Kvinden i buret

Michael: Min krimifavorit er Jussi Adler-Olsen

Yndlingsforfatter: Michael Dahlsgaard kan ikke undvære sin daglige avis (eller Tipsbladet), men det bliver sjældent til en skønlitterær bog. Bortset fra ferier, hvor han gerne snupper to-tre krimier i rap. Og nu venter han spændt på den næste Jussi Adler-Olsen. Indlægget her er det femte i serien om favoritforfattere.

Journal 64 er Michael Dahlsgaards favorit i serien om Afdeling Q. Foto: Rebekka Andreasen

Michael Dahlsgaard, 48 år, Risskov. Passioneret quashspiller, far til tre og selvstændig med grossistvirksomheden Fair Import, der importerer fødevarer, der både er økologiske og fairtrade. Han læser stort set aldrig til hverdag, men når han har ferie, elsker han at læse krimier.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– At kalde mig en læsehest er en overdrivelse. Da jeg var helt ung, læste jeg en masse bøger om ledelse og management, og en sjældent gang imellem er der en biografi, som jeg med glæde læser. Jeg er Zlatan Ibrahimovic er fremragende. Og så har Peter Tygesen skrevet en bog om Congo, som jeg var meget opslugt af – måske fordi jeg har boet i Afrika nogle år. Men når jeg har ferie, er der kun en genre, der dur, nemlig krimi.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har især læst krimier af nordiske forfattere, og jeg er også glad for en forfatter som Lars Kjædegaard. Men der er en, der slår dem alle: Jussi Adler-Olsen. Fordi jeg elsker hans underfundige humor, og så er der masser af spænding og suspense i bøgerne om Afdeling Q. Jeg er stort slet ligeglad med plottet. Nej, det passer nok ikke helt, men jeg læser, fordi jeg gerne vil vide, hvordan det går med Carl, Assad og Rose. Og Hardy.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/har gjort indtryk?

– Ja, den scene, der tvister det hele i Journal 64. Og hvor man tænker: Nå, det er sådan, det hænger sammen. Skulle der sidde en enkel eller to i landet, der ej har læst den endnu, vil jeg ikke røbe for meget. Netop Journal 64 er min favorit. Interessant emne, han har kastet sig over, og bogen er skrevet med humor, lune og masser af spænding.

Hvad er det, som han kan?

–  Der er ofte hug til dem, der misbruger magt, i Jussi Adler-Olsens bøger. Det kan jeg meget godt lide. Og så elsker jeg Assads sproglige bommerter. Og Carl Mørcks blanding af at være doven og fandenivoldsk. Og humoren i bøgerne ej at forglemme. Og når man som jeg ikke læser mange bøger, så er livet for kort til bøger, der ikke er spændende. Og det er Jussi Adler-Olsens bøger. Altid.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?

– Jeg har læst serien om Afdeling Q i kronologisk rækkefølge, så den første var Kvinden i buret. Jeg var solgt med det samme. Heldigvis nåede jeg at læse de første bøger, før jeg så filmatiseringerne. Dem kan jeg godt lide – det er bare noget helt andet.

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter?

– Faxekondi Free inden for rækkevidde, en liggestol i skyggen og min kone og mine tre unger godt i gang med andre ting. Og så mig og Jussi. Det er godt.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet?

– Nej. Det gider jeg ikke.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter?

– Jussi Adler-Olsen har lovet, at der kommer et par bøger mere i serien om Afdeling Q. Dem ser jeg frem til. Hvad mon Assads hemmelighed er? Denne sommer vil jeg kaste mig over Washington Dekretet, som han skrev inden serien om Carl og co. Med tanke på hvad der sker i USA lige nu, tænker jeg, at det er på plads med en thriller, hvor nogle forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for.

PS: Hvis du er erfaren bloglæser, kan du måske genkende bogreolerne? Michael er nemlig min mand.

