USA

Obama og Biden som nyt krimimakkerpar

Joe Biden og Barack Obama er detektiver i en ny amerikansk satirisk detektivroman.

Fanfiction/bestseller: Hope never dies hedder en amerikansk thriller, der storsælger i USA i øjeblikket. En slags politisk fanfiction. For makkerparret, der skal opklare et mystisk dødsfald, er ingen ringere end den tidligere præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden.

Den ene er sort, den anden er hvid. Og der er 18 år imellem dem. De var et makkerpar i politik, og nu er de også blevet det i fiktionen.

Et mysterium værdigt for Dr. Watson og Sherlock Holmes og et detektivpar, der har kemi som Murtaugh and Riggs fra Dødbringende Våben-filmene. Det er nogle af de sætninger, der er blevet sat på detektivromanen Hope never dies. En såkaldt bromance mellem Biden og Obama.

Bogen fortælles ud fra Bidens synsvinkel. I selskab med Obama og Secret Service-agenten Steve, begiver Biden sig ud på et ikke ufarligt eventyr i gaderne i Wilmington, Delaware, for at opklare dødsfaldet på en lokofører, der arbejder for USAs svar på DSB, Amtrak.

De tre mænd besøger skumle diners, hvor motorcykelbander holder til, og de må overnatte på rottebefængte hoteller i jagten på sandheden. På deres vej møder de bl.a. en usympatisk politiker – en republikaner selvfølgelig. De rosende ord er væltet ned over den kærlige karikatur.

Forleden på P1 gav Thomas Ærvold Bjerre, der er ph.d. lektor og adjunkt fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, sit bud på, hvorfor bogen er blevet så populær. Han pegede blandt andet på, at mange amerikanere til venstre for midten sukker efter de otte år, hvor Obama var præsident, netop fordi de er så utilfredse med Trump. Og at det er en af årsagerne til, at de to politikere bliver hyldet som detektiver i en kærlig og satirisk – og åbenbart spændende – bog.

Hør indslaget fra Kulturen på P1 her ( Led efter klokken 15.46, hvis du ikke kommer direkte til indslaget)

Forfatteren bag er den amerikanske satiriker Andrew Shaffer. Han har skrevet flere populære bøger med en humoristisk undertone bl.a. Fifty Shames of Earl Grey.  Om bogen med Obama og Biden udkommer på dansk, ved jeg ikke, men giv endelig lyd her på bloggen, hvis du har læst bogen.

Er du den heldige, der har vundet et eksemplar af Øbro og Tornbjergs De ustraffede? Vinder fundet via findenvinder.dk

En heldig vinder

Og nu til noget helt andet. Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde Øbro og Tornbjergs seneste krimi om Katrine Wraa De ustraffede.

Nogle gange kan det betale sig at være allerførst med en kommentar. Den heldige vinder af et signeret eksemplar er: Louise Olesen.

Send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk. Så sender jeg bogen til dig.

Fik du ikke læst mit interview med forfatterparret og med kriminalpsykolog Charlotte Kappel, der har været fagkonsulent på bogen, så find det her

Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag.

 

 

Fotos fra forrygende Floridaferie – kig med, hvis du har lyst

Dette show ville lige være noget for mig, men resten af familien sagde nej tak. En slags intimteater, hvor man er gæst ved en middag og skal løse en krimigåde. Lyder sjovt, synes jeg. Foto: Rebekka Andreasen

Denne enorme boghandel en halv times kørsel syd for Orlando var rigtig hyggelig. Min familie, som du ser her, og jeg, brugte over en time derinde. På at snuse rundt. Og drikke kaffe i den café, der lå i et hjørne af butikken. Godt koncept. Foto: Rebekka Andreasen

Hylderne med True Crime-bøger var rimelig lange. Lidt spooky at tænke på. Foto: Rebekka Andreasen

Smukke bogcovers. Og intet slår duften af bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Hun døde ung hedder denne bog på dansk. Det er Miss Marples sidste sag om et muligt justitsmord. Foto: Rebekka Andreasen

