En hellig alliance

En hellig alliance af A.J. Kazinski

Tjuhej hvor det går over stok og Amalienborgs slotsplads.

Tjuhej hvor det går over stok og stenene på Amalienborgs slotsplads.

Anmeldelse: I A.J. Kazinskis seneste krimi, En hellig alliance, er de skruppelløse skurke hverken østeuropæiske narkobagmænd, islamistiske terrorister eller amerikanske gangstere. Det er derimod monarkiet, der har en skjult dagsorden om at bekæmpe demokratiet.

Jeg betragter mig selv som en halvlunken royalist. Jeg møder ikke op til dronningens fødselsdag med flag eller jagter medlemmer af kongefamilien, når de klipper røde bånd over. Men jeg synes, at kongehuset repræsenterer Danmark på fornem vis og kan ikke sige mig fri for at smile og blive lidt glad, når jeg indimellem har fået et glimt af dronningen og hendes familie.

Det udelukker dog ikke, at jeg både morede mig og var uhyre godt underholdt af En hellig alliance, der tegner et mørkere og mere dystert billede af kongehuset end det, der afspejles i Billed-Bladet. Det er en krimi om kampen mellem monarki og demokrati. Og skal man tro A.J. Kazinski, så er kongehuset fuld af hemmeligheder, magtkampe, skandaler, mysterier, fortielser, hemmelige gange, alliancer og pagter for at bevare monarkiet.

Eva Katz er blevet fyret som livsstilsredaktør på Berlingske og bærer rundt på et stort traume: Hendes kæreste er død i Afghanistan. Hun er på kanten af en depression og bliver af kommunen pålagt at tage en køkkentjans i en børnehave. Her får hun mistanke om, at en femårig dreng, der er søn af kronprinsessens hofdame, har overværet et brutalt mord i kongehuset. Eva sætter sig for at løse mordgåden.

Der er masser af humor, tempo og spænding i romanen, der overrasker og underholder i forrygende stil. Hvor meget sandhed der er i en alliance mellem Europas kongehuse, aner jeg ikke. En alliance, der handler om at fastholde og udvide sin Gudgivne magt. Men jeg synes, det er et interessant omdrejningspunkt for en thriller. Genialt at kaste sig over en så lukket institution som kongehuset i et så åbent og demokratisk samfund som det danske.

Og tjuhej hvor handlingen galopperer af sted. En hellig alliance er mere end 500 siders appetitlig og intens krimi. Så pyt med, at der er nogle løse ender, der dingler lidt rigeligt.

PS: A.J. Kazinski er pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. Parret står også bag de to bøger om gidselforhandler Niels Bentzon: Den sidste gode mand og Søvnen og døden.

 

 

 

Har du vundet?

Der er boggave på vej til tre heldige....

Der er boggave på vej til tre heldige….

Det er en fornøjelse at fejre blogfødselsdag, når det vrimler med søde kommentarer og gode tanker. Tak. Og dejligt at I findes derude – alle jer, der er vilde med krimier, thrillers og spændingsromaner.

Jeg har igen og igen nævnt (bl.a. i dette krimitillæg på side 4),at krimigenren for mig ikke er en bølge. Det er gode historier, og hvorfor skulle folk blive trætte af det?

Jeg har læst fremragende krimier, der er ren underholdning. Jeg har læst fantastiske krimier, der er ambitiøse, syrede, indviklede og som er meget mere end en krimi. Jeg har læst forrygende såkaldte smalle krimier, ligesom jeg har læst klassikere og bestseller-titler, der er det rene krimiguf.

(Jeg køber ikke den dér med, at hvis en  spændingsroman er populær og ender på bestsellerlisten, så er den helt sikkert dårligt skrevet og plat underholdning. Tro mig. Den holdning møder jeg ofte.)

Forleden blev jeg spurgt, om jeg nogensinde synes, at en krimi er dårlig. Ja er svaret. Selvfølgelig er der krimier, der ikke rammer mig. Hvor jeg af en eller anden grund ikke begejstres af handling, tema eller plot, eller hvor ubehjælpsomt sprog, svag personkarakteristik eller klicheer spænder ben for læseoplevelsen. De krimier, jeg synes er ringe, er lige så forskellige som de bøger, jeg holder af.

Jeg har læst mindre gode krimier af forfattere, der udgiver selv, men også bøger af forfattere fra små og store, veletablerede forlag. Som nu ham den verdenskendte forfatter, der har skrevet den her

Jeg er heller ikke vild med f.eks.:

  • Ren vodka af Anna Blundy: Andre kalder den morsom og spændende. Jeg synes, den er klicheagtig og kedelig.
  • Tre små cyklister af Therese Philipsen: Interessant tema, men bogen fanger mig slet ikke.

Smag og behag er forskellig. Hvad er kvalitet? Hvad er ikke? Krimiforfatter og mor til Fanny Fiske og Maria Krause – Susanne Staun – har engang i et interview i Information sagt:

En god krimi udmærker sig ved at være skrevet med begge hjernehalvdele i brug. Den venstre til plot og den højre til sprog.

En krimi skal altså – ifølge Staun – være skrevet af en forfatter, der har en kærlighed til sproget. Måske det er så enkelt?

Jeg glæder mig til at dele endnu flere læseoplevelser, krimitanker og forfatterinterviews med jer. Og helst flest af de gode læseoplevelser.

Og nu: Tadadada…..  De tre, der har vundet Ole Cliffords spændingsroman, Katharerne, er:

  • Louise Urth Olsen
  • Majken Hammer
  • Helle Post

Send en mail med adresse til: mail@rebekkaand.dk. Så sender Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, der har sponsoreret bøgerne, en bog til jer.

Du kan se en bogtrailer for Katharerne lige her

PS: Der er anmeldelser på vej af En hellig alliance af A.J. Kazinski og Den skyldige af Lisa Ballantyne. To meget forskellige, men rigtig gode bøger.

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her