trilogi

Interview med krimiforfatter Jens Henrik Jensen

Om sin succes i Tyskland siger Jens Henrik Jensen: “Det er en ny mulighed, et tog, jeg troede var kørt. Jeg føler mig meget heldig.” Jeg har taget billedet ved Skovmøllen i Aarhus, som forfatteren holder meget af. Foto: Rebekka Andreasen

Forfatterinterview: Bortset fra debutromanen Wienerringen fra 1997 har Jens Henrik Jensen skrevet trilogier: Kazanski-trilogien, Nina Portland-trilogien og trilogien om den traumeramte krigsveteran Niels Oxen. Men efter tredje bog om Oxen var Jensen slet ikke færdig med sin soldat, og den 6. september udkommer Lupus – den fjerde bog i serien.

Jens Henrik Jensen tygger lidt på spørgsmålet og venter nogle lange sekunder med at svare på, hvilket godt råd han i dag ville give sit yngre jeg, der midt i 30’erne debuterede som krimiforfatter. Han tager hul på en sætning, afbryder sig selv, tøver, men siger så med en stemme, der både er jysk, fast og eftertænksom:

Jeg vil bede den yngre udgave af mig selv om at blive ved med at være stædig. At blive ved med at være udholdende. Og sige, at jeg skal blive ved med at holde fast i min egen stil. Nu er jeg en halvgammel forfatter, der hviler mere i mig selv, men det har været en lang vej at komme hertil. Nogle bliver stjerner overnight, men jeg er jo en af de langsomste i klassen, forklarer han og sender et lille smil efter sin sætning.

Men nu er han kommer hertil, hvor Niels Oxen, hovedpersonen i forfatterens nu fire bøger, er blevet så stærkt et brand, at det er Oxen, der pryder forsiden af den seneste krimi med store gule bogstaver, hvorimod Jens Henrik Jensens eget navn og titlen Lupus står mindre synligt.

Hertil, hvor han er den danske forfatter på Facebook, der har tredjeflest trofaste følgere – efter Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel.

Hertil, hvor han ikke længere arbejder som journalist, men udelukkende lever af sit forfattervirke.

Hertil, hvor han i 2017 blev hædret med Krimimessens Publikumspris 2017.

Hertil, hvor SF Studios har købt rettighederne til at filmatisere Oxen-serien.

Og hertil, hvor hans første bog om Oxen, De hængte hunde, sælger imponerende på det gigantiske tyske marked og er trykt i et førsteoplag på 100.000 eksemplarer. I øvrigt skal han bruge en del af sit efterår på bogturné i Tyskland.

Angående den aktuelle ulvedebat siger Jens Henrik Jensen: “Lad være med at lytte til mig eller alle dem, der har meninger om alt på de sociale medier, men som måske ikke er så gode til at lytte og lære. Lyt til de folk, der har forstand på ulve og ved, hvad de taler om. Hav respekt for deres viden.” Foto. Rebekka Andreasen

Og lige om lidt udkommer fjerde bog om Oxen. Lupus hedder bogen. Canis Lupus er også det latinske navn for den grå ulv. I bogen, der er en selvstændig fortsættelse af de første tre bøger, møder Niels Oxen ulve i mange afskygninger. Både dem med fire og to ben. Jens Henrik Jensen sender blandt andet sin hovedperson til Harrild Hede nær Brande, hvor en ulv i virkeligheden er blevet spottet.

Et af de helt centrale temaer i bogen er selvtægt. Og som i mange af Jens Henrik Jensen øvrige krimier, så kredser bogen også om magt og misbrug af magt. At afdække magtens mekanismer er interessant, mener han, der som forfatter har kærlighed til konspirationer og lyssky affærer. Margrethe Francks fortid er central for krimiintrigen i den nye bog, ligesom Axel Mossman har meget på spil i historien.

Ulven som yndlingsdyr

Alle voksne bør have mindst to yndlingsdyr, mener den naturglade forfatter, der siden sin barndom har været en ivrig lystfisker. Selv har han to favoritdyr: En ulv og en tiger – med ulven på en klar førsteplads. Og den skal have lov til at være her, pointerer han. Bl.a. fordi ulven selv har fundet tilbage til Danmark, og fordi han ikke mener, at den udgør en reel risiko for mennesker.