PPS: Du kan læse de øvrige indlæg i serien om favoritforfatter her, her og her og her

 

Fasandræberne på film

Fasandræberne får premiere 2. oktober, men landet over har der været flere muligheder for at se filmen til forpremiere. Foto: Rebekka Andreasen

Fasandræberne får premiere 2. oktober, men landet over har der været flere muligheder for at se filmen til forpremiere. Foto: Rebekka Andreasen

Filmanmeldelse: Jussi Adler-Olsens Fasandræberne: I sidste uge var jeg til forpremiere på filmen. Bortset fra en elendig lyd (og det var altså ikke kun mig, der havde et problem med at tyde replikkerne) var jeg svært begejstret for instruktør Mikkel Nørgaards værk.

I et interview i filmmagasinet EKKO for nylig fortæller Nikolaj Arcel, der sammen med Rasmus Heisterberg har skrevet manuskriptet til Fasandræberne, at man ofte skærer 40 procent af persongalleriet fra, når man forvandler en bog til filmmanuskript. For at få historien til at fungere på film.

I filmen Fasandræberne er flere centrale personer skåret fra – bl.a. to af de kostskoledrenge, man følger i bogen. Men da jeg havde set filmen, sad jeg tilbage med samme følelse, som da jeg havde læst bogen. Det er godt gået. Og mens jeg lige får pulsen ned igen, tænker jeg på, hvad grænseløshed, hævn, omsorgssvigt, selvoptagethed og manglende empati kan gøre ved mennesker.

Nikolaj Arcel skal i øvrigt instruere Flaskepost til P – den tredje bog om Afdeling Q.

Kimmie som voksen, posedamen Kimmie, spilles stærkt og usentimentalt af dansk/serbiske Danica Curcic. Hun er opsat på hævn og kalder både på afsky og sympati. Hende kommer du til at se meget mere til. Danica Curcic medvirker bl.a. også i Bille Augusts film Stille Hjerte.

Der er masser af kemi mellem Fares Fares’ Assad og Nikolaj Lie Kaas’ Carl Mørck. Og heldigvis er der i denne film blevet plads til væsentlig mere Assad-humor i forhold til Kvinden i buret. Johanne Louise Schmidt spiller Rose – sekretær i Afdeling Q. Det gør hun med lune og humor, men jeg kunne ønske, at hun var uortodoks og excentrisk, som hun er det i bøgerne.

Fasandræberne er hæsblæsende spændende. Det er imponerende, når jeg – og mange andre – kender handlingsforløbet og plottet på forhånd. Ikke et eneste minut af den næsten to timer lange film er overflødig. Vi forkæles med lækre billeder, der er guf for øjet. (Og havde den der lyd bare været på plads, så….)

Jussi Adler-Olsen har bl.a. været inspireret af Stanley Kubricks film fra 1970’erne, A Clockwork Orange, da han skrev bogen om Kimmie og co,, og hvor volden er mere pakket ind i bogen, bliver den ekstrem synlig i filmen. Filmen er voldsom. For voldsom vil nogle måske mene, men brutaliteten er med til at gøre historien kraftfuld og yderst effektiv.

Over 700.000 danskere så Kvinden i buret. Mon ikke Fasandræberne bliver set af endnu flere? Det er en bedre film. Synes jeg.

PS: Onsdag den 1. oktober holder jeg foredrag om Jussi Adler-Olsen i Rødding Bio i Sønderjylland. Læs mere om foredraget og bestil billetter lige her

 

 

 

 

 

Kvinden i buret – se den!

Kvinden i buret er en suveræn film. Og spændende selvom man kender handlingen i forvejen.

Kvinden i buret er en suveræn film. Og spændende selvom man kender handlingen i forvejen. Må indrømme at jeg ofte sad med jakken op foran ansigtet, fordi en scene blev lidt for spændende.

Filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens Kvinden i buret har allerede fået massiv omtale  –  inden filmen overhovedet kunne nydes på det store lærred.

Jeg spiste frokost på en cafe i dag, og jeg overhørte min sidemand sige til sin ven, at han næsten ikke orkede at se Kvinden i buret, fordi han blev bombarderet med reklamer for filmen hele tiden.

Man kan jo ikke være på YouTube uden at få smidt filmen i hovedet, som han udtrykte det.

