Jacob Weinreich

Anmeldelse: Havets børn af Anna Ekberg

Læs Havets børn af Anna Ekberg. Den er god. Ret god. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Børnesoldater, flygtningestrømme, verdens uretfærdighed, vestens udnyttelse af Afrika, afrikansk kaos og korruption i kølvandet på diktatur og lovløshed. Det er heftige emner, som Havets børn af Anna Ekberg behandler. Havets børn er en vedkommende og rørende spændingsroman om ofre, der sjældent får ordet.

At Havets børn er en social indigneret spændingsroman, er der ingen tvivl om. Men i bogen er det en hvid dansk kvinde, der rækker ud mod Afrika for at overleve. Ikke omvendt.

Rebekka er jurist og midt i 30’erne, da hun får at vide, at hun har en livstruende kræftsygdom. For at overleve har hun brug for en transplantation. Hun har ingen søskende og hendes diplomatfars celler matcher ikke kravene. Rebekkas far, som hun har et elendigt forhold til, afslører pludselig en hemmelighed. Det barn, Rebekka troede, hun som 17-årig højgravid mistede i en trafikulykke i Uganda, lever. Hendes mor døde i ulykken, og selv svævede Rebekka længe mellem liv og død. Og i halvdelen af sit liv har Rebekka troet, at det ufødte barn i hendes mave led samme skæbne som hendes mor.

Alvorlig syg drager Rebekka afsted mod det østafrikanske land, som hun boede i som teenager – på jagt efter datteren. I første omgang for at finde en donor, men efterhånden som jagten i Uganda bliver mere og mere desperat, er Rebekkas håb blot, at hun får lov til at holde sin datter i armene, inden Rebekka dør.

Havets børn sad i mig længe efter endt læsning. Jeg har boet i Kampala, Ugandas hovedstad, i tre år, så måske derfor påvirkede bogen mig ekstra meget. De gigantiske marabustorke med de underlige nøgne hoveder, der hang som flyvende rotter over byen, trafikkaosset med et mylder af matatuer (busser), der uden tanke på trafikregler svingede ud og ind mellem hinanden, mango og passionsfrugt i sirlige stabler på farverige markeder og lugten af slum og håbløshed, der er svær at vaske væk. Og ja, det lyder som en tyk kliche, men minderne om den røde jord poppede op igen, jorden i Uganda er altså rød. Alt blev levende igen.

Også minderne om Lord’s Resistance Army. En guerillahær med den berygtede og bestialske terrorist Joseph Kony i spidsen. Han kidnappede børn for at gøre dem til børnesoldater og sexslaver især i grænselandet mellem Uganda og Sudan og mellem Uganda og Congo. Kony er aldrig blevet fanget.

I bogen møder vi en Konylignende oberst, ligesom vi også møder børnesoldater. Og selvom det er fiktion, ved jeg, at der er børn, der deler traumer og skæbner med bogens børn, med havets børn. Dem, der flygter over det store hav med drømme om et bedre liv i Europa.

Vi følger også en politiefterforskning i København, der selvfølgelig hænger sammen med Rebekkas historie.

Uganda og en betydelig yngre udgave af mig. Foto: Michael Dahlsgaard Andreasen

Bogen kommer ikke med svar på den komplekse problemstilling hvad enten det handler om ulandsbistand eller flygtningekrise, men bogen zoomer ind på en tragedie og giver den krop og sjæl og et dansk touch.

Havets børn er en virkelig god bog. Spændende. Medrivende. Rørende. Så pyt med at bogen indimellem har unuancerede udsagn som: ingen ugandere kan svømme, (og nej, befolkningen har ikke adgang til havet, og ja, de kan få en farlig bakterie af at svømme i den mægtige Victoriasø, men der er altså ugandere, der kan svømme) for historien er så medrivende og rørende, at jeg var forgabt i historien.

Her er store følelser og smerte, liv og den død, der aldrig er særlig langt væk i Uganda. Her er masser af overraskelser, familiehemmeligheder, sorg, længsel og kærlighed.