Nogle af de gode råd, han ville give videre til sit yngre jeg, er egenskaber, som netop ulven besidder.

Ulven er udholdende, stædig, har styr på sine kompetencer og er ekstrem tilpasningsdygtig og kan leve både i 50 graders varme i Indien og nordpå i ekstreme kuldegrader. Det er jeg betaget af. Jeg har desværre aldrig set en ulv i naturen, men måske har jeg set ulvespor. En vinterdag var der kæmpestore spor i sneen på den grusvej, hvor jeg bor. Jeg tjekkede selvfølgelig straks, om der var spor efter cykeldæk eller fodaftryk – om en eller anden havde luftet sin store schæfer. Men der var ikke andre spor.

Ulven har også visse lighedstræk med en soldat som Oxen. Som der står i Lupus: ” Ren styrke, intet andet. Brødre i ånden, jægersoldater og ulve. Det var sådan, det var i al enkelhed.”

Oprindeligt var Oxen-serien tænkt som en trilogi, men da Jens Henrik Jensen var færdig med De frosne flammer, følte han, at der stadig var mere potentiale i Oxen som hovedperson. At den plagede og mistroiske soldat havde meget mere at byde på. Som tidligere hjemløs og krigsveteran med PTSD er Oxen en slags repræsentant for Underdanmark, selvom han som soldat repræsenterede magten. På mange måder har Oxen vendt samfundet ryggen, men han har også masser af kompetencer, og det er der gode historier i, mener forfatteren.

Men der var én stor udfordring, der skulle løses, hvis bog nummer fire skulle skrives:

Jeg havde malet mig selv op i et hjørne og placeret Oxen i en lejlighed i Vangede – og gjort det svært for mig selv. Jeg skulle finde en troværdig måde at få ham ud af Vangede på. Oxen bliver aldrig typen, der får en helt almindelig hverdag. Da det endelig lykkedes at få ham væk på en plausibel måde, kan jeg nu bedre forestille mig at arbejde videre med en femte bog.

Jens Henrik Jensen føjer til, at lige nu har han slet ingen anelse om, hvad en eventuel femte bog skal handle om. Måske kommer der en bog mere. Måske ikke. “Tænk på et langt spisebord med udtræk”, siger han, “måske kommer der en ekstra bordplade i på et tidspunkt.”

Ting tager tid for Jens Henrik Jensen, der har arbejdet med Lupus i et par år. For at gøre historien til mere og andet end en endimensionel kriminalhistorie, for at få historien til at leve op til de krav, han selv stiller til et kompliceret plot.

Undervejs i processen har han af og til været så distræt, at han missede stikvejen ned til sit hus, fordi hans hjerne var optaget af historien. Han har også stået i den lokale brugs uden at kunne huske, hvad der stod på den dosmerseddel, han glemte.

Skrively i Aarhus

Jens Henrik Jensen holder af hverdagen hjemme i huset ved skovbrynet ude på landet ved Horsens Fjord, og han dyrker ikke skriveeksil i stor stil. Alligevel er ture væk hjemmefra indimellem nødvendige, hvis han er presset eller er kørt fast i sit manuskript. Og presset har han været i arbejdet med Lupus.

Så vinker han farvel til sin kone og to drenge og arbejder intensivt et par døgn på Hotel Marselis i udkanten af Aarhus. Og går ture nær en af barndommens perler, Skovmøllen. Vigtige elementer i plottet i Lupus er faldet på plads, mens forfatteren traskede langs Giber Å gennem skoven, nede fra Moesgaard Strand og op til Skovmøllen godt gemt i skoven. Og det er da også netop på Skovmøllen, jeg – og en række andre bloggere – møder forfatteren.

Meget faldt på plads på de ture, og Jens Henrik Jensen elsker, hvis han kan dreje det hele 180 grader til allersidst. Det er lykkedes på elegant og underholdende vis.

Jens Henrik Jensen og Oxen

Jens Henrik Jensen har fået spørgsmålet mange gange, men svarer alligevel beredvilligt på, hvor meget Oxen, der er i ham selv. Han har aldrig selv været soldat.