Sherlock Holmes i skikkelse af Benedict Cumberbatch som lille samlefigur. Foto: Rebekka Andreasen

Husk at samle hundelorte op. It’s the law! Foto: Rebekka Andreasen

Denne pantelåner i Crystal River er interesseret i guld – og pistoler. Syret kombination. Og lidt skræmmende, synes jeg. Jeg ser straks en skummel krimi for mit øje. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg så desværre ikke Don Johnson med opsmøgede ærmer og hans makker fra Miami Vice, men jeg så masser af politi i Miami. Og konstant var der en politihelikopter i luften. Jeg kan godt forstå, at byen bruges som kulisse i mange tv-krimier. Den skumle type til venstre i billedet er jeg gift med. Foto: Rebekka Andreasen

Midt i vrimlen af luksushoteller og luksusbutikker ligger dette bibliotek på Miami Beach. Jeg blev helt glad ved synet. Foto: Rebekka Andreasen

Dette hyggelige bibliotek på Estero Island ved Fort Myers Beach havde en lille cafe med udsigt over Den Mexicanske Golf. Ganske godt sted at fordybe sig i en bog. Foto: Rebekka Andreasen

En farlig fætter. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har et svagt punkt for Sylvester Stallone, og jeg er vild med filmen Cliffhanger, som jeg har set mindst ti gange. Og nej, jeg var ikke et smut i Hollywood, men stjernen her er en kopi, som jeg så i Universal Studios i Orlando. Foto: Rebekka Andreasen

En oplevelse for hele familien. Øh… Tror  jeg takker nej. Jeg fortrækker at møde våben i fiktive kriminalromaner og ikke selv have dem mellem hænderne. Reklame fra en turistbrochure. Foto: Rebekka Andreasen

 

 

 

 

 

Anmeldelse: De der fortjener at dø af Peter Swanson

Spænd sikkerhedselen, for du bliver kastet rundt i amerikanske Peter Swansons enkeltstående thriller De der fortjener at dø. Foto: Rebekka Andreasen

Spænd sikkerhedsselen, for du bliver kastet rundt i amerikanske Peter Swansons enkeltstående thriller De der fortjener at dø. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: De der fortjener at dø af Peter Swanson er en bemærkelsesværdig og skøn thriller.

Hvor ofte har du læst om en kvindelig seriemorder? Nej vel? Du møder en af slagsen i De der fortjener at dø. Og nej, jeg har ikke røbet for meget, for bogen er en af den slags bøger, hvor du konstant bliver taget ved næsen, og hvor du ikke kan regne med, at du har regnet den ud.

Amerikanske Peter Swanson debuterede på dansk i 2015 med Pigen med det tidsindstillede hjerte, der udkom på det lille danske forlag, Anton & Ludwig.

I marts i år udkom Swansons 2. bog på dansk De der fortjener at dø. En selvstændig bog, der ikke er en del af en serie, hvilket er en smule usædvanligt i disse serie-tider.

Ved et tilfælde møder mangemillionæren Ted Severson, der har tjent sine mange millioner på at rådgive webfirmaer,  den unge kvinde Lily Kinther i buisnessclassloungen i lufthavnen i Heathrow. Begge er på vej hjem til USA, til en lufthavn i Boston. Ventetiden bruger en lettere beruset Ted på at fortælle sin nye rejsefælle, at hans kone er utro.

I et forsøg på at være morsom udbryder Ted, at han overvejer at slå sin kone ihjel. Uvidende om, at Lily – siden hun i barndomshjemmet i Conneticuts skove slog en vildkat brutalt ihjel – har en vis erfaring med den slags. Og Lily kvitterer med at sige, at hun gerne giver en hånd med. Hun arbejder som arkivar på et universitet i en forstad til Boston, er tilbagelænet og stille – og så taler hun om at dræbe i samme toneleje, som hvis hun havde spurgt, hvad klokken er.