Lyder det svulstigt?

Det fungerer i Anne Ekberg-indpakningen. Havets børn er en historie, der mindede mig om det, jeg godt ved, men som jeg ikke altid magter at forholde mig til – verdens uretfærdighed.

Bag Anna Ekberg gemmer forfatterparret Jacob Weinreich og Anders Klarlund sig, og det er parrets tredje bog som Anna Ekberg. Tidligere under Ekberg-navnet har de udgivet Den hemmelige kvinde (2016) og Kærlighed for voksne (2017) De to mænd har også skrevet krimier sammen under navnet A.J. Kazinski.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

 

 

 

A.J. Kazinski bag podcast-thriller

De stemmer, du kan høre i radio-thrilleren Det 4. rige er bl.a. Jens Jørgen Spottag, Henrik Birch, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Marijana Jankovic. Foto: Rebekka Andreasen

De stemmer, du kan høre i radio-thrilleren Det 4. rige, er bl.a. Jens Jørgen Spottag, Henrik Birch, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Marijana Jankovic. Foto: Rebekka Andreasen

Podcast: Det 4. rige er navnet på en radio-thriller i otte afsnit, som du snart kan høre via DR Podcast.

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich er et par produktive herrer. Forfatterduoen, der til sammen er A. J. Kazinski, står bl.a. bag krimiserien om politimanden Niels Bentzon ( Den sidste gode mand, Søvnen og døden, Den genfødte morder og Drømmetyderens død)

Nu har de skrevet en radio-thriller til DR Podcast.

Et fly på vej til München med 250 passagerer om bord eksploderer over København. Tiden står stille, mens vragdelene falder ned over Amager Fælled. Var det en teknisk fejl eller en forbrydelse?

Større kræfter står bag. I hvert fald ifølge Rebekka, der er havarikommissær. Hun tror ikke på, at den tjetjenske kvindelige passager, der hurtigt bliver udpeget som skurken, står bag katastrofen.

Ad omveje finder Rebekka frem til Christian, hvis kæreste Birgitte befandt sig på flyet, og sammen søger de efter sandheden. Det bringer dem bl.a. til Wien, hvor de får færden af en hemmelig hær med en enorm magt. I hælene har de to mænd, der ikke tøver med at dræbe. Mon ikke vi kan glæde os til et stort konspiratorisk plot?

Serien er instrueret af Louise Friedberg. Du kan høre det første afsnit fra mandag den 5. september på www.dr.dk/podcast – jeg smider et link på Vild Med Krimis Facebook-side på selve dagen.

PS: Læs eller genlæs mit interview med A.K. Kazinski fra sidste år.

Den genfødte morder af A. J. Kazinski

Sæt dig på en bænk med A.J. Kazinskis Den genfødte morder. Så er du ligeglad med vejret. Foto: Rebekka Andreasen

Sæt dig på en bænk med A.J. Kazinskis Den genfødte morder. Så er du ligeglad med vejret. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Den genfødte morder af A. J. Kazinski (pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) er en sindssyg interessant krimi, der giver stof til eftertanke. Bogen er bragende god, og den giver dig meget mere end et sindrigt udtænkt plot.

I Nykøbing Sjælland ligger Danmarks eneste retspsykiatriske anstalt for landets farligste forbrydere. Forbrydere, der er så farlige og syge i sindet, at de ikke kan spærres inde i et almindeligt fængsel eller på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital. Nogle kalder stedet for Helvedes forgård.

Her, i det rå miljø bag Sikringens mure, sender A. J. Kazinski Niels Bentzon ind i Den genfødte morder. Stedet er godt valgt, når nu forfatterparret har bestemt sig for at sende deres hovedperson ud på noget af en rejse. For det skal gøre ondt og være heftigt i en A.J. Kazinski-krimi. Der er ikke nogen lunken mellemvej. Men fuld kraft frem både hvad angår handling, sprog og temaer.