– Oxen er ikke mig. Men jeg tror, det er svært at have en hovedperson, som ikke har karaktertræk, man som forfatter kan genkende. Som Oxen færdes jeg gerne i naturen, og som ham er jeg ikke bange for at være alene, selvom jeg ikke er så stor en enspænder, som ham.


Når Jens Henrik Jensen møder sine tyske læsere, er det med lydprøver inden seancen und alles. En populær skuespiller, Dietmar Wunder, læser op af Jens Henrik Jensens bog og fremfører et entusiastisk hørespil, mens forfatteren selv svarer på spørgsmål og fortæller om sit forfatterskab – på engelsk. Dietmar Wunder er også manden, der lægger stemme til Daniel Craig, når James Bond-film synkroniseres og den britiske agent taler tysk. Så nu er han både manden bag Bond og Oxen. Billedet er snapshot af artikel i et togmagasin, som jeg faldt over på en rejse til Berlin i 2016. Foto: Rebekka Andreasen

Om det er Oxen, Jens Henrik Jensen eller dem begge to, der blev forskrækket og fik galoperende hjerte af at gå i det knastørre lyng på vej op ad en sandet sti ved Harrild Hede en mørk aftenstund med lommelygten som eneste lyskilde og pludselig blev mødt af et overrasket brøl og to forskrækkede rådyrøjne, må du selv gætte.

PS: I gennem tre måneder tog Jens Henrik Jensen hver uge til Fredericia for at få eneundervisning i tysk for at kunne tale lidt med det tyske forlag DTV Verlag og småsludre med de tyske læsere, når han signerer bøger. “I gymnasiet var jeg god til tysk, men jeg havde glemt, hvor svært sproget er. Selvom jeg er blevet lidt bedre, er jeg stadig elendig til tysk”.

Vidste du, at:

  • Ulv har sneget sig ind i titlen på en af forfatterens forrige bøger? Nemlig Ulven i Banja Luka fra 2002.
  • En af Jens Henrik Jensens favoritbøger er Frederick Forsyths gennembrudsroman og den politiske thriller Sjakalen fra 1971?
  • U2 er et band, som han er mere end begejstre for?
  • Han engang gik forrest gennem mudderet i Amazonas og pludselig fik selskab af en af verdens giftigste slanger: en rød-gul-sort koralslange?
  • Jens Henrik Jensen har En verden udenfor som en af sine favoritfilm?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Gæsten af Robert Zola Christensen

Billedet her tog jeg på BogForum i 2013, hvor Jógvan Isaksen, Robert Zola Christensen (nr. to fra venstre) og Gunnar Staalesen (th) talte med Jannik Lunn om krimier i Norden. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: I tyve år har Robert Zola Christensen skrevet bøger, og han er ikke til at sætte i bås. Hans bibliografi rummer både fagbøger, børnebøger, noveller og digte. At han de senere år har kastet sig over krimigenren glæder mig. For det gør han underholdende og præcist. Også i sin tredje bog – en campus-krimi.

Læserne mødte efterforsker Bent Kastrup første gang i Is i blodet og efterfølgende i Adams forbandelse. I Gæsten er han på jagt efter en drabsmand, der, i bogstaveligste forstand, har skåret en kvindelig forsker fra Syddansk Universitet, hvor forfatteren i øvrigt selv har været ansat, i småstumper.

Med andre ord er kvinden, der arbejdede som sprogforsker, blevet parteret. I sagens natur på en voldsom og brutal måde, men samtidig er der noget metodisk og klinisk over drabsmandens fremgangsmåde.

Da kollegaen Rikke Larsen, som Kastrup har en nær relation til, pludselig forsvinder i forbindelse med efterforskningen, bliver arbejdet med ét personligt, og Kastrup smuldrer næsten for øjnene af læserne. Han er ved at gå i opløsning.

Ikke sjældent er krimier skrevet i datid, men Robert Zola Christensen skriver i nutid i rappe, korte kapitler med masser af fremdrift og action. Og han skriver godt, stramt og præcist med den ene smagfulde sproghaps efter den anden. Mums.