Via forskellige fortællestemmer spreder forfatteren historien ud med masser af bedrag, løgne, hævn og mørke hemmeligheder. Vi møder et snævert persongalleri, men til gengæld kommer vi helt tæt på dem. Forfatteren har brugt sit effektive krudt på personkarakteristikker og plot og ikke tung research.

I førsteperson følger vi dels Ted, dels Lily og desuden yderligere to personer, der ikke skal røbes her. Men er de troværdige? Hvem skal vi tro på? Hvem er offer, og hvem er gerningsmand/kvinde? Og er der – som titlen hentyder til – virkelig nogle mennesker, der fortjener at dø?

Med undtagelse af et par enkelte scener, der virker som ligegyldige gentagelser, fungerer sammenfletningen af synsvinkler godt.

Klassisk mørk krimi og domestic noir

Der er noget Gillian Flynn (Kvinden der forsvandt) og ægteskabelig domestic noir-uhygge krydret med mørk old school-krimithriller over bogen.

I stedet for et hæsblæsende tempo og hvem-gjorde-det-spekulationer, får du masser af udspekulerede tvists og et plot, der drejer så skarpt, at du næsten mister balancen. Det er svært underholdende, også selvom vi tror, at vi ved, hvad der sker. Det er overbevisende og snedigt fundet på. Der sættes punktum for historien med 13 meget væsentlige linjer allersidst i bogen ( Ikke smugkigge…) Jeg kan rigtig godt lide denne bog.

PS: De der fortjener at dø skal filmatiseres. I et interview har den amerikanske forfatter sagt, at det ikke ville gøre ham spor, hvis Michael Fassbender og Alicia Vikander får hovedrollerne som Ted og Lily.

Interview med Christian Mørk

Christian Mørk debuterede som forfatter i 2006 med De ti herskere. Drengen ingen kunne finde er hans niende bog. Foto: PR.

Christian Mørk debuterede som forfatter i 2006 med De ti herskere. Drengen ingen kunne finde er hans niende bog.  – Jeg kan skrive i et kølerum, hvis bare jeg får vanter på, siger den produktive forfatter. Foto: PR.

Forfatterinterview: Christian Mørk, der er aktuel med ny spændingsroman, er ikke sådan at proppe i bås. Han insisterer på at skrive de historier, som hans figurer kræver.

Drengen ingen kunne finde. Sådan hedder Christian Mørks nye bog, der udspiller sig i den lille amerikanske delstat Vermont på grænsen til Canada. En stat på størrelse med Jylland, hvor forfatteren selv har boet. En stat med bjerge og dybe skove, der indbyder til eventyr og mystik.

Christian Mørk jonglerer i sin nye roman ikke kun med fortid og nutid, men også med realisme og mystik og med det jordnære og det fantasifulde. Jeg spørger ham, om han tror på spøgelser.

Jeg vil altid tro på eventyrets kraft – den er stærkere end noget spøgelse. Jeg kan godt lide at lege med ideen om, at der er ting, vi ikke umiddelbart kan forstå og forklare. Kontrasten mellem det helt dagligdags og almindelige og det usædvanlige, overraskende og mystiske tiltaler mig.

Drengen ingen kunne finde handler om to voksne brødre, to kommunale vejarbejdere fra Vermont. Storebror Harolds 12-årige søn Martin er forsvundet. Er han død i den brand, der kostede Harolds kone livet? Lillebror Gordon fører an i jagten på at finde sandheden om Martin. Christian Mørks nye bog er bl.a. en historie om at slutte fred med sin fortid. Om tilgivelse, jalousi og skyld. Det er en universel historie, der kunne foregå alle vegne, men, som Christian Mørk understreger, så er det mere autentisk for ham at skrive om Vermonts skove end om Rold Skov. Det er nemlig et område af USA, han kender godt. Han har læst på Marlboro College i Vermont.

Vermonts bjerge gemmer ting lidt væk, og det er et godt sted at kvaje sig i fred.