Og langt ud kommer den sympatiske politimand i Den genfødte morder. Det er smaskuhyggeligt. Og uhyre underholdende. Og det er skræmmende læsning, hvis den verden, A.J. Kazinski beskriver på Sikringen, minder om virkeligheden.

Blandt patienter, der ikke kun er skizofrene og slås med indre stemmer, tvangstanker, hallucinationer og vrangforestillinger, men blandt patienter, der også er ekstrem voldelige og belastede af både medicin og uvisheden om, hvornår – eller om – de nogen sinde slipper uden for de godt bevogtede mure igen, skal Niels Bentzon efterforske en overlæges grufulde død. Bentzon går undercover som patient. I tempofyldte og neglebidende kapitler.

Skarntyde a la Sokrates

Sideløbende med Bentzons temmelig udfordrende arbejdsopgave følger vi Bentzons kone Hannah. Hun er astrofysiker og på vej til det nordlige Chile på en slags pilgrimsfærd for astronomer – for at besøge et gigantisk teleskop. Og for at tænke over sit ægteskab. Hurtigt bliver også hun hvirvlet ind i opklaringsarbejdet. Og pludselig befinder hun sig i Guatemala. En af romanens styrker er det lidt umage par: Videnskabsmanden Hannah, der har tjek på sin matematik, og den mere filosofiske og bløde Bentzon. De supplerer hinanden fantastisk. Faktisk savnede jeg endnu mere Hannah i historien.

Krimigenren har længe haft tradition for at være præget af realisme. Men som altid i A.J. Kazinskis krimier er der religiøse, mystiske og overnaturlige undertoner. Den genfødte morder handler blandet andet om reinkarnation og genfødsel. Der er mere mellem den himmel, Hannah er så betaget af, og den jord, Bentzon for en stund mister forbindelsen til. Forfatternes fascination af Sokrates og de gamle filosoffer fornægter sig heller ikke i denne bog. F.eks. er overlægen på Sikringen død af skarntyde – den gift, som Sokrates drak, da han tog sit eget liv.

Den genfødte morder er også en krimi om at tro og tvivle. Og om kærlighed. Den kærlighed, man aldrig glemmer. Læs den. Hvis du tør.

PS: Den første bog i serien hedder Den sidste gode mand. Anden bog hedder Søvnen og døden. Parret skriver allerede på den fjerde krimi om Niels Bentzon.

PPS: I sidste uge mødte jeg A. J. Kazinski – Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. Læs om mødet her

A. J. Kazinski og mere mellem himmel og jord

Jacob Weinreich (tv) og Anders Rønnow Klarlund er igen klar med en Niels Bentzon-krimi. Og i Den genfødte morder sender de deres hovedperson ud på noget af en rejse. Foto: Rebekka Andreasen

Jacob Weinreich (tv) og Anders Rønnow Klarlund er igen klar med en Niels Bentzon-krimi. I Den genfødte morder sender de deres hovedperson ud på noget af en rejse. Foto: Rebekka Andreasen

Den 4. juni udkommer A. J. Kazinskis tredje bog om Niels Bentzon, Den genfødte morder. Sammen med en håndfuld andre bogbloggere mødte jeg i går forfatterparret bag Kazinski.

Denne sidste fredag i maj er Helle Thorning-Schmidt, Nicolai Wammen og andre toppolitikere på besøg i Aarhus. Mens statsministeren, finansministeren og justitsministeren fremlægger socialdemokraternes valgoplæg i Musikhuset i Aarhus, har jeg fornøjelsen af at være i selskab med ikke politiske stjerner, men krimistjerner – nemlig A. J. Kazinski.

Makkerparret bag pseudonymet er Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund, og de har stor succes med deres serie om Niels Bentzon, der er gidselforhandler ved Københavns Politi. Og nu er de, ligesom politikerne, på turné i det jyske for at fortælle om deres arbejde: Den genfødte morder, der er en selvstændig efterfølger til Den sidste gode mand og Søvnen og døden.