Coveret er skab af grafiker Peter Stotze, der har sat fem-seks billeder sammen for at skabe det udtryk, du ser her. Læs hvilke overvejelser Stoltze havde, da han skulle skabe coveret her

Man kan næsten mærke den tidligere PET-mands pulsslag, når han løber en tur i skoven ved Kolding Midtby, eller når han er i hælene på drabsmanden.

Der er kvikt tempo, hurtige, snappe dialoger og fart over fortællingen, der også bringer Kastrup et smut til Lund i Sydsverige, hvor offerets mand bor. Og hvor forfatteren i øvrigt bor og arbejder som lektor på Lunds Universitet.

En anelse mere kød på nogle af kapitlerne kunne jeg godt have ønsket mig, hvilket også ville styrke det i forvejen fine portræt af en fortvivlet mand, der også tumler med problemer i privatlivet.

Bogen handler bl.a. om svigt og skyld, hemmeligheder og hævn. Og uden at røbe for meget kan jeg godt slå fast, at selvom hovedpersonen er hankøn og de fleste, der er i politiets søgelys, også er mænd, så handler bogen i høj grad også om kvinder. Og om kærlighed.

I et radiointerview i Radio 24/7 i forbindelse med, at bogen udkom i oktober, sagde forfatteren noget a la: “Mænd myrder kvinder. Sådan er det i virkeligheden. Og hvor mænd kan dø bang bang i en bandekrig eller lignende, så er der i virkeligheden noget mere menneskeligt indblandet, når kvinder bliver myrdet. Måske svigt, hævn, begær og alt muligt andet. Et levet liv, vi rækker ud efter. ”

Læs bogen og bliv klogere på, hvorfor forskeren er død. For hun er ikke medlem af en bande, tør jeg godt afsløre.

Som et smukt designet halstørklæde hænger historien fint og stramt sammen og tager en uventet drejning.

PS: Inden længe kan du her på bloggen læse et interview med forfatteren Robert Zola Christensen.

 

 

Stinne: Min krimifavorit er Robert Galbraith

Yndlingsforfatter: Mød Stinne Hildebrand, der er vild med krimier af Robert Galbraith. Navnet er et pseudonym for Harry Potters mor – den britiske forfatter J. K. Rowling. Dette er sjette og sidste indlæg i serien om yndlingsforfattere.

Stinne Hildebrand sluger bøger i mange forskellige genrer, og hun har en forkærlighed for britiske krimier af Robert Galbraith. Foto: Privat.

Stinne Hildebrand, 37 år, gift, har en datter og bor i Dragør. Hun arbejder som leder inden for restaurationsbranchen.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg er vokset op i et hjem fyldt med bøger, og jeg elsker at læse. Specielt krimier, men egentlig sluger jeg det meste; Krimier, chicklit, adventure som Harry Potter og Game Of Thrones eller historiske værker af Ken Follett og Edward Rutherfurd, hvor man får lidt verdenshistorie kombineret med god fiktion.

Bøgerne har de senere år fået konkurrence af alle de gode serier på Netflix og HBO, men bøgerne vinder heldigvis stadig for det meste. Jeg har som regel altid to-tre bøger i gang på samme tid, så der er en til det humør, jeg er i. Så snart jeg har en smule tid, læser jeg. Også når jeg laver mad eller tager et karbad.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har mange yndlingsforfattere, der skriver krimier, og af danske er jeg især glad for Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein. Men hvis jeg skal fremhæve en, der har gjort specielt indtryk, er det Robert Galbraith. Robert Galbraith er det pseudonym, som J.K. Rowling benytter til kriminalromanerne om og med privatdetektiven og krigsveteranen Cormoran Strike. Hun, ja nu siger jeg altså hun, har skrevet en trilogi, og alle tre bøger har fanget mig meget.

Hvad er det, som forfatteren kan?

– Jeg elsker Galbraith/Rowlings måde at beskrive persongalleriet på samtidig med, at plottet er utrolig spændende og uforudsigeligt. De tre bøger hedder: Gøgens kalden, Silkeorm og Ondskabens høst, og de er i min optik lige gode og fængende. Jeg synes, hun skriver fantastisk, bøgerne sprudler af sprogligt overskud, og hun formår at fange mig lige så meget, som hun gjorde i Harry Potter-universet, selvom det er en hel anden genre. Jeg venter faktisk bare på, at der kommer en fjerde bog i serien.