Mon ikke der er mange, der valfarter ind og ser filmen alligevel? Og mon ikke en god portion af de biografgæster har læst bogen? Og mon ikke de er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan Nikolaj Lie Kaas spiller Carl Mørck? Jeg synes, han fortolker den rolle ekstraordinært godt. Og Fares Fares som assistenten Assad er simpelthen forrygende.

Jeg vil ikke anmelde filmen her på bloggen, men blot sige: Skynd dig ind og se filmen. Den er eminent.

PS: Du kan høre Informations filmredaktør, Christian Monggaard, interviewe instruktøren Mikkel Nørgaard og Nikolaj Lie Kaas lige her

 

 

 

 

Når bøger bliver filmatiseret

Jeg håber stadig, at det er Martin Scorsese, der skal forvandle Snemanden til film.

Jeg håber stadig, at det er Martin Scorsese, der skal forvandle Snemanden til film.

Ofte bliver populære spændingsromaner, krimier og thrillers filmatiseret – fra Ian Flemings bøger om James Bond til Niels Krause-Kjærs Kongekabale.

For halvandet år siden kom det frem, at Martin Scorsese, der står bag filmperler som Taxi Driver, Gangs of New York, Goodfellas, Cape Fear og The Departed, var interesseret i at forvandle Jo Nesbøs bestseller, Snemanden, fra suveræn bog til – forhåbentlig – suveræn film. Forleden læste jeg så, at der er tegn på, at den travle Scorsese er ude af billedet. Jeg havde ellers gerne set en stjerneinstruktør som Scorsese forvandle Snemanden til film. Det kunne ende med en spændende film, tror jeg.

Jeg elsker at se film, og jeg er klar over, at bøger og film er to forskellige genrer, og at de hver især kan noget særligt. Men jeg er ofte blevet utrolig skuffet, når jeg har forladt biografen eller slukket mit tv efter at have set filmatiseringen af en bog.

Det kan være castningen, der er forkert i forhold til de billeder, jeg som læser selv har dannet i mit hoved. Eller det kan være detaljer i bøgerne, som har været vigtige for min læseoplevelse, og som helt skæres væk i filmversionen.

No go til Läckberg og Branagh

Da Camilla Läckbergs bøger blev forvandlet til tv-serie var det så eminent dårligt produceret, at det nærmest var pinligt at se på. Den populære svenske forfatters bøger er efterfølgende blevet filmatiseret igen, og denne gang skulle det være mere seværdigt. Lars Keplers Hypnotisøren er også væsentlig bedre på bog end på film, synes jeg.

Og selv om jeg er vild med den britiske skuespiller Kenneth Branagh, og selvom jeg har slugt hver og en af Henning Mankells bøger om Wallander, så er det altså ikke en god ide at kombinere de to. Branagh spiller Wallander i BBC’s filmatisering af Mankells bøger. Bortset fra sproget er alt ved filmene svensk både steder, navne og skilte. Men i den engelske version er Wallander ikke stor operaelsker. Morse er jo også stor operafan, og det skulle han åbenbart have lov til at være i fred. Men så er Wallander bare ikke Wallander. Jeg har nemmere ved at acceptere svenske Krister Henriksson i rollen, selvom han ikke helt matcher ”min” Kurt Wallander.

Filmatiseringen af Stieg Larssons Millennium-trilogien synes jeg dog er rigtig vellykket. Tom Ripleys talent af Patricia Highsmith er også et eksempel på en thriller, der fungerer rigtig godt som film med Matt Damon, Gwyneth Paltrow og Jude Law i hovedrollerne.

Jussi Adler-Olsens Kvinden i buret danner grundlag for filmen af samme navn, der får premiere til oktober. Det bliver spændende at se, om det bliver en vellykket eller kikset filmatisering.

Hvilke krimier mener du med succes er blevet forvandlet til film?

Masser at glæde sig til i 2013

Jeg glæder mig til mange gode læseoplevelser i 2013.

Jeg glæder mig til mange gode læseoplevelser i 2013.