Jacob Weinreich er far til tre børn og skriver, når det lige kan passe ind. F.eks. når han sidder i et omklædningsrum i Fremad Amager,  når et af børnene er til fodbold. Foto: Rikke Andrup Jensen

Jacob Weinreich er far til tre børn og skriver, når det lige kan passe ind. F.eks. når han sidder i et omklædningsrum i Fremad Amager og er til fodbold med et af børnene. Foto: Rikke Andrup Jensen.

At parret skriver under pseudonym skyldes en heftig konflikt, som makkerparret havde, da de var i gang med at skrive den første krimi i serien. Faktisk sagde Jacob Weinreich til Anders Rønnow Klarlund, at han aldrig ville se ham igen. Fortæller de med smil på læben i dag. Den første Bentzon-krimi hang i en tynd tråd. Men da Den sidste gode mand blev solgt til en række lande, inden den danske udgivelse, ” kiggede jeg på min netbank og tænkte, at det måske ikke er en dårlig ide at få udgivet den bog”, som Jacob Weinreich lunt fortæller.

En erhvervscoach rådede dem til at opfinde en fiktiv person, som de kunne bruge, når de skulle skælde ud eller kritisere hinanden. Sådan blev Kazinski født: En sur, jødisk/polsk redaktør fra Brooklyn, der aldrig er tilfreds med noget. At opfinde ham reddede deres samarbejde. I dag er de ikke kun kolleger og samarbejdspartnere, men også rigtig gode og nære venner.

Oraklet i Delfi-fetish og gode gamle Sokrates

De er begge klædt i mørke jakker og lyse skjorter. Og de gestikulerer, når de bliver ivrige f.eks. da de fortæller om deres “Oraklet i Delfi-fetish” og fascination af antikkens store tænkere og filosoffer som f.eks. Aristoteles. Og Sokrates, som på en eller anden måde sniger sig med i alle bøgerne om Niels Bentzon. Den genfødte morder er ingen undtagelse. De bruger også armene til at fortælle med, da de begge fastslår, at det har været som at komme hjem at skrive om Bentzon. Som at komme tilbage til udgangspunktet. De har nemlig skrevet et par andre bøger sammen siden 2012, hvor 2. del af Bentzon-serien udkom.

Nogle gange fuldfører de hinandens sætninger. Som et kærligt gammelt ægtepar. Men der er også masser af forskelligheder. Jacob Weinreich er mere tilbageholdende og eftertænksom, mens Anders Rønnow Klarlund har større armbevægelser, kraft på stemmen og hurtigt griber et spørgsmål og serverer et svar.

Læser bogen højt

Men de skriver med én stemme, selvom de kalder deres skriveproces totalt kaotisk. Supplerer hinanden godt. De understreger, at det er en fordel at være to om at skrive. Det er sjovere. Og mere inspirerende. Og efterhånden kan de ikke længere se, hvem der skriver hvad, fordi de retter i hinandens tekster på kryds og tværs. De læser altid bogen højt for hinanden, når den er gennemarbejdet. På den måde kan de høre, om sproget fungerer. Om bogen fungerer.

– Det er knaldhårdt arbejde, men det er nødvendigt. På det tidspunkt fylder bogen rigtig meget, og man er ved at få nok, fastslår Jacob Weinreich.

Anders Rønnow Klarlund supplerer:

Det er det hårdeste i hele processen ved at skrive en bog. At læse den højt. Og man kan blive rasende over, at der er noget, der ikke fungerer og skælder og smælder. Men så er det bare med at skrive om.

Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er i gang med researchen til den 4. Bentzon-krimi. De arbejder også på en efterfølger til Forfølgerne. Foto: Rikke Andrup Jensen.

Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er i gang med researchen til den 4. Bentzon-krimi. De arbejder også på en efterfølger til Forfølgerne. Foto: Rikke Andrup Jensen.