PS: Fik du læst de øvrige indlæg i serien om yndlingsforfattere?

Ellen anbefaler Jo Nesbø

Karsten anbefaler Sjöwall/ Wahlöö

Anne-Marie anbefaler Karin Slaughter

Anne Mette anbefaler Fred Vargas

Michael anbefaler Jussi Adler-Olsen

 

 

Manus Albino af Søren og Morten Ellemose

Terror er ikke blevet et mindre aktuelt emne, siden Manus Albino udkom i 2010. Bogen kan blive din.

Terror er ikke blevet et mindre aktuelt emne, siden Manus Albino udkom i 2010. Bogen kan blive din. Ja, hele serien kan blive din.

Anmeldelse og konkurrence: Tre læsere kan vinde Søren og Morten Ellemoses krimitrilogi om organisationen Manus Albino, som også er navnet på første bind i serien. Hvis Fange nr. 21 og Havfruens død holder samme niveau, så kan du glæde dig til mere end 1300 siders krimiguf.

Manus Albino er tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemoses krimidebut fra 2010. Med forfatterparrets egne ord er den ene af dem metodisk og disciplineret, mens den anden er fantasifuld og doven, og det er åbenbart en god kombination, for det er en helstøbt og underholdende krimi, brødrene har skrevet. Krimien er også tankevækkende og har et spektakulært plot.

  • En sympatisk, ældre kriminalkommissær tæt på efterlønsalderen med hang til gourmetmad
  • En overvægtig og lidt kikset kvindelig assistent med en IQ så høj, at medlemskabet af Mensa er hjemme
  • En ung og uprøvet betjent, der brækker sig på gerningssteder
  • En betjent der gerne røber detaljer fra efterforskningen, hvis han bliver betalt med sex

Det er det team, der skal efterforske en kompliceret sag. Hovedet af en jødisk kvinde bliver fundet i en stor kuffert i en penthouselejlighed ved Tuborg Havn. I kisten ligger også en kvindekrop, der ikke passer sammen med hovedet. Teamet med kriminalkommissær Henning Lorentzen i spidsen går i gang med efterforskningen, der trækker tråde i alle retninger. Sagen udvikler sig dramatisk og får store konsekvenser, da den mystiske organisation Manus Albino bombarderer landet med racistisk propaganda, happenings og udspekuleret terror. Indvandrerbander, rockere, venstrefløjsaktivister –  inden længe er de alle involveret i gadekampe i flere af landets største byer.

Især i sidste halvdel af bogen er der knald på. Men det er også en krimi, der tør sætte tempoet ned. Jeg nød passagerne, hvor Henning Lorentzen jonglerer med gryder og laver hummerbisque eller boeuf bourguignon, mens det for nogle læsere måske er forstyrrende for historiens tempo og flow. Jeg ved ærlig talt ikke, om man har tid til at kreere mad, der simrer i timevis, når man er midt i en indviklet mord- og terrorsag. Men også travle politifolk må have lov til at spise god, veltillavet mad. Jeg var vild med beskrivelserne af den rolige politimand i køkkenet. Kriminalkommissæren er et godt bekendtskab.

Jeg synes dog, det spænder en smule ben for fortællingen, når forfatterparret serverer research i lidt for store doser. Det bliver for omstændigt at læse i detaljer om  bl.a. Corfitz Ulfeldt og Kejser Nero. Alligevel er det en imponerende og læseværdig krimidebut.

Manus Albino og de to øvrige bind i serien kan blive dine. Alt du skal gøre er at skrive i kommentarfeltet herunder hvilken bog/bøger, du tager med på ferien. Gør det inden 5. juni klokken 12. Er du blandt de tre heldige, så får du ikke direkte besked, men skal selv tjekke på bloggen, om du har vundet.

Læs hvorfor brødrene Ellemose slettede et par kapitler i seriens 3. bind lige her

Forfatterparret, der har sponseret bøgerne, har også signeret bøgerne. Serien er udgivet på Byens Forlag.

