En god oversættelse er en, der er tro mod originalen, og som læserne læser uden problemer og uden at tænke over, at det er en oversættelse, mener Kirsten A. Nielsen. Billedet her er fra Valencia, hvor hun for nylig var til bogmesse. Foto: Kirsten A. Nielsen.
Kender du Kirsten A. Nielsen? Nej? Du har læst hendes ord, hvis du har læst Havets katedral af Ildefonso Falcones. Eller en af de mange andre skønlitterære bøger af forfattere som John Grisham, Antonio Hill, Leonardo Padura og Manuel Vázquez Montalbán, som hun har oversat til dansk.
Vi er usynlige. Vi er kun synlige, når der er en anmelder, der synes, at der er noget galt. Hvis sproget flyder, og alt er godt, så er vi usynlige. Når en bog er oversat, er det ikke oversætterens bog. Det er forfatteren, der er hovedpersonen, men det er vores ord, læserne får.
Sådan siger Kirsten A. Nielsen, der siden midten af 80’erne har oversat en lang række romaner til dansk fra engelsk/amerikansk og spansk. Hun siger det ikke med beklagelse i stemmen. Hun konstaterer bare, at sådan er det. Men hun vil gerne gøre opmærksom på, at oversættere er vigtige for litteraturen. Uden oversættere var der mange bøger, som folk ikke ville have mulighed for at læse, mener hun, der gerne vil udbrede kendskabet til litteratur fra især Latinamerika og Spanien.
– Jeg synes, det er utrolig spændende at oversætte bøger fra eksotiske steder, og jeg synes også, at det må være spændende for læserne, hvis de tør kaste sig ud i bøger fra f.eks. Mexico og Spanien. Det giver indsigt og viden, og man lærer en masse. Tør læserne det, tør biblioteker og boghandlere også tage flere bøger af spanske og latinamerikanske forfattere hjem.
Den spanske spændingsroman Den usynlige vogter er en af de mange bøger, som Kirsten A. Nielsen har oversat. Bogens hovedperson er den kvindelige politikommissær Amaia Salazar.
Hun fremhæver bl.a. den spanske kvindelige forfatter Dolores Redondo, der skriver spændingsromaner, der foregår i Baskerlandet. Redondos bøger er oversat til mere end 30 sprog. Også til dansk takket været Kirsten A. Nielsen. Først på året udkom spændingsromanen Den usynlige vogter, der er første del af en trilogi.
Fagudtryk om fly og jura
Når Kirsten A. Nielsen skal oversætte en bog, læser hun bogen for at lære bogens personer at kende og finde ud af, hvad der sker dem. Så oversætter hun bogen kronologisk. Det bliver til cirka ti sider om dagen. Hvor hun år tilbage måtte på biblioteket og slå op i fag- og opslagsbøger, googler hun i dag lystigt. Tjekker citater og fagudtryk, omregner miles til kilometer, får ideer til synonymer etc. Og da Kirsten A. Nielsen arbejdede med en bog, der over 18 sider fortalte om et fly fra 1. verdenskrig, ringede hun til en i sit netværk, der hjalp hende med at tjekke, om det nu også hedder sådan og sådan, når der er tale om et gammelt fly. Gennem årerne har hun også brugt sit netværk til at tjekke juridiske fagudtryk, når hun har oversat John Grishams spændingsromaner.
Når bogen er oversat første gang, læser hun bogen igen. Og retter teksten til. Er der tvivlsspørgsmål har Kirsten A. Nielsen flere gange kontaktet forfatteren.
Jeg oplever, at forfattere som regel bliver glade for at blive kontaktet. Som oversætter er man nok den læser, der kommer tættest på. Også tættere end redaktører. Vi er jo nede i hvert eneste ord. Man finder stort set fejl i alle bøger. Det kan være en person, der hedder noget i et kapitel og noget ganske andet i det næste. Eller at man sætter sig i en sofa og fire sider længere fremme rejser sig op fra lænestolen.
Kirsten A. Nielsen føjer til, at det er forlaget, der bestemmer bogens titel, men at oversættere ofte bliver taget med på råd. Hun kan være alt fra et par måneder til mere end et halvt år om at oversætte en bog. Men fælles for alle bøger er, at der altid opstår udfordringer:
– Spansk er meget anderledes end dansk. Sproget kan være mere knudret, og nogle spanske vendinger fungerer slet ikke på dansk. Det kan være en stor udfordring at være loyal over for forfatteren og samtidig hjælpe læserne. Det gælder om at lave bittesmå ændringer, der hjælper læserne på vej – uden at udviske det, forfatteren har skrevet.
Kirsten A. Nielsen tilføjer flod, plads eller by, hvis det gør teksten mere forståelig og sætter geografien lidt på plads for læserne. Hun har oversat flere af cubanske Leonardo Paduras krimier til dansk og forklarer, at Padura nogle gange skriver sætninger, der kan fylde op til en hel side. Leende fortæller hun, at hun så må sætte et par punktummer undervejs.
PS: Vil du læse et par af de krimier, som Kirsten A. Nielsen har oversat, så hop f.eks. ombord i Paduras krimier fra Cuba. Eller læs Barcelona-krimierne af Antonio Hill. De døde dukkers sommer og De gode selvmordere
PPS: Opdatering april 2024: Kirsten A. Nielsen hædres i år med Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Med æren følger 75.000 kroner.
