Krimiåret 2014

Den tredje stemme er anden krimi fra de erfarne, svenske manuskriptforfattere Cilla og Rolf Börjlind og er blot en af årets mange krimiudgivelser.

Den tredje stemme er anden krimi fra de erfarne svenske manuskriptforfattere Cilla og Rolf Börjlind og er blot en af årets mange krimiudgivelser.

Krimimesse i Horsens og nye krimier fra bl.a. Mo Hayder, Jakob Melander, Michael Lycke og Robert Goddard. 2014 byder på masser af krimiguf.

Året er endnu sprødt og nyt, og jeg tror, at 2014 bliver endnu et godt krimiår. Allerede her i årets første måneder udkommer der talrige krimier – både danske og udenlandske. Jeg glæder mig til især at læse:

Den Tredje Stemme af svenske Cilla og Rolf Börjlind (Udkom i går) De erfarne manuskriptforfattere, der bl.a. har forvandlet både Beck og Wallander fra bog til film, står også bag krimien Springflod, som jeg har anmeldt her Igen møder vi Olivia Rönning, der nu er blevet færdig på Politiskolen. Få en smagsprøve på Den tredje stemme her

Min mund er lukket af Eva Maria Fredensborg (21.2) Det er hendes anden krimi. Forfatteren udgiver selv bøgerne på forlaget Elg & CO, og Fredensborgs første krimi, Én gang morder, er den bedste selvudgiver-krimi, jeg har læst. Med sprogligt overskud, spænding og en rigtig god historie matcher bogen krimier, der udkommer på store, etablerede forlag.

Når kun tavsheden taler af Robert Goddard. (16.1) Jeg har været glad for den produktive engelske krimiforfatter og historiker, siden jeg læste Fra billede til billede i 1990’erne. Dog med undtagelse af en enkel bog – Danskeren fra 2009. Forlaget lover, at den nye krimi er en “klassisk Goddard”, så det vælger jeg at tro på.

Stormogulens juvel af Michael Lycke (1.3) Igen møder vi videnskabsjournalist Noah Safran, som også var hovedperson i Metusalemgenet, som jeg har anmeldt her Jeg satser på endnu en hæsblæsende Lycke-krimi, der på forunderlig vis blander fiktion og fakta.

Der er også nye bøger på vej fra blandt andre Mo Hayder, Mads Peder Nordbo, Lotte og Søren Hammer, Jakob Melander og Morten Kærså.

Et er at læse en god krimi. Noget helt andet er at møde forfatteren live og høre ham/hende fortælle om sit arbejde eller nyde, at forfatteren læser op. Tjek dit lokale bibliotek for spændende arrangementer. Jeg bor i Aarhus Kommune, hvor jeg bl.a. skal til et arrangement med tv-producer fra Basmati Film, Ellen Riis, der fortæller om arbejdet med at forvandle Elsebeth Egholms bøger om Dicte Svendsen til tv-serie.

5. og 6. april er der Krimimesse i Horsens. Jeg håber at tage revanche for sidste år, hvor jeg lå hjemme med influenza og hjernerystelse. Messen har udviklet sig til at være Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Billetsalget er i gang, og du kan allerede nu sikre dig en billet til messen, der sidste år havde godt 5000 besøgende. Programmet for Krimimessen i Horsens offentliggøres 5. februar lige her

Sæt også et stort kryds i kalenderen den 7.-9. november, hvor der er BogForum i Bella Center. Eller smut til Sverige og besøg Göteborg International Book Fair fra 25.-28. september, hvor du ofte kan møde et bredt udvalg af især nordiske krimiforfattere.

2014 kan kun blive et godt krimiår.

 

 

 

 

 

2 kommentarer til Krimiåret 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her