I alle bøger om Bentzon har forfatterparret været optaget af det metafysiske. Af det guddommelige og overnaturlige. Allerede i første bind har Hannah, som hovedpersonen Bentzon nu er gift med, en nærdødsoplevelse af et liv efter døden. At ikke alt er rationelt og logisk i Niels Bentzon-universet, er der en grund til:

Anders Rønnow Klarlund:

Jeg er opvokset i et strengt ateistisk hjem. Jeg måtte ikke deltage i kristendomsundervisningen for min far. Og de andre i klassen gik til konfirmationsforberedelser og fortalte, at de havde snakket om Gud og fået kage. For mig blev religion noget forbudt, og så blev det spændende. Og jeg begyndte lidt i hemmelighed at læse lidt i Bibelen.

Han er overbevist om, at der er meget mere mellem himmel og jord. Faktisk “fuldstændig stensikker”, som han siger. Anders Rønnow Klarlund blev optaget på teologi-studiet, men da han samtidig havde hul igennem med en spillefilm, valgte han at gå den kunstneriske vej.

Jacob Weinreich:

Jeg tror ikke en skid på det, men det har alligevel altid optaget mig. Religion og det overnaturlige er en fælles interesse.

En del af bogen er blevet til i Lissabon. Byens mange stejle, snævre gader gav på en eller anden måde liv til ideen om at grave ned i sindets krinkelkroge. I Den genfødte morder bliver Niels Bentzon sendt undercover som patient på Sikringen for de farligste forbrydere i landet. Blandt skizofrene voldsmænd og massemordere skal Bentzon opklare et mord på en overlæge. Forfatterne skåner ikke deres hovedperson. Men der er heller ikke meget fest og ballade ved at være på Sikringen, hvor spændetrøjer, heftig medicinering (med ditto bivirkninger), elektrochok og vold er en del af dagligdagen.

I forbindelse med researchen til bogen har A. J. Kazinski besøgt lukkede psykiatriske afdelinger og talt med både patienter og læger. Research, der bliver til vigtige detaljer i bogen. De detaljer, der får det til at leve, som Jacob Weinreich udtrykker det. Forfatterne besøgte f.eks. Bjørn Kaldan, der er speciallæge i psykiatri, og som har været psykiater på flere af Danmarks psykiatriske hospitaler. Da de fortalte ham om deres ide, sagde Kaldan:

Sikke en god ide. Bentzon kan sikkert godt narre lægerne, men de sindssyge vil gennemskue ham.

Om Niels Bentzon bliver afsløret, må du vente med at finde ud af til den 4. juni, hvor Den genfødte morder udkommer.

- Det er et kæmpe privilegie at vi kan leve af vores fantasi, mener parret bag A.J. Kazinski. Foto: Rebekka Andreasen

– Det er fuldstændig fantastisk, at vi kan leve af vores vanvittige fantasi, siger parret bag A.J. Kazinski. Foto: Rebekka Andreasen

Da seancen med krimiforfatterne er færdig, går jeg forbi Nicolai Wammen med favnen fuld af roser. Jeg er en af de mange, der er i tvivl om, hvor jeg sætter mit kryds den 18. juni. Jeg vakler. Men jeg vakler ikke, når det gælder Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlunds fælles krimiprojekt. Jeg er fan. Og jeg læser trofast med næste gang, der udkommer en Niels Benzon-krimi. Parret er allerede i gang med at researche til bind 4.

Jacob om Anders:

Anders har en rodløshed i sig. Efter et par måneder i Danmark får han udlængsel og skal ud at rejse. Og så er han meget humørsvingende – i positiv forstand. Han kan komme ind på kontoret en morgen og sige, at han ikke har sovet en helt nat, fordi han har været rasende. Han har store armbevægelser. Anders har lært mig, at alt kan lade sig gøre. At alle døre er til for at blive sparket ind.

