Anmeldelse: Husmorporno og blød erotik: glem det. Der er rå, heftig, grænseoverskridende og sadomasochistisk sex i Stephanie Caruanas debutroman, der ej er for sarte sjæle.

Smerten selv er voldsom. Men den er også voldsom vellykket og sprogligt i Champions League. Jeg er meget begejstret.

Han kører en slank finger langs bælgens indre, mens ærterne springer ned til resten af salaten, stolt over sin evne til at variere sig.

Smerten selv er en heftig og skræmmende erotisk krimi, og en meget stærk debut. Andre forfattere har skrevet om sex og vold. Men Stephanie Caruana gør det bedre end de fleste.

Sådan skriver danske Stephanie Caruana på første side af sin erotiske krimi, og ham med ærterne er en af bogens centrale personer: den succesfulde, smukke og prisvindende fotograf Peter Horsfeldt, der et par sider længere inde i bogen findes død i sin seng – forblødt efter sirlige, dybe snit på hele ryggen.

Forfatteren burde selv være stolt over sin evne til at variere sig. Hun jonglerer med spændstigt sprog og kommer ud i alle afkroge af det skønne, danske sprog. Stephanie Caruana, der er journalist, skriver simpelthen hamrende godt og velbegavet. Og så er Smerten Selv endda hendes debutroman.

Smerten selv er en erotisk krimi, der ikke pakker tingene ind i fint romantisk silkepapir. Her er vold, sex, magt og død. Bogen er rå, ekstrem og en kolossal stor mundfuld. Men historien er så godt fortalt, befriende anderledes og velkomponeret, at historien alligevel omfavner en og først slipper sit stramme tag, når sidste side er slugt.

Historien foregår i foråret 2008 et års tid efter politireformen er trådt i kraft. Den unge psykolog Mickey Liebermann er netop blevet ansat hos Rigspolitiet. Han arbejder bag skrivebordet, men hurtigt bliver han involveret i opklaringen af drabet på den kendte københavnerfotograf. En fotograf med et mørkt sind, der dyrkede sine mørke sadomasochistiske sider med talrige velvillige kvinder. Er fotografen død som følge af en sexleg, der gik galt? Eller er det en jaloux kærestes værk?

Samtidig med opklaringsarbejdet følger vi i flashback pigen Eva, der tidligt får et forkvaklet og usundt forhold til mænd og sex. Og død. Som ung kvinde kaster hun sig ud i det ene mere dominerende og grænseløse forhold efter det andet – for at dulme trangen til at dræbe og undgå at mærke sig selv.

Liebermann har selv dæmoner at slås med – han er jo psykolog. Også han har en problematisk opvækst bag sig, og han er forvirret omkring sine egne lyster og seksualitet. Psykologen skal bl.a. arbejde sammen med den erfarne og mandhaftige politimand Bo, der også er et interessant bekendtskab. Samarbejdet forløber ikke uden gnister. Heldigvis. Liebermann finder gradvist sig selv i takt med, at opklaringsarbejdet skrider frem.

Sikke en stærk debut. Puha.