flere på en gang. I øjeblikket ser han bl.a. Chernobyl  på HBO. Læs min anmeldelse af den tv-serie lige her