Et helt ubrugt år venter forude. Jeg forventer, at 2013 bliver et år med endnu flere forrygende oplevelser med krimier, spændingsromaner og thrillers – især i form af læseoplevelser, men jeg ser også frem til gode plots og velfortalte historier på tv og film. I 2013 glæder jeg mig bl.a. til:

  • At finde ud af hvordan Iben Hjejle fortolker rollen som Dicte Svendsen, når TV2 på mandag sender første afsnit af tv-serien Dicte, der er baseret på Elsebeth Egholms populære krimier om journalisten Dicte Svendsen. Læs her, hvordan jeg selv for nogle måneder siden stødte på optagelserne til tv-serien i Aarhus midtby. Jeg sidder klar med aftenkaffe og store forventninger den 7. januar.
  • At der 16. og 17. marts er krimimesse i Horsens. Krimimessen er et must, hvis du er vild med krimi. Første gang messen blev afholdt, besøgte 200 mennesker og en håndfuld forfattere det gamle fængsel i Horsens. Sidste år var der over 5000 deltagere og ca. 100 forfattere og foredragsholdere. I år kan du på messen bl.a. møde den skotske krimiforfatter Ian Rankin, der står bag bøgerne om Inspektør Rebus.
  • At Jussi Adler-Olsens første krimi om Afdeling Q, Kvinden i buret, bliver filmatiseret. Filmen får premiere i løbet af efteråret, og det er Nikolaj Lie Kaas, der skal give Carl Mørck liv på det store lærred. Det projekt er jeg godt nok spændt på.
  • At der kommer endnu en bog om Harry Hole. Tak for det Jo Nesbø. Var bange for, at det var slut med den gode Hole efter at have læst Genfærd. Den nye Hole-krimi udkommer til sommer.
  • At opdage nye krimiforfattere og debutanter. Selvom de ikke får samme opmærksomhed som de garvede forfattere, så findes der forfattere, der kan skrive r.. ud af bukserne og levere fantastiske krimier, der underholder og måske også gør en smule mere end det. Prøv at læse en krimi af en forfatter, du ikke kender. Måske bliver du positiv overrasket.

GODT NYTÅR og tak fordi du læser med. Skal du lige have genopfrisket nogle af de mange krimi-kategorier, der findes, og kan du ikke lige kan huske, hvad en puslespils-krimi er, så dyk ned i dette blogindlæg

Ny Jussi Adler-Olsen 6. december

Jeg mødte bl.a. Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel på Krimimessen i Horsens i foråret. Begge forfattere har stor succes i USA.

Endelig. 6. december udkommer Jussi Adler-Olsens: Marco Effekten.

Jeg er sikkert ikke den eneste, der har ventet på, at Jussi Adler-Olsens 5. bind i serien om Afdeling Q kommer på gaden. Først var der tale om, at bogen skulle udkomme sidst i maj. Så blev udgivelsesdatoen rykket til august. Så hed det efteråret 2012. Igen og igen er udgivelsestidspunktet blevet rykket.

Da jeg mødte Jussi Adler-Olsen på Krimimessen i Horsens i foråret, havde han sindssygt travlt med at rejse verden rundt og lave PR for sine bøger om Carl Mørck, Rose og Assad. Massivt arbejdspres har altså været skyld i, at Marco Effekten først udkommer til december.

Jeg bliver altid glad, når jeg hører om danske krimiforfattere, der har stor succes i udlandet. Jeg følger med, når Sara Blædel med humor og lune twitter fra sine ture til bl.a. krimimesser i USA, ligesom jeg med stor glæde følger makkerparret Kaaberbøl/Friis, når de skriver hjem om deres PR-tour i USA.

Men jeg er også rigtig glad, når krimiforfattere har tid til at skrive bøger.

Jussi Adler-Olsen er blevet millionær på sin krimiserie om vicekriminalkommissær Carl Mørck. Kvinden i buret udkom i 2007, Fasandræberne i  2008, Flaskepost fra P i 2009 og Journal 64 er fra 2010.

Er det ikke helt okay at forære sig selv en julegave – før jul?

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her