Anders om Jacob:

Jacob er det mest dedikerede familiemenneske, jeg nogensinde har mødt. Og så er han meget distræt. Nogle gange har man en fornemmelse af, at han går igennem verden, uden at der behøver at ske så meget. Han behøver ikke flytte sig fysisk. For Jacob som forfatter er det meget det indre univers, der er det drivende. Og så er Jacob et meget følsomt og sansende menneske.

Få en god historie – på sms

Få en uhyggelig sms-novelle direkte på mobilen.

Få en uhyggelig sms-novelle direkte på mobilen.

Jacob Weinreich, der sammen med Anders Rønnow Klarlund under pseudonymet A. J. Kazinski skrev krimien Den sidste gode mand, gør det. Steen Langstrup, der sidste år vandt prisen for Bedste Danske Horrorudgivelse, gør det også: Skriver såkaldte sms-historier.

Find den historie du vil læse. Send en sms til en bestemt kode. Og vupti – så får du efterfølgende en sms-historie serveret på din telefon besked for besked. Super smart. Selvfølgelig er det ikke det samme som at læse en lang roman, og du kan ikke selv bestemme tempoet. Men der er noget charmerende over det kompakte format. Og så gør det bare noget ved fortællingen, at man får den serveret på sin egen telefon. Sjovt og fascinerende. Prøv det.

Jeg har bl.a. læst Er du ok? En beretning om angrebet på tvillingetårnene i New York 11. september 2001. Sisse K. Ibsens 23 sms’er fortæller historien om angrebet og dem, det ramte. Og det i real-time, altså over den samme tidsperiode, som katastrofen faktisk varede. Historien bygger på historiske fakta og personer. Det er en stærk, lille historie, der gav mig et kæmpe sug i maven. Historien kostede 15 kroner, og jeg sendte blot en sms med en bestemt kode – så fik jeg historien serveret i bidder på min iPhone.

Det er meget anderledes at læse en lille historie på den måde – besked for besked. Da sms’erne drypvis tikkede ind, havde jeg faktisk glemt, at jeg havde gang i en historie. Ikke sjældent strækker fortællingerne sig over flere dage eller en uge, og det er altså lidt specielt ikke at kunne læse det, man vil, men i stedet få historierne i små bidder. Historierne folder sig på den måde ud lige så stille.

Om gyser-forfatteren Steen Langstrup sms-novelle: I morgen skal du dø også folder sig ud lige så stille, er jeg mere i tvivl om. Det er en så livagtig fortælling, at et par af læserne faktisk har anmeldt sms-novellen til politiet. Selvom de selv har bestilt historien, er de blevet skræmte af beskeder som:

“Jeg fulgte efter dig til morgen. Så du mig ikke?”

Beskederne lander på din mobiltelefon fra et ukendt nummer. Så hvis du giver dig i kast med den novelle, er det en god ide at huske på, at beskederne altså stammer fra Steen Langstrups fantasi.

Det er forlaget SMSpress, der står bag udgivelserne, og på deres Facebook-side siger Steen Langstrup:

Selvfølgelig skriver man en gyser i håbet om at skræmme folk, men jeg har aldrig tidligere oplevet, at folk reagerede så stærkt på mine tekster. Jeg tror en del af det skyldes, SMS-noveller er et forholdsvist nyt medie, og læserne måske derfor ikke har paraderne oppe på samme måde, som når man sætter sig til rette for at læse en bog.

Den historie skal jeg læse. Gys.

Sidste år gav jeg min veninde den digitale sms-julekalender Godt ord igen skrevet af Merete Pryds Helle. Det betød, at en sms tikkede ind på hendes telefon hver dag fra 1. – 24. december. En anderledes måde at give julekalender på.

På sitet her kan du tjekke, om du kan låne sms-historierne via dit lokale bibliotek. I praksis betyder det blot, at du skal skrive en bestemt kode for at kunne få tilsendt sms’erne. Ellers kan du købe historierne for meget beskedne beløb.

God læselyst

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her