Anmeldelse: Den genfødte morder af A. J. Kazinski (pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) er en sindssyg interessant krimi, der giver stof til eftertanke. Bogen er bragende god, og den giver dig meget mere end et sindrigt udtænkt plot.
Sæt dig på en bænk med A.J. Kazinskis Den genfødte morder. Så er du ligeglad med vejret. Foto: Rebekka Andreasen
I Nykøbing Sjælland ligger Danmarks eneste retspsykiatriske anstalt for landets farligste forbrydere. Forbrydere, der er så farlige og syge i sindet, at de ikke kan spærres inde i et almindeligt fængsel eller på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital. Nogle kalder stedet for Helvedes forgård.
Her, i det rå miljø bag Sikringens mure, sender A. J. Kazinski Niels Bentzon ind i Den genfødte morder. Stedet er godt valgt, når nu forfatterparret har bestemt sig for at sende deres hovedperson ud på noget af en rejse. For det skal gøre ondt og være heftigt i en A.J. Kazinski-krimi. Der er ikke nogen lunken mellemvej. Men fuld kraft frem både hvad angår handling, sprog og temaer.
Og langt ud kommer den sympatiske politimand i Den genfødte morder. Det er smaskuhyggeligt. Og uhyre underholdende. Og det er skræmmende læsning, hvis den verden, A.J. Kazinski beskriver på Sikringen, minder om virkeligheden.
Blandt patienter, der ikke kun er skizofrene og slås med indre stemmer, tvangstanker, hallucinationer og vrangforestillinger, men blandt patienter, der også er ekstrem voldelige og belastede af både medicin og uvisheden om, hvornår – eller om – de nogen sinde slipper uden for de godt bevogtede mure igen, skal Niels Bentzon efterforske en overlæges grufulde død. Bentzon går undercover som patient. I tempofyldte og neglebidende kapitler.
Skarntyde a la Sokrates
Sideløbende med Bentzons temmelig udfordrende arbejdsopgave følger vi Bentzons kone Hannah. Hun er astrofysiker og på vej til det nordlige Chile på en slags pilgrimsfærd for astronomer – for at besøge et gigantisk teleskop. Og for at tænke over sit ægteskab. Hurtigt bliver også hun hvirvlet ind i opklaringsarbejdet. Og pludselig befinder hun sig i Guatemala. En af romanens styrker er det lidt umage par: Videnskabsmanden Hannah, der har tjek på sin matematik, og den mere filosofiske og bløde Bentzon. De supplerer hinanden fantastisk. Faktisk savnede jeg endnu mere Hannah i historien.
Krimigenren har længe haft tradition for at være præget af realisme. Men som altid i A.J. Kazinskis krimier er der religiøse, mystiske og overnaturlige undertoner. Den genfødte morder handler blandet andet om reinkarnation og genfødsel. Der er mere mellem den himmel, Hannah er så betaget af, og den jord, Bentzon for en stund mister forbindelsen til. Forfatternes fascination af Sokrates og de gamle filosoffer fornægter sig heller ikke i denne bog. F.eks. er overlægen på Sikringen død af skarntyde – den gift, som Sokrates drak, da han tog sit eget liv.
Den genfødte morder er også en krimi om at tro og tvivle. Og om kærlighed. Den kærlighed, man aldrig glemmer. Læs den. Hvis du tør.
PS: Den første bog i serien hedder Den sidste gode mand. Anden bog hedder Søvnen og døden. Parret skriver allerede på den fjerde krimi om Niels Bentzon.
PPS: I sidste uge mødte jeg A. J. Kazinski – Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. Læs om mødet her