Stenens tid af Johan Ottosen

Fem læsere kan vinde Stenens tid som e-bog

Fem læsere kan vinde Stenens tid som e-bog. E-bog eller ej – bøgerne bliver selvfølgelig signeret.

Anmeldelse og konkurrence: Forbered dig på, at du får svært ved at slippe Stenens tid, når først du begynder at læse. Fem læsere kan vinde Johan Ottosens debutroman som e-bog.

32 linjer. Længere skal jeg ikke læse e-bogen på min iPad, før en pensioneret professor på en bænk i Tivoli i København skyder sig selv. Så er vi i gang med historien. Jeg beundrer forfattere, der evner at skrive, så man som læser lige får lyst til at snuppe en enkelt side mere, og det dér med cliffhangers har forfatteren helt styr på. Jeg var virkelig godt underholdt. Den meget dramatiske start er en forsmag på, hvad der venter læseren. Der er knald på og fart over feltet. Helt indtil sidste punktum.

Handling: Journalist Kurt Østergaard fra Kristeligt Dagblad finder under Danmarks ældste kirkegulv i Vor Frue Kirke i Aarhus en 5000 år gammel kalender, som tæller ned til dommedag. Fundet sætter en lang række begivenheder i gang og binder tråde mellem landets stenalderkultur, vikingetiden, grundlæggelsen af Aarhus og – hold nu fast – prins Henriks blodlinje. For flere spor peger på, at han er i direkte blodlinje med Jesus – og måske er der nogle, der er ude efter ham?

Stenens tid har et spektakulært plot og sjove historiske detaljer og referencer. Forfatteren har uden tvivl lavet en enorm research. Prins Henrik er faktisk i slægt med de sagnomspundne franske konger fra Merovinger-dynastiet, der igen skulle nedstamme fra Jesus blodlinje. Alligevel er fortællingen af og til lidt rigelig fantasifuld og mystisk, men jeg tilgav forfatteren, fordi det er en hamrende spændende bog. En bog hvor også det radioaktive stof polonium-210 spiller en rolle. ( I øvrigt samme stof som blev fundet i den tidligere KGB-agent Alexander Litvinenkos krop, da han døde på et britisk hospital år tilbage)

Dommedag er nær

Jeg læste bogen, der foregår over syv dage i december, sidste efterår, og det var lidt skummelt at læse en spændingsbog om dommedag, når der samtidig var hype omkring jordens undergang den 21. december. Heldigvis fik mayaerne ikke ret, men det gav lige læsningen en ekstra dimension.

I bogen møder vi også strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm og hans gravide kæreste, Birgitte Holm, der arbejder for PET. Men jeg synes ikke, vi lærer dem helt at kende. Stenens tid er bygget op af 115 små kapitler. De små hurtige nærmest filmiske scener er med til at skabe intens spænding, men det bliver også bogens svaghed. For de hurtige klip levner ikke megen plads til, at vi som læsere kommer helt ind under huden på personerne. Det er ærgerligt.

Stenens tid er første bind af en trilogi og de første syv dage af en sammenhængende historie. Johan Ottosen arbejder på Apokalypsens engle,  der er en umiddelbart forlængelse af første del og planlagt til at udkomme i 2014. Bind tre, Antikaos, er planlagt til udgivelse i 2015.

En sjov gimmick er, at hver scene er en position, som man i e-bogen kan klikke på for nøjagtigt at se, hvor karakteren befinder sig, når kapitlet begynder. I den trykte bog, der er udkommet på forlaget Tellerup, er der ved hvert kapitel en QR-kode, som man kan scanne med sin smartphone for at få positionsangivelserne.

Vil du deltage i konkurrencen om fem eksemplarer af Stenens tid som e-bog, så smid en kommentar under indlægget her og fortæl, hvorfor du læser e-bøger. Eller hvorfor du ikke er kommet i gang med det endnu. Jeg trækker fem vindere på søndag den 10. marts og skal have din kommentar inden søndag klokken 16.00. I bedste Stenens tid-stil, bliver e-bøgerne selvfølgelig signeret. En simpel teknik gør det nemlig muligt for Johan Ottosen at skrive en håndskreven hilsen i bøgerne.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her