Det var her, den nu 49-årige forfatter som studerende hørte om hvileløse vandringsmænd, der strejfede omkring på landevejene, og om folk, der forsvandt og aldrig dukkede op igen. Det var her, langt ude i skovene, at han mødte en mand i kedeldragt udstyret med en jagtriffel, der signalerede, at han ville være i fred. Det var her, den første spæde ide til bogen plantede sig i hovedet på ham.

For 15 år siden tog han første gang hul på historien og skrev, hvad han selv kalder et dårligt filmmanuskript, der aldrig blev realiseret. Men der var noget ved historien, han ikke kunne glemme. Og nu har han skrevet Drengen ingen kunne finde. En bog, som Christian Mørk er meget glad for.

Gradbøjer genrer

Det er vanskeligt at sætte ét bestemt mærkat på Christian Mørks forfatterskab. Han har skrevet romaner om bl.a. sørøvere, og han har skrevet krigsromaner og thrillers, der har taget læserne med til lande som Tyskland, Italien, USA og Irland. Har har skrevet om både middelalderen og om 2. verdenskrig. Og nu er han aktuel med en spændingsbog, der er mere klassisk i genren end de to seneste bøger fra hans hånd har været. Alligevel gradbøjer Christian Mørk genren og blander mystik og eventyr med et klassisk spændingsunivers.

Christian Mørk forklarer, at han blev glad, da Ingolf Gabold, tidligere dramachef i DR, engang kaldte en af hans bøger for en eventyr-thriller.

Jeg er meget imod at genrebestemme alting. Det kan virke som en begrænsning. Det er ofte meget vigtigt for folk at klassificere bøger, men en genre kan meget mere, end vi tror. En god historie, er jo en god historie – uanset genre.

Han gestikulerer ivrigt, når han vil understrege en pointe. Og snupper et sip af sin dobbelte espresso før han fortsætter:

Når jeg puster luft i mine figurer, så belønner de mig og fortæller mig, hvor de skal hen. Det kan lyde højtravende, men de personer, jeg skriver om, bliver vakt til live af mig og trækker mig i den ene eller andet retning. Jeg spurgte engang min far (Erik Mørk), der bl.a. lavede radioteater, om, hvordan han kunne gøre det så livagtigt, når han sad i et studie uden publikum. Han fortalte, at han altid forestille sig, at publikum sad inde i mikrofonen. Jeg lever mig også ind i det, jeg skriver. Og glemmer mig selv. Det er en lykkelig tilstand at være i.

At kalde ham yderst produktiv er ikke helt forkert, og Christian Mørk har allerede næste bog i tankerne. En historisk roman. Og mon ikke han igen blender genrer sammen og skaber sit helt eget “Mørk-univers”?

Christian Mørk:

Christian Mørk i gang med at signere sin nye bog. Inden længe er der en konkurrence her på bloggen, hvor du netop kan vinde et signeret eksemplar. Foto: Rebekka Andreasen

Christian Mørk i gang med at signere sin nye bog. Inden længe er der en konkurrence her på bloggen, hvor du netop kan vinde et signeret eksemplar. Foto: Rebekka Andreasen

  • Er født i 1966 på Frederiksberg og søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk
  • Flyttede som 21-årig til USA
  • Har en bachelor i historie og sociologi  og en master i journalistik
  • Bor i dag i Brooklyn, New York, men er jævnligt i Danmark
  • Har arbejdet som journalist og filmproducer og bl.a. været med til at lave The Devil’s Advocate med Al Pacino
  • Debuterede i 2006 med De ti herskere og har skrevet ni romaner
  • Kan se sine bøger hos boghandlere i mere end 20 forskellige lande

PS: Du kan møde Christian Mørk på BogForum om søndagen, og på Krimimessen i Horsens til marts 2016.

PPS: Følger du bloggens Instagramprofil kan du der finde en lille hilsen fra forfatteren.

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her