Vild med Krimi nomineret: 16 danske bogblogs er nomineret til Danish Book Blog Award, som Plusbog.dk står bag. Prisen uddeles på BogForum 2017 i Bella Center den 10. november.
Frem til fredag den 13. oktober kan du stemme på lige præcis den bogblog, du bedst kan lide. De fem blogs, der får flest stemmer, går videre i finalen om at vinde Danish Book Blog Award. Herefter vil en jury af folk fra bogbranchen, blogger-verdenen og den digitale scene finde frem til den endelige vinder, der kåres på Plusbog.dks stand på BogForum fredag den 10. november.
For at vinde skal bloggen være dybt forankret i bøgernes verden, den skal emme af læseglæde og inspirere sine læsere.
Og jeg håber selvfølgelig, at du har lyst til at stemme på vildmedkrimi.dk – og dermed på mig. Men der er masser af skønne blogs, så stem på den, du bedst kan lide.
Her kan du stemme til Danish Book Blog Award
PS: Prisen har et år på bagen. I 2016 vandt Paperback Castles, som Rikke Møller står bag. Find bloggen her
Du fik min stemme, da din blog er den bedste i mine øjne <3
Tak! Det er jeg rigtig glad for. Heldigvis findes der masser af bogblogs, så der er noget for enhver smag.
Tak igen Louise.
Vh Rebekka
Det var ikke svært !
TAK
Giver klart en stemme.
Held og lykke, jeg håber du tager sejren.
Tak skal du have. Det er jeg glad for.
Bedste hilsner fra
Rebekka
Jeg har med glæde givet dig min stemme ☺
Den glæde, begejstring og indsigt du serverer krimilitteraturen med, fortjener virkelig et skulderklap ☺
Tak Andrea – hvor er jeg glad. Og skønt at du læser med her på bloggen. Kram til dig. Bedste hilsner fra Rebekka
I dag har du fået min stemme. Ikke fordi jeg er kulret med krimi, men fordi jeg er fan af din blog. Den er fuld af sprælske ord og skarp som svigermors tunge.
Kære Lene
Åh, mange tak for de sprøde ord. Jeg er glad.
Bedste hilsner fra
Rebekka