Anmeldelse: Den finske forfatter Antti Tuomainen har skrevet en fin, uprætentiøs krimi om en ung mand, der har gjort det til sin livs-mission at finde frem til sandheden om sin mors forsvinden.
Jeg har kun været i Finland en gang i begyndelsen af 90’erne, og når jeg tænker på Finland, så popper ord som sauna, polarcirklen, fyrreskov, elge, sne og mumitroldene op. Fordomme længe leve. Et ord, der ikke umiddelbart falder mig ind, er krimier.
Men selvfølgelig er der krimiforfattere i Finland. En af dem er Antti Tuomainen. Han står bag Mørkt er mit hjerte, der udkom i september.
Som 13-årig mister drengen Aleksi Kivi sin mor. Hun forsvinder simpelthen. Politiet regner med, at hun er død. At hun sandsynligvis har været udsat for en forbrydelse. Men intet lig dukker op. Tyve år senere forsøger Aleksi at nærme sig sin mors morder. Han er nemlig overbevist om, at det er den succesrige forretningsmand, Henrik Saarinen, der har gjort ham moderløs.
Aleksi er besat af at finde ud af, hvad der præcist skete for tyve år siden. Derfor får han efter nøje planlægning arbejde som vicevært på forretningsmandens gods ved havet knap 100 kilometer vest for Helsinki – opsat på at hævne sig. Han søger retfærdigheden. Sandheden.
Den finske krimiforfatter har skrevet en vemodig nærmest poetisk, psykologisk krimi, hvor der er plads til fine beskrivelser af natur: Både den indre – menneskets sind – og den ydre, nordiske natur med rødgrå klippevægge og åbent, voldsomt hav. Dejligt med en krimi, hvor sproget får så meget opmærksomhed.
Selve krimifortællingen udvikler sig i et tempo uden hastværk. Lidt for adstadigt til min smag. Aleksis er bogens jeg-fortæller, og meget af bogen består af Aleksis tanker/overvejelser. Jeg savner nogle flere dialoger. Jeg savner mere dynamik. Vi er med på, at Aleksi er ensom og længselsfuld – og har været det stort set siden den oktobereftermiddag i 1993, hvor hans mor forsvandt.
Sætter du pris på hardcore action, så vælg en anden bog. Og kast dig over en anden bog, hvis du fortrækker det store drama frem for det nære drama. Vil du derimod gerne have smukt sprog kombineret med en interessant, omend langsomt fortalt krimihistorie, der bringer dig til knap så velkendte “krimi-locations”, så vil du sikkert nyde Mørkt er mit hjerte.
Herligt efter flere ture til Sverige (Og Bornholm med Jussi Adler-Olsen) at komme til Helsinki og omegn. Jeg synes bestemt, det er en læseværdig krimi.
For et par år siden udkom Antti Tuomainens tredje bog, Healeren, på dansk. Bogen blev kåret som årets bedste finske krimi.
PS: Ordet sauna bliver nævnt i romanen – flere gange. Lidt fordomme har man vel lov at have.
Jeg aner ikke noget som helst om Finland – men selvfølgelig tænker jeg også sauna 😉 Det hele virker så fremmed, det skyldes nok mest det meget anderledes sprog, de taler der. Jeg har aldrig været i Finland og kommer der sandsynligvis heller aldrig – ikke fordi jeg ikke vil. Bogen læser jeg måske, hvis jeg lige falder over den, når jeg mangler.
Jeg har læst Århundredes kærlighedshistorie og Mænd kan ikke voldtages af Marta Tikkanen og Digte af Runeberg.
Dem har jeg ikke læst Tove. Er de spændende? Ja, der er en del i’er og u’er i det der lidt skøre finske sprog